søndag den 19. april 2009

Argh....


Så nåede jeg smertegrænsen. Jeg kan simpelthen ikke følge med mere. Da jeg begyndte på at blogge havde jeg ikke andet end det og den daglige madlavning at tage mig til. Men nu skal jeg altså til at tage et par masker ind, ellers stresser jeg mig selv. Stress er min værste fjende. Jeg får mere ondt og så går det hurtigt ned af bakke for mig. 

Det var sådan jeg havde det. Men jeg er bare blevet så glad for at skrive på min blog og følge med i alle dem jeg abonnerer på. Men nu er der blevet for meget at se til ved siden af.

Jeg startede ud med at sige at de blogs jeg skulle følge med i måtte fylde 1 side. Så kunne jeg skifte ud hen af vejen.

Well, det holdt ikke længe. Nu har jeg 3 hele sider + det løse. Men jeg har altså svært ved at skære nogen fra. Så jeg læser stadig med, men lægger nok ikke så mange kommentarer rundt omkring.

Min blog bliver nu til min ynglings overspringshandling. Selv om jeg kun er i praktik i 16 timer om ugen, så bruger jeg meget længere tid på opgaverne og lægger så en masse pauser ind. Det mit 'arbejde' går ud på er at skrive varebeskrivelser (sort, anvendelse og næringsindhold) samt forskellige indlæg og artikler. I morgen skal jeg til at skrive om sæsonens første rabarber og hvad de udløser af barndomsminder. Det er virkelig en ønske-tjans for mig. Det at få brugt min faglige kunnen til noget, nu hvor jeg ikke fysisk kan arbejde inden for mit fag. Jeg er taknemmelig over at ha´ fået chancen. Men det tager tid og kræfter at lave noget fast på den måde. Praktikken har også det formål at afklare om jeg kan holde til at arbejde eller jeg skal indstilles til førtidspension. Det er nemlig ikke sikkert at jeg kan klare presset ved at skulle skrive noget på kommando. Så det gælder om at mærke efter, omstrukturere og ikke stresse op. For ellers kommer der anfald af præstationsangst og generel forvirring. Heldigvis kan jeg bruge den her blog som en slags ventil. Men mon ikke også der kommer noget mad også, vi skal jo ha´ noget at spise :-)

22 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Jeg har skåret ned, på de blogs jeg følger med på fast, jeg sagt til mig selv, 25 blogs, - det er blevet lidt mere, men jeg har det også sådan, at jeg ikke skriver hver gang jeg er på en blog, for det kan godt blive til meget.
    Jeg søgte på dig på Årstiderne, og fandt det du havde skrevet om en af mine ynglingsgrøntsager, som jeg har haft i haven i en del år.
    Jeg bager den som regel, min bror fylder den med kødsauce, og bager den med saucen, det er de vilde med, som de siger "alt i en".
    Det glæder mig, at du er glad for at arbejde med dit fag, omend på en lidt anden måde.
    Bare man hører lidt en gang imellem, så man ved, at du har det godt, og som du selv siger, I skal da spise en gang imellem.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  2. Bloglæsning tog engang også overhånd her. Jeg kunne bruge flere timer på at få læst mig igennem. Det kunne mærkes på familien, jeg havde aldrig tid til dem. Undskyldningen for at bruge så megen tid: Når gemalen kan sidde flere timer foran skærmen så kan jeg også (holder ikke i længden!).
    Jeg følger nu med på ca 27 blogge. De er fordelt på 3 mapper. Mappe 1 er dem, jeg er fast læser på, mappe 2 er dem, jeg følger, når der er tid og sidste Mappen NY, som er der jeg placere nye blogge, jeg støder på og som lige skal følges lidt, for at se om de er noget.
    Men blogning skal være sjovt, ellers bliver det en sur pligt, så nu hvor du har fået hænderne fulde, skriver du bare, når du har tid. Så har vi rigtig noget at glæde os til, når der lander et indlæg her på siden :0)
    Rigtig god mandag med rabarberne
    Knus
    Kari

    SvarSlet
  3. Jeg gør ligesom Kari - har 3 mapper jeg har delt bloggene op i og det er bestemt heller ikke altid jeg får kommenteret - det er måske heller ikke alt man har en kommentar til men det er hyggeligt at følge de forskellige blogge. Knus og god fornøjelse med arbejdet i dag.

    SvarSlet
  4. Kære Malou, pas godt på dig selv! Et råd fra mig kan være ikke at abonnere på opdateringer af blogs - det stresser, og det har jeg helt opgivet, fordi jeg så gerne ville se, hvad der var skrevet. Nu bestemmer den tid, jeg har til rådighed, hvor mange blogs der bliver besøgt hver dag. Det vil sige at nogle kun bliver besøgt en gang om ugen eller sjældnere endnu.

    Varme mandagsklem ti dig :-)

    SvarSlet
  5. Kære Malou
    Det vigtigste er vel at du har det godt - og at vi andre så må leve med lidt færre af dine søde kommentarer går nok endda :-)
    Blogning er jo heldigvis meget individuelt, og som sådan er det kun en selv der stiller krav til hvor mange indlæg man kan overkomme - både at læse og at skrive!
    De bedste hilsner
    Signe

    SvarSlet
  6. Hej Malou.
    Jeg er forholdsvis ny blogger. Holdt en pause i et års tid fordi jeg mistede lysten.

    Men jeg kan kun være enig i at det er svært at begrænse sig. Der dukker en blog op, man ikke har set før, og det er interessant at læse om andres liv og levned.

    Karis ide med mapper er super og jeg vil selv tage den i brug. :-)

    Men jeg har jo mere tid end de fleste og elsker at læse sååå...

    Derudover vil jeg lige nævne at jeg selv savner et lille job, der passer lige til mig som tvungen pensionist. Jeg kunne sagten passe et job på to-tre timer om dagen, men det er ikke lige til at finde. ÆV

    Rigtig god mandag til dig

    Venlig hilsen
    Henriette
    http://defemibyen.blogspot.com/

    SvarSlet
  7. Det lyder nok lidt hult, når jeg siger Pas nu på dig selv og hold den stress fra døren (jeg kan jo ikke selv finde ud af det ;-) ). Men ikke desto mindre mener jeg det!

    Praktikken er det vigtigste, så må bloggen få plads, hvis du har overskud. Og ja, det er en skøn overspringshandling :-) .

    Pøj pøj!

    SvarSlet
  8. Kære Malou

    Det griber hurtigt om sig. Godt, at du kan mærke din smertegrænse og så agere ud fra det. Det er trods alt rigtigt positivt.
    Så pas nu på dig:o)
    Og held og lykke med praktikken. Det lyder som en rigtig spændende praktik.
    Knus og tanker
    fra Hanne

    SvarSlet
  9. Uha - stress er altså vores værste fjende, når vi har nogle "småskavanker". Lov mig at stresse ned - det er jo umuligt at følge med overalt. Jeg kunne også have fulgt med på over 100 blogge, men tiden er simpelt hen ikke til det. Jeg hygge-kigger rundt om og kommer der et indlæg, som jeg absolut føler jeg må reflektere på, så gør jeg det. Som nu dette. ;-)
    God aften - knus

    SvarSlet
  10. Kære Vibeke

    Ak ja, der er vist ikke andet at gøre end at skære ned.

    Hmm, jeg skal bestemt ikke ha´ æren for de opskrifter du har fundet. Det er opskrifterne med aubergine, ikke? Det er kun den første artikel i nyhedsbrevet jeg har forfattet.
    Du kan tro at det er sjovt at arbejde lidt på den måde, nu skal jeg bare få det sat lidt i system.

    Det er jo vigtigt at der bliver tid til at blogge også.
    Ha ha, mad skal det nok blive til :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  11. Ved du hvad, Kari - det lyder som en rigtig god idé med de mapper. Det vil jeg se om kan gøre efter.

    Jeg kan godt mærke at jeg har brugt alt for meget tid på at læse med alle vegne.
    Så nu strammer jeg op og skærer fra!

    Hvor er det sødt sagt. Tak for det :-)

    Glade forårshilsner
    Malou

    SvarSlet
  12. Hej Anette

    Jeg er ved at sortere mine mu. Det bliver også efter den model.

    Der er mange som jeg kun læser fordi jeg er stødt på et spændende indlæg, men hvor resten af bloggen ikke siger mig noget. Alligevel blev jeg hængende. Men jeg skulle jo også lige lære hvordan man gør :-)

    Tak, nu skal jeg altså i gang med at lave noget :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Kære Madame

    Ja, det lover jeg at gøre. Jeg skal lige overveje om jeg skal droppe opdateringerne og bare bookmarke siderne i stedet. Det lyder fornuftigt, meeeen også lidt drastisk :-)

    Det gælder om at få det gjort til en hobby :-)

    Varme mandagssolskinsklem :0)

    SvarSlet
  14. Kære Signe

    Tak skal du ha´, det var rigtig sødt sagt :-)

    Du har helt ret, det kan justeres op og ned efter hvor mange kræfter der er til rådighed.
    Jeg ville bare gerne læse det hele og mere til :-)

    Glade forårshilsner
    Malou

    SvarSlet
  15. Hej Henriette

    Jeg er glad for at jeg er stødt på din blog idag. Den gav mig nogle ting at tænke på. Så selv om det er 'store oprydningsdag' er 'De fem i byen' blevet valgt til.

    Det kunne da være at der var et lille job til dig et sted. Jeg kender flere førtidspensionister der arbejder ca 10 timer om ugen.
    Jeg er spændt på om jeg kan klare praktikken så det bliver afklaret om jeg kan magte et eller andet fleksjob, eller det ender med en pension.

    Også god mandg til dig. Well, det der efterhånden er tilbage :-)

    Glad forårshilsen
    Malou

    SvarSlet
  16. Kære Bente

    Nej, det lyder bestemt ikke hult. Jeg ved jo nøjagtig hvordan det er at ha´ det sådan. Jeg har været der alt for mange gange og det er derfor jeg siger fra allerede nu.

    Så - dybe indåndinger, mærk fødderne og jordforbindelsen, så går det nok alt sammen :-)

    Ja, det må være sådan jeg skal prioritere rækkefølgen. OG så blogge i 'pauserne' :-)

    Tak, jeg må klø på nu :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  17. Kære Hanne

    Jeg kunne læse 400 blogge hvis jeg havde tid :-D
    Det er lykkedes mig at hoppe fra i tide uden at blive alt for stresset over det.
    Så jeg passer på mig selv, det bedste jeg har lært :-)

    Tak, jeg er også så glad for min praktik. Det skal nok blive 3 spændende måneder.

    Knus fra Malou

    SvarSlet
  18. Kære Bibo

    Uha ja, der kan hurtigt komme en grim stress ind fra højre og ødelægge det hele.

    Amager og halshug, jeg tager de nødvendige masker ind nu :-)

    Du har helt ret, det er den rigtige måde at gøre det på.
    Dejligt med en god feedback ;-)

    Også god aften til dig!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  19. Hej igen.

    Det glæder mig aå meget at du virkelig syntes jeg kan tilføre noget nyt til dig. Så har jeg jo fået min ambition opfyldt :-)

    Iøvrigt gad jeg godt have en kat som din, trods det at jeg drømmer om en hundebasse. hihi

    Venlig hilsen og sov dejligt
    Henriette

    SvarSlet
  20. Hej igen Henriette

    Der har bestemt været noget at hente hos dig. Det har været sjovt at se alle dine æsker og kasser. Min mand sagde tørt, at du bare skulle se hvor mange jeg havde :-)

    Ha ha, du kan tro Myren er en dejlig kat. Når hun altså ikke forstyrrer :-)

    Tak i lige måde.
    Venlig hilsen
    Malou

    SvarSlet
  21. Hi så er vi begge kassedamer du og jeg. :-)

    Skønt

    SvarSlet
  22. Hej igen Henriette

    Ja, du kan tro jeg er en 'kassedame'. Der står også en hel flyttekasse i kælderen, fyldt med æsker jeg har samlet sammen :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!