Fri os...

Hmm, så har jeg fået summet lidt over filmen. Jeg må give Bente ret langt hen af vejen. Den var ikke særligt godt skruet sammen. Jeg syntes at Lasse Rimmer og Lene Nystrøm spillede deres roller som til en dillitantforestilling i et forsamlingshus. Total utroværdigt og meget dårligt. Jeg sad og blev så irriteret på Lene Nystrøns tuttenuttede pigestemme, der slet ikke kunne bære tyngden at replikkerne. Men det var så der jeg spurgte mig selv: dømmer jeg filmen hårdere fordi den er dansk? Og ja, det gør jeg. Der er ikke noget filter den skal igennem først. Ingen nuancer i oversættelsen eller tekstningen. Jeg får den lige ind i hovedet og under mikroskobet med det samme. Idéen var god og jeg var vild med at man bliver 'inviteret' ind i filmen af en fortæller. Desværre ville filmen være alt for mange forskellige ting på én gang. Dog var der et par ting der sad lige i skabet. Pernille Vallentin og Jens Andersen brænder virkelig igennem som et par sørgelige forhutlede eksistenser. Skildringen at det vesjyske white-trash er uovertruffen. Og det får mig til at gyse. For 20 år siden var jeg selv meget godt igang med at udvikle mig til sådan en afbleget øltelts-trunte med matchende taberkæreste. Heldigvis kom der et højskoleophold og siden en Nallefar og ændrede den skæbne. 

Jeg har lige fået en mail fra min veninde B (som jeg, også en vestjyde), der allerede efter filmen skældte ud over landskabet. Der er en kæmpe løvskov med i filmen og dem er der altså ikke nogen af ved vesterhavet. Hun gik hjem og læste om filmen. Den er slet ikke filmet i vestjylland, men på Fyn, for der kan man få egnsstøtte. Come on, hvor slapt er det. Livet ved vesterhavet hænger da sammen med den barske forblæste natur. Nå, men jeg fik set filmen og det var så det. Den var lige nøjagtigt sine 35 kr værd.

Filmen fik mig dog til at tænke på en vigtig ting: hvad nu hvis jeg kommer ud for en ulykke? Jeg har taget stilling og har et donorkort i min pung. Har du?