torsdag den 23. april 2009

Fra blid due til strid frue...

Jeg var ikke nem at bo/leve/være sammen med i går. Alt var forkert og jeg rasede unødigt og alt for meget. Frustrationen over at være sløj og ufokuseret var invaliderende. Jeg havde ondt over alt og havde lyst til at tude af afmagt. Jeg blev virkelig bange for at jeg allerede er ved at give op. Er det mon for meget for mig med den praktik? Nul putte, sådan vil jeg slet ikke tænke.  

Det er svært at erkende at der skal så lidt stress til før jeg får det dårligt. Selv om jeg 'kun' skal arbejde 16 timer om ugen, føler jeg at det jeg så skal lave skal være ekstra godt. I går havde jeg valgt ikke at arbejde, men forsøge at slappe af og blive helt frisk. Men så fik jeg lige en opringning om en ny spændende råvare der skulle i sortimentet. Før jeg fik set mig om havde jeg lavet både varebeskrivelse og opskrifter klar. Jeg har en evnen til at fuldstændig ignorere hvordan jeg har det og bare levere varen. Det er sådan jeg har overlevet både min barndom og min uddannelse. Så gør jeg det der er nødvendigt og så klapper jeg sammen bagefter. Heldigvis er det jeg laver nu noget jeg elsker, så det er også dejligt at lade sig rive med af det. Så jeg nu prøver jeg at tage det i små bidder og ikke lave for meget af gangen. 

Jeg skal lige have en lille pause, så nu kan jeg få skrevet lidt om aftensmaden fra i går.   

Der skulle lidt ekstra til oven på sådan en dag, så vi hev grillen frem. Jeg lavede en spicy hummus af kikærter, tahin, citronsaft, spidskommen og en hel rød chili. I stedet for olivenolie tilsatte jeg 1 dl skyr. Det gør den frisk og cremet, men fedtfattig.

Der kom lidt olie og chilipulver ovenpå. Skyr er blevet en del af mine basisvarer og jeg er blevet meget glad for det. Før brugte jeg græsk yoghurt til alt og det er altså en del animalsk fedt at få indenbords hele tiden. Det ryger ikke helt ud af mit køkken, men jeg vil helt klart bruge mere skyr i stedet.

Jeg lavede en hurtig salat, fandt lidt oliven og formede nogle lange farsstænger at hakket svinekød. De blev penslet med en blanding af olivenolie, fuldkornssennep, spidskommen og hvidløg. De fik en tur på grillen i ca 8 min og så var der mad.

Vi varmede et par grove pitabrød til. Det var hurtigt lavet og smagte forrygende. Det hjalp lidt på humøret at få noget godt at spise. 

I dag fik jeg den lillebitte klapsammenmad til frokost. Rugbrød med hummus, spegepølse fra Hanegal, salat og oliven. Vi skal bare ha´ rester til aften, så nu kan jeg bare fokusere på at arbejde nogle timer. Men først skal jeg ha´ mig en lille morfar :-)

20 kommentarer:

  1. Det var da pokkers med de smerter, har du tænkt på at finde ud af, hvornår du har det bedst, måske om morgenen, måske om natten, hvad ved jeg,( jeg har det bedst lige efter min morgenmad og til omkring kl.13) men hvis du kan finde ud af det, og så ligge nogle timers arbejde der, kunne det være, at du vil opleve det på en anden måde, simpelthen lave en fast arbejdstid, så godt som det nu kan lade sig gøre.
    Jeg har lige været ved Fodterapeuten, så jeg har det noget så pragtfuld i mine fødder, det plejer ellers at være et af mine meget ømme punkter, men nu ville jeg have fødderne ordnet, inden vi smutter til Paris, det skulle jeg have gjort, for lang tid siden.
    Din mad ser som sædvanlig bare dejlig ud, uanset at du havde det ad helv... til.
    Stort knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Kære Malou!

    Årh, hvor jeg kender det, jeg bliver også helt vildt urimelig nogle gange - det er bestemt ikke altid sjovt at være min kærste! Men frustrationer over smerter og at jeg ikke kan det som jeg vil, skal ud - og så er det ikke altid lige heldig på den måde det kommer ud på! Jeg er sikker på at Max er forstående nok til at tage det i stiv arm :-)

    Jeg fik en træls kommentar på min blog i går, her: http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2009/04/pasta-med-oksekd-spidskal-og-parmesan.html som har gjort mig noget ked af det - men sådan er det jo desværre her i blogland!

    Jeg forstår til fulde din frustration og din pligtopfyldelse, jeg har det på præcis samme måde. Hvis nogen beder om noget, siger vi ikke nej, men gør det bare (smerter eller ej). Jeg håber dog, at du tager dig tid til at lytte til din krop og din mavefornemmelse, for jeg ved hvor meget det kan koste ikke at gøre det......

    Maden ser som altid, helt UTROLIG lækker ud! :-)

    Knus og varme tanker
    Birthe

    SvarSlet
  3. Jeg forstår fuldtud din frustration. Det er hårdt at have smerter og sikkert også hårdt for ens nærmeste. Jeg har haft leddegigt i 22 år og har endelig lært at sige nej (indimellem smutter det dog!) hvis der er noget jeg ved der giver bagslag.Men det er så svært at sige nej når man egentlig gerne vil. Håber smerterne snart aftager - god bedring. Knus anette

    SvarSlet
  4. Jeg må indrømme, at mit kendskab til skyr er ret begrænset. Er det mere bittert i smagen i forhold til creme fraiche?

    Håber 'morfar' gik godt, og at du er mere frisk i dag :-)

    SvarSlet
  5. Hvor ser det da bare lækkert ud det du har lavet, jeg elsker humus.
    Malou, der er slet ikke noget galt i at være urimelig og umulig engang imellem, det er klart at ens fustrationer tager over, der er jo så meget man gerne vil. og så kan man bare ikke.
    Samtidig med det så er det desværre sådan at vi kvinder vi bare er så pligtopfyldende og gerne vil gøre det hele så godt, og det går ikke altid godt i spænd med de dage hvor man muligvis ikke har det så godt.
    Man skal nogle gange lære at sige fra, men det er meget svært for inderst inde vil man jo så gerne.
    Håber at du har det bedre i dag.
    Knus pernille

    SvarSlet
  6. Kære Vibeke

    Jeg prøver at finde ud af hvordan jeg skal gribe det an. Jeg har det faktisk bedst efter midnat, men det er bare ikke sundt i længden at få sovet ordentligt.
    Desværre blokerer jeg hvis arbejdstiden bliver for planlagt, så jeg skal skrive når jeg 'føler' for det. Men jeg tro jeg vil forsøge at arbejde om formiddagen, når Max er taget på arbejde.

    Uh, hvor lyder det dejligt med en tur til en fodterapeut. Det kunne jeg også godt tænke mig :-)

    Jeg glæder mig på dine vegne over din tur til Paris. Hvor bliver det dejligt. Hvornår er det at I skal afsted?

    Tak skal du ha´:-)
    I går skulle der altså noget lækkert til, det var bestemt umagen værd.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  7. Kære Birthe

    Ja, du ved jo lige hvordan det er. Munden når tit at sige noget som hverken hjertet ellet hjernen mener. Dejligt at vi har sådan nogle forstående partnere :-)

    Jeg er fuldstændig paf over den kommentar! Hypokonder? Well, tyv tror hver mand stjæler. I virkeligheden er han jo nok desværre en stakkel der ikke har styr på sine projektioner.
    Men jeg kan godt forstå at den rammer dig hårdt. Vil du ikke overveje at slette den?

    Jeg skal vist på et 'nej' kursus :-)
    For du har helt ret, det hævner sig at sige ja til for meget.
    Jeg må prøve mig lidt frem i den næste tid.

    Tak, det var også bare lige det jeg havde brug for at spise :-)

    Mange tanker og knus
    Malou

    SvarSlet
  8. Tak, Anette. Jeg tror jeg skal til at ha´ lært det i en fart. Det lyder som om du kar godt styr på dig selv, men du har jo også haft mange år til at lære det i. 22 år, så blev du ramt som helt ung?

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  9. Hej Piskeris

    Skyr er lige så tykt (men mere 'luftig') som græsk yoghurt, men der er næsten ingen fedt i. Smagen er ret syrlig men ikke 'tør' som kvark. Det er også rigtig godt i smoothies :-)

    Tak, det blev til en morfar på 17 minutter. Så lidt frisk blev jeg :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  10. Kære Pernille

    Ih tak, det var også rigtigt lækkert. Hummus er altid et hit :-)

    Åh, men jeg bliver bare så slem når jeg har ondt. Og jeg er ikke verdens sødeste i forvejen :-)

    Det er bare så hårdt at møde 'muren' igen og igen.
    Du har helt ret, pligtopfyldende er kodeordet.

    Jeg skal helt klart til at lære at sige fra. Har du en manual jeg kan låne? :-)

    Tak, det går lidt bedre i dag. Jeg håber også at det går bedre med dig og din tand!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  11. Kære Malou
    Næste Mandag smutter vi, d. 4/5
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  12. Pyha, det er barskt, Malou, at du skal leve med smerterne, der kommer alt for ofte. Men når man ser, hvad du får fra hånden, er det helt vildt imponerende. Din middgsret ser mums ud og skal laves hos os også.

    Varme klem og mange ønsker om at du får en dag med indre og ydre solskin :O)

    SvarSlet
  13. Åhh søde hvor jeg genkender det. Har jo selv førsøgt mig med forskellige småjobs, men hver gang er det gået galt, fordi jeg har svært ved at kombinere det med familien her hjemme og de kræfter det kræver. Det er så fortvivlende, MEN giv ikke op endnu. Mærk efter, over lidt tid, og går det ikke, så er det ikke et nederlag, det er bare sådan dit liv må være. Jeg har også brugt år på at overleve ved at ignorere mig selv, men resultatet er jo så også at jeg slet ikke kan ignorere selv en lille bitte smule idag.

    Jeg tænker på sig, og du svarer bare en dag når du orker.. :-)

    Knus herfra

    SvarSlet
  14. Kære Malou
    Det lyder til at være en hård tid, du er midt i. Jeg håber, at du finder en god måde at strukturere dagene på, så du kommer til at nyde det spændende i praktikken.
    Maden, som du har lavet, ser som altid fuldstændig forrygende ud.
    Lækkert, lækkert.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  15. Kære Vibeke
    Uh, det er jo lige om lidt. Bare det var mig der skulle til Paris :-)
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  16. Kære Madame

    'Life is a bitch, but so am i' :-D

    Jeg har heldigvis kun sjældent selvmelidenhed, men det kan nok ikke helt undgåes.

    Tak, det hjælper altid at få noget godt at spise. Max giver hellere end gerne en hånd med at få det hele til at fungere.

    Um, det varmer. Indre solskin er vejen til lykken!
    Tak i lige måde :0)

    SvarSlet
  17. Kære Henriette

    Tak skal du ha, det er lige sådan jeg har det. Jeg er ikke klar til at smide håndklædet i ringen endnu, men der skal struktur til for at kunne klare det.

    Du har helt ret, det er ikke noget nederlag hvis jeg ikke kan klare det. Så bliver det til pension og et lille skånejob i stedet for.

    Det er utroligt hvad vi har budt os selv igennem livet og det er nu prisen skal betales. Det lyder som om du er ved at finde dig tilpas med din situation og får det bedste ud af det. Det må jeg prøve at gøre dig efter :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  18. Kære Hanne

    Ja, piv - det er sgu lidt hårdt i de her dage.
    Nu tror jeg har fået lagt en god plan for praktikken. Arbejde hele søndag og så et par timer hver formiddag. Nu prøver jeg det i ugen der kommer og så får vi se.

    Tak, det var også bare lækkert :-)
    Jeg elsker at grille, det er så nemt at forberede.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  19. Kære du, det har jeg også, men der har ikke være nemt. Jeg syntes jo ikke jeg ha alderen til at være uarbejdsdygtig, men sådan er det bare. Jeg fik min pension i 2006, efter at have strittet imod i et par år. Havde prøvet div alternativer, bla skånejob og flexjob. Problemerne opstår fordi arbejsgiver hurtigt glemmer betingelserne. Inden længe arbejdede jeg lige en time mere and aftalt, tog lige lidt mere på mig end jeg orkede, fik opgaver jeg ikke kunne magte simpelthen og DET giver følelsen af nederlag. Lige det modsatte af hvad selve flexjobbet skulle, nemlig få mig til at føle at jeg kunne bidrage med noget her i samfundet.

    Summa sumarum: Man skal passe på sig selv, ingen andre gør det for en. Slet ikke arbejdsgiveren.

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  20. Kære Henriette
    Det er rart at høre at du er ved at være afklaret om din situation. Det skal jeg også til at arbejde mere konstruktivt hen imod.
    Uha, hvor har jeg bare hørt om mange dårlige arbejdsgivere der 'glemmer' at der skal tages hensyn. Jeg håber ikke at jeg kommer i hænderne på sådan en.

    Du har helt ret, der er ingen andre der kan passe en end en selv.
    Så det må jeg prøve på så :-)

    Mange knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!