mandag den 23. marts 2009

Myreproblemer...

Jeg skulle forestille at arbejde hele dagen. Det er bare svært at få ro til det. Myren er ved at drive mig til vanvid. Hun vil nusse, kæle og være sammen HELE TIDEN. Godt Nallefar kommer hjem i aften, så jeg kan blive aflastet lidt.  Jeg sidder i en lænestol med fodskammel og arbejder. Fjernsynet er min skærm og tastaturet har jeg i skødet. Mit kamera var uden for rækkevidde, men jeg tog lige et par billeder af 'invasionen' med mobilen. 

Først sidder hun på armlænet og gør sig til, hun kan kurrer som en tyrkerdue. Meget sødt, men drønirriterende hvis man skal arbejde eller tale i telefon. Pludselig mosede hun sig ind under min arm og klemte sig ind mellem mine hænder og tastaturet. NU ville hun altså være sammen.

Jeg overgiver mig og giver hende en kæmpe kæletur. Da jeg forsøgte at få hende til at gå ned fik jeg dette blik som sagde: "Nul putte, jeg går ingen steder - kæl videre". Jeg brugte det eneste der virker på hende - bestikkelse. Så jeg gav hende tegn til guf og hun sprang op og ud i køkkenet.

Heldigvis var der tun i skabet som hun kunne få lidt af. Resten kom i min frokostsalat. Den bestod af tomater (uden kerner), ditto agurk, kikærter og gulerodsspåner. Der kom en olie, citron og hvidløgsmarinade over. Nem og hurtig frokost. Og så løber jeg ind og sætter mig, for når Myren har spist vil hun sove og ikke kæle. Alle kneb gælder!

12 kommentarer:

  1. LOOOOOOL Skøn kat ;) Vores hund har lavet det samme nummer et par gang - det er altså en labrador vi snakker om. Han er RET stor at ha siddende på skødet. Det er rigtig sødt når de sådan mænger sig men også lidt svært at koncentrere sig om andet - men det er måske også det der er deres mission med det :D God mandag - godt du snart bliver aflastet lidt :D

    SvarSlet
  2. Kære Malou
    Da jeg læste overskriften tænkte jeg, hvordan pokker kan du have myreproblemer i et etagebyggeri?
    så jeg fik mig et godt grin, da jeg så hvad det handlede om!
    Men hun er nu kær, så lad dog barnet! :)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Som Vibeke, var min første tanke myere over det hele!! ;0)

    Børn og dyr har meget til fælles. Mint yngste skud, skal også altid sidde ved siden af eller på skødet og holde i hånd og så er det svært at bruge tastaturet:

    SvarSlet
  4. Åh, hvor er Myren da bare fo skøn.
    Jeg er vild med katte- og alle andre dyr for den sags skyld:)
    Når vi får mere plads skal jeg også have en myre eller 2:)

    SvarSlet
  5. Hej Anette
    Jeg kan godt sige dig, at hun er en strid banan. Uha, jeg kunne nok ikke ha´ Kenzo på skødet. Han er godt nok en kæmpe basse.
    Også god mandag til deg :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  6. Kære Vibeke
    Ha ha, det var også meningen at det var sådan det skulle opfattes :-)
    Ja, hun er super kær. Men hun hænger på mig i flere timer i træk, så det er komplet umuligt at lave noget.
    Lige nu ligger hun heldigvis og snorker højlydt i sin hængekøje :-)
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  7. Hmm, det lyder som et scenarie jeg kan nikke genkendende til :-) Godt at de tager imod bestikkelse.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  8. Hej Kari
    Ha ha, en til der gik i fælden :-)
    Det kan godt nok være et problem at få noget fra hånden når man har børn eller dyr :-D
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  9. Hej MissMuffin
    Ja, er hun ikke nuller. Det er næsten for meget af det gode.
    Uha, skal du så både ha´ hunde og katte. Mon det går godt? :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  10. Hej Birthe.

    Ja, heldigvis kan man aflede med guf. Hvorfor mon Myren er blevet så trind :-)
    Jeg har en 'Myre-lokkedåse' med godbidder jeg rasler med hvis hun f.eks. kravler i persiennerne. Det er det eneste der får hende til at opgive sit forehavende :-D

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  11. Åh, hvor jeg kender det fra mine katte, Malou! Det er som om, de ved, når vi ikke har tid - og så det bare være, efter kattenes mening. Mon ikke det er en slags jolousi over for det, vi laver? Men de dejlige billeder gør jo, at vi tilgiver dem. Hvem kan står for en kælekat?

    Varme klem og ha' en dejlig tirsdag :O)

    SvarSlet
  12. Hej Madame
    Ja, de er snu de bæster. De må ha´ en eller anden idé om hvordan de får den optimale mængde opmærksomhed. Jeg havde engang en kat der skabte sig helt vildt når jeg snakkede i telefon.
    Men jo, jeg tror at det er misundelse over at vi kan være så optagede af noget der ikke involverer dem.
    Selvfølge tilgiver vi alt og DE VED DET :-D
    Varme tirsdagsklem

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...