fredag den 3. april 2009

Foccaciabrød...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er en ørn til at bage. Men i dag kastede jeg mig ud i at bage et foccaciabrød som det jeg havde med til blogtræf. Det blev ikke helt så godt, men bestemt spiseligt.

I Irma faldt jeg over øko gær. "Jeg ælter dig", hvor cute er det?

Rør 20 g gær ud i 3 dl lunkent vand. Tilsæt ca 500 g durum, 1 tsk salt og 3 spsk olivenolie. Ælt til en sej dej og lad hæve til dobbelt størrelse. Rul ud og læg brødet på en plade, smør med olivenolie og dæk med film. Hæv til dobbelt størrelse. Lav fordybninger med fingrene, dryp med olie, drys med hakket rosmarin og flagesalt. 

Bag ved 200° C i ca 25 min. Køl af under et viskestykke for at give brødet en sej skorpe.

8 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Det var da mærkeligt, vi tænker sgu næsten ens.
    Jeg har også en opskrift på Foccaciabrød, jeg har printet den ud, for jeg skal have prøvet her i weekenden, min opskrift ta`r 2 dage, så jeg starter i morgen.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Kære Vibeke
    Ha ha, vi må være indstillet på den samme frekvens :-D
    Hvis dit bliver godt, vil jeg gerne prøve det. Det her var en begrænset succes. Der kom for meget mel i, så det blev for bastant.
    Så jeg tror en 2 dages koldhævning må være sagen. Det glæder jeg mig til at høre mere om :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  3. Økogær i IRMA, det må jeg se efter næste gang jeg er der. Bager meget og prøver gerne noget nyt.
    God lørdag, Malou :0)

    SvarSlet
  4. Kære Malou

    Der ser nu altså rigtigt dejligt ud det brød:o)
    Der er ikke noget som duften af nybagt brød. Og sammenblandet med duften af rosmarin, så må der have været en liflig duft i dit køkken i går.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  5. Hej Kari
    Jeg havde aldrig prøvet det før. Men brødet blev meget kompakt. Jeg tyrede også alt melet i fra starten, skulle nok ha´ holdt nohet tilbage :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  6. Kære Hanne
    Det blev kompakt, men skorpen var skøn. Og ja, duften i køkkenet var helt fortryllende :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  7. Den foccacia, du havde med til træffet, var i hvert fald lækker! Må prøve opskriften en dag - og tak for tippet med viskestykket. Det kendte jeg ikke ;-) .

    SvarSlet
  8. Tak, Bente. Det er jeg glad for at du syntes. Det her var allerede til at smide ud et par timer senere. Det blev stenhårdt. Det var også et tip jeg læste mig til for ganske nyligt :-)
    God forårssøndag!
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...