onsdag den 25. marts 2009

Well, nu er det altså på gensyn...

Jeg kan jo selvfølgelig ikke rejse til København på tom mave. Så der kommer lige et lillebitte indlæg mere. Bare lige for at tage toppen af blog-afhængigheden. Det bliver SÅ mærkeligt at ikke skulle blogge hele tiden. Og tanken om alle de feeds jeg kommer hjem til, der er jo næsten 100 blogs jeg læser med på. 

Jeg køber en sandwich hos Anette til at spise i toget. Der er ikke noget at lave madpakke af og jeg orker ikke at skulle over at handle. Når der nu er så længe til frokost, kan jeg godt spise en stor morgenmad. Og der var også stadig lige et par tomater tilbage der skulle bruges. Uha, der var jo også revet mozzarella tilbage fra i går. Det kan kun betyde en ting: oste-omelet! Pisk 4 æg med en sjat mælk, Maldon og friskkværnet peber. Steg omeletten på en middelvarm slip-let pande i lidt smør eller olie. Rør lidt rundt i æggemassen til den begynder at stivne, skrab så kanterne ind og drys en håndfuld revet over. Sluk for blusset og lad omeletten stivne færdig og osten smelte på eftervarmen.   

Skær 2 tomater i halve og skrab kernerne ud, skær dem derefter i både. Læg tomaterne på halvdelen af omeletten og vend den over på en tallerken. Drys med lidt urtesalt. Mums! Det var en stor portion, så der blev også noget til Nallefar. Det er faktisk lykkedes mig at få udryddet næsten alle grøntsagerne. Der er kun 3 gulerødder og en halv agurk tilbage. Men det bliver mærkeligt at komme hjem til tomme kasser. Så skal jeg selv ud og købe ind!!! Du godeste hvor er jeg blevet forvænt med de kasser. SÅ nu er det slut med at blogge, på gensyn. (og denne gang mener jeg det altså). Måske :-)

14 kommentarer:

  1. Rigtig god tur til København. Lækker osteomelet - får helt lyst til sådan en :D

    SvarSlet
  2. Hej Anette
    Tak skal du have, jeg er lige ved at pakke :-)
    Du kan tro det var en lækker omelet, den skulle du prøve.
    Jeg håber at du er kommet dig helt ovenpå i går.
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Rigtig god tur til Hovedstaden, jeg er sikker på at du ikke bliver sulten inden du når frem

    SvarSlet
  4. Uhm, det lyder så lækkert! Jeg håber, du har klaret dig uden at blive sulten på turen til København.

    Klem ;-)

    SvarSlet
  5. Håber du nyder turen, smukke...

    Hehe... jeg er i virkeligheden mest bekymret for Nallefar.

    Jeg ved, han fodrer misserne, mens du er væk, men...hvem i alverden skal fodre ham, mens du er væk???

    Kram til jer begge fra

    Lisa

    SvarSlet
  6. Hej Pernille
    Tak, det var en god tur herover helt uden sult. Jeg sendte dig en tanke da jeg kørte igennem Odense :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  7. Hej Morfar
    Det er skam noget jeg selv har fundet på :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  8. Hej Madame
    Det er en lækker, men syndig morgenmad :-)
    Tak, jeg kom herover uden problemer og uden at sulte.
    Nu tager jeg på bjørnejagt. Ryste, bæve :-)
    Vi ses i morgen
    Klem

    SvarSlet
  9. Kære Lisa
    Ih, tak. Det var en god tur herover, der sad ikke nogen overfor, så jeg kunne strække benene hele vejen. Stor bonus :-)

    Hmm, der er ikke noget at være bekymret for. Fryseren er stopfyldt af mad som Nallefar kan tage op og varme. Han lider bestemt ingen nød :-D

    Jeg sender lige en sms senere.
    Mange knus
    Malou

    SvarSlet
  10. Jeg er glad for jeg skal spise lige om lidt, for bare at se dine billeder af alt det dejlige mad bliver man sulten.

    SvarSlet
  11. Både oste-brødet og omeletten ser rigtig lækre ud - glæder mig til at møde dens ejermand i morgen hos Lotten?

    SvarSlet
  12. Hej Gitte
    Ha ha, jeg håber at du fik noget godt at spise.
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  13. Hej Donald
    'Ostebrødet' er skam omeletten før den bliver foldet sammen :-)
    Dety var hyggeligt at møde dig, selv om vi ikke fik snakket så meget sammen. Det må blive næste gang :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...