lørdag den 11. april 2009

Køkkenhygge...

Så fik jeg styr på mig selv, min indstilling til smerterne og humøret. Det skulle udnyttes i køkkenet. Jeg fik delt fuglene i passende stykker og lavet et par poser til fryseren. Skrogene blev pillet og tryllet om til en lækker frokostsalat.

Jeg havde selskab af Iske, som nøje holdt øje med om jeg nu fik alle godbidderne med. Tænk nu hvis der fald en af til ham?

Dressingen blev rørt sammen af lidt græsk yoghurt, dijonnaise, fuldkornssennep, karry, salt og peber. Der kom lidt hakket rød peber og ramsløg i også. Serveret på rugbrød med ruccolablade. 

Jeg begyndte også af samle nogle legekammerater sammen. Vi skal lege med lam. Jeg fandt frisk rosmarin og timian, sorte peberkorn og citronskal. Og et helt hvidløg brækket i fed.

Rosmarin blev hakket fint og fyldt i små lommer skåret i lammekøllen, sammen med 8 hvidløgsfed i splitter. 2 fed blev skåret i tynde skiver og 1 fed blev knust. Det blev blandet med olivenolie, peberkorn, timian og citronskal. Blandingen blev masseret ind i kødet og det blev sat lidt fast i snøringen. Nu står den og hygger sig i en stegepose i køleskabet sammen med 3 dl hvidvin. Posen er ikke blevet lukket endnu, for stegen skal saltes før den skal i ovnen.  Nu skal jeg ha´ mig en lang lur og et bad. Og så tager vi den derfra. Det gør ikke noget at vi kommer til at spise sent, det er jo ferie!

10 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Det ser virkeligt lækkert ud det lam. Ingen tvivl om, at I er gode legekammerater;o)Og godt, at du har fået det bedre.
    Iske - er det en racekat af en art? Dine katte ser så slanke og fine ud.
    God appetit i aften.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Tak, jeg er meget spændt på det. Det skal i ovnen nu og så ser vi hvad det bliver til.
    Det er endt med at blive en helt god dag alligevel.
    Der er lidt spekulation om hvad Iske er for en. På internatet havde de aldrig set sådan en før. Han har en gen-fejl der giver krøllet hale og han ville ikke selv kunne klare sig.
    De får Hill´s tørkost og vi får altid ros af dyrlægen. Jeg fodrer ad libitum, så skålene er altid fulde. Det kan godt ses på Myren :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  3. Hej igen
    Dejligt når man får ros hos dyrelægen. Jeg forestiller mig, at det er lige som, hvis man har børn. Jeg lapper også alle roser om den fantastiske hankat i mig;o)
    Skønt med sådan en hel speciel Iske.
    Her ville det aldrig gå at have mad ad libutum. Men sådan er det vist med kastererede hankatte... Han æder som en labrador.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  4. Kære Malou
    Jeg er også i gang med lam, hos mig er det culotter, men lige nu er min ovn optaget af et rugbrød, jeg opdagede, at jeg ikke havde en eneste skive i huset, så det var en nødvendighed, at få gang i et.
    Iske ser da dejlig ud, og du tabte selfølgelig lidt, ikk!
    Det med mad ad libitum, det er det også her, Fine spiser ikke vildt, men hun er nu ikke slank, det har hun aldrig været.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  5. Iske er en utrolig smuk kat. Det er dejligt, at han holder øje med, at du nu laver det hele godt nok. Og det ser bestemt ud som om, du har det godt igen med de lækkerier, du har tryllet frem.

    Ha' en dejlig aften, varme klem ;-)

    SvarSlet
  6. Kære Hanne
    Ja, ros gør bestemt en 'kattemor' stolt :-)
    Du kan tro vi er glade for vores Iske, han er en rigtig særling.
    Well, det kan være at Myren tror at hun er en labrador. Hun spiser sådan :-)
    Får din kat så faste måltider i stedet for?
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  7. Kære Vibeke
    Rugbrød! - jeg vidste der var noget jeg havde glemt. Ups.
    Du kan tro jeg tabte lidt på gulvet, jeg kan ikke stå for hans tiggeri :-)
    Fine er en flot kat, hun ser ud til at spise lige den rette mængde.
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  8. Kære Madame
    Tak, han er da blevet en ganske fin herre med årene :-)
    Det er så dejligt når han holder mig ved selskab i køkkenet. Og det er heldigvis ikke kun når der er noget han gerne vil smage på.
    Ja, jeg fik det så godt at jeg gik lidt over gevind med aftensmaden :-)
    Forsat god bryllupsdag!
    Varme klem :0)

    SvarSlet
  9. Hej Malou
    Ja, faste måltider nøje afmålt 2 gange om dagen. Det er kun, hvis vi får fisk, så får han lige lidt ekstra godbidder:o)
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  10. Hej Hanne
    Lidt fisk må mine også godt få, det er der vist ingen katte der har taget skade af :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!