mandag den 6. april 2009

Feriefryd...

Vi nyder ferien i fulde drag. I dag har vi været på indkøbstur i midtbyen. Her fik vi årets første is, dyr men god. 

Vi tog en tur i Jægergårdsgade og gik i Netto, Ren Kost og SuperBrugsen. Så nu er der købt ind til påske.

Jeg ruller mig helt ud i aften og laver en kæmpe indisk middag. Og det kræver en chutney af en art. Min ananas var desværre ikke moden, men så fik jeg øje på alle de pærer der lå i frugtskålen. Dem skrællede jeg og kogte sammen med 1 finthakket løg, 1 chili, 3 cm ingefær og 1 fed hvidløg i skiver. Der blev tilsat en god sjat eddike og ca ½ dl rørsukker. Der kom også 7 kardemommekapsler, 1 tsk korianderfrø, 1 tsk sorte sennepsfrø og et laurbærblad i gryden. 

Chutneyen simrede under låg i ca 1 time. Derefter blev den kogt ind til en marmeladeagtig konsistens og smag til med salt og peber. 

12 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Jeg venter spændt på resten af din menu, jeg spekulerede på, om du er begyndt at sy, - jeg tænker på din nye baggrund:-)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Kære Vibeke
    Jeg skal lige slå mave, så kommer resten på :-)
    Ha ha, nej - sy det kan (gider) jeg ikke. Men jeg syntes bare jeg ville prøve et nyt forårslook. Jeg kan bare ikke få min header til at makke ret. Nu får vi se om jeg beholder det :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  3. Is fra Paradis - så er det forår. Det er SÅ lang tid siden jeg har smagt deres is. Er altid hastet forbi når jeg skulle nå bussen meeeen måske skulle jeg gå forbi en dag efter påske ;) Knus Anette

    SvarSlet
  4. Hej Anette
    Nemlig :-)
    Jeg fik mint-chokolade, kirsebær og limesorbet. Der var SÅ godt.
    Du skulle unde dig selv et lille besøg :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  5. Ja det må jeg vist gøre - snart. Min veninde og jeg var på strøgtur for nogle uger siden hvor hun fik hyldeblomstis - smagte efter sigende godt. Det vil jeg også gerne prøve.
    PS: Har sendt dig en mail... Knus Anette

    SvarSlet
  6. Hej igen Anette
    Jeg har også kig på den der smager af koldskål :-)
    Der er et svar på vej til dig :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  7. Den pærechutney ser nu slet ikke så tosset ud :-)

    Hvad er i øvrigt de to poser med henholdsvis gule og orange kugler i?

    SvarSlet
  8. Det lyder bare så godt med din hjemmelavede chutney!
    Opskriften ryger fluks ind i min bog over det, jeg skal prøve :O)

    Kram ...

    SvarSlet
  9. Årh! ParadIS!!!
    Slurp!
    Hold op hvor spiste vi meget af det da vi boede lige i nærheden.
    Dorte var nærmest afhængig af hans lakridsis.
    Det må vi huske næste gang vi kommer til Århus.

    SvarSlet
  10. Hej Piskeris
    Tak, den smagte bare super godt.
    Kuglerne er af poppet majs. De gule er med løg, de orange er med paprika.
    Jeg er spændt på om de er værd at spise, der kommer nok en udmelding :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  11. Hej Madame
    Tak, den var overraskende god.
    Jeg har før prøvet at lave pærer med fennikelfrø og det er altså heller ikke dårligt.
    Dejligt at du kan bruge opskriften :-)
    Kram

    SvarSlet
  12. Hej Vita
    Ja, lige mine ord :-D
    Jeg er glad for at jeg ikke kommer forbi så tit. Så ville jeg blive ruineret!
    Yes, Dorte har også en fantastisk god smag. I går var første gang NOGENSINDE hvor jeg ikke fik lakrids. Det er mit favorit, men jeg måtte bare smage deres kirsebæris. Der står et brev frysetørret lakridspulver i mit køkkenskab jeg skal prøve at trylle med :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...