søndag den 22. marts 2009

Græsenkens middagsmad...

I dag har været en lang serie af overspringshandlinger. Der er meget jeg skal nå inden jeg rejser på onsdag. Jeg kan bare ikke rigtig komme i gang med dagens program. Så jeg har brugt tiden på at lave brunch, læse blogs, skrive indlæg, læse avisen, plukke øjenbryn, se fjernsyn, tale 1 time i telefon med min søster, kæle med Myren og så selvfølgelig lave aftensmad. Jeg har altid fond i fryseren, så når jeg har lyst til suppe kan det være klar hurtigere end man kan nå at sige MOU. 

Jeg snittede 1 gulerod og 1 pastinak i små tern (mirepoix) og hakkede en håndfuld grønkål. Resten af kyllingen blev plukket i trævler, der blev kogt sammen med grøntsagerne og et bundt glasnudler på suppen i ca 5 min. 

Det var nem mad i en fart. Opvasken får lov til at stå til i morgen, for nu skal jeg til at 'arbejde'. Ikke flere undskyldninger for ikke at gå i gang. Well, jeg skal liiiige kæle Myren lidt mere på maven.

Nu ligger hun jo alligevel der og flyder i den stol jeg skal sidde i , så jeg prøver at overkæle hende så hun måske går væk. Det lykkedes ikke, den kat kan bare ikke få mave-kæl nok. 

14 kommentarer:

  1. Lækker aftensmad - og nemt. Skønt billede af katten - sådan skal det være. Det formår Kenzo også at gøre det der med at smide sig og så få en masse klap og nus :D

    SvarSlet
  2. Ja Malou, sådan en gang suppe er jeg også vild med, og hvad jeg kan få stoppet ned i sådan en suppe, det er ikke småting, jeg elsker, at der er noget fyld, for ellers kunne man jo lige så godt drikke den, evt. med sugerør.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Hej Anette
    Tak, det var nemt guf :-)
    De er snu, de kæledyr. De anbringer sig lige der hvor der er mest sandsynlighed for en omgang kæl.
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  4. Ha ha, Vibeke. Det er lige sådan det skal være. Fyld med suppe, ikke det modsatte :-)
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  5. Det lyder da, som om du nyder græsenkestanden, trods overspringshandlinger ;-) . Og husk nu, man kan aldrig nusse katte for meget!

    SvarSlet
  6. Hei! Jeg ville bare komentere ditt tall-bidrag. Veldig bra var det. Tallet 13 ser virkelig ut til å være ditt lykketall!

    SvarSlet
  7. Din kat er bare så lækker, Malou! Og en rigtig kælegris ovenikøbet :)

    Sådan en omgang suppe kan jeg her en tidlig morgenstund se, at jeg har forsømt at lave - det er jo en brandgod idé til fx en rest kylling, sund og velsmagende.

    Ha' en dejlig mandag ovre i Århus - her på Amager skinner solen, og bølgerne vipper nede på kanalen :O)

    SvarSlet
  8. Kære Malou
    Det er bare så dejligt, når katte lægger sig totalt forsvarsløse og tillidsfulde på ryggen og mavekæles.
    Og lækker suppe!
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  9. Nej, hvor ser det bare laekkert ud; og katten - uhmmm... den vom er da bare for laekker, den kunne jeg heller ikke lade vaere med at roere ved. :)

    SvarSlet
  10. Hej Bente
    Jeg nyder det i fulde drag :-)
    Well, hvis det stod til Myren så skulle jeg nusse hende til mine hænder faldt af. Hun kan ligge sådan der i timevis :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  11. Hej Maly
    Tak, du kan tro 13 er mit allaebedste tal :-)
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  12. Hej Madame
    Uh, hun er bare sådan en lækker fed lille kølegris. Og så kurrer hun som en due, det er ikke til at stå for :-)

    Det er simpelthen en supergod måde at bruge rester på. Både grøntsags- og kødrester i alle afskygninger kan bruges til suppe. Der kan også tilsættes f.eks kokosmælk, karrypasta, chili eller
    tomat og paprika.

    Du må også ha´ en dejlig mandag ovre i det gode vejr. Her pisker regnen mod ruderne. Heldigvis sidder jeg under et tæppe og hygger mig :-)
    Klem

    SvarSlet
  13. Kære Hanne
    Åh ja, det er bare det bedste. Myren ligger også tit og sover på ryggen med benene strittende ud til alle sider. Hun må føle sig godt tryg her :-)
    Tak, det var lækker restemad.
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Hej Tina
    Tak, det var en rigtig dejlig suppe. Du ville jo nok ha´ savnet lidt chili :-D
    Myren er bare så sød, blød og fed.
    'Desværre' vil hun kæle hele tiden. Det bliver hårdt for hende nu hvor jeg skal være hjemmefra i næsten 6 hele dage.
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...