torsdag den 12. marts 2009

Fra kassens bund...

Hmm, denne uge har ikke være den store mad uge. Jeg havde ellers vilde planer med mine skorzonerrødder, men det må vente til næste gang de dukker op i min kasse. De har heldigvis sæson lidt endnu.

De kan skræmme livet at enhver køkken-novice. Magen til ugæstfri og besværlig grøntsag skal man lede længe efter. Men med lidt tid og tålmodighed viser der sig den skønneste lækkerbisken under det uklædelige ydre. De kaldes også 'fattigmands asparges' og kan dampes og spises som almindelige hvide asparges. De har godt af et skud syre, for de kan være lidt fade i smagen.

Skyl skorzonerrødderne godt i flere hold vand. Jeg gør det i en balje og så hælder jeg vandet ud over altanen. Ellers kommer afløbet til at lugte forfærdelig jordslået. Skræl rødderne med en tyndskræller og læg dem i vand med lidt citron indtil de skal bruges. Der er en god idé at bruge et par latex-handsker til arbejdet, for rødderne udskiller en klistret 'mælk' der misfarver hænderne.

Skorzonerrødder kan tilberedes på mange måder, men i dag ville jeg tilberede dem i en aromatisk olie. I en lille kasserolle kom jeg 1 ½ dl olivenolie, høvlet citronskal, frisk rosmarin, et par fed hvidløg og nogle sorte peberkorn. Det blev varmet ganske langsomt op så de forskellige smage kunne trække ud i olien.

Rødderne blev snittet i passende stykker og duppet tørre i et viskestykke før de blev hældt i gryden. De skal ikke simre for længe, bare lige til de er sprød-møre. De får en lækker nøddeagtig smag og et snært af de forskellige aromaer fra olien.

Jeg havde disse lækre pølser i fryseren som lige fik en tur på panden i lidt af olien fra rødderne. Der var lidt kartofler tilbage som jeg kogte i grove tern. Da de var møre blev de rørt til en rustik 'kompot' med fuldkornssennep, citronsaft, hakket rosmarin, salt, peber og lidt af den aromatiske olie.   

Ristede oksepølser m/kartoffelkompot, aromatiske skorzonerrødder & rødkåls-appelsinsalat 

6 kommentarer:

  1. Det ser knageme godt ud, jeg blev lidt misunderlig, da jeg så du fik de rødder i fredags, for et par år siden, havde jeg dem i haven, dem fik vi godt nok ikke meget ud af, der gik kuk i det bed, men jeg har smagt dem flere gange, og de er bare gode.
    Gud ved, hvem der fik det vand i hovedet, du smed ud?
    Knus VIbeke

    SvarSlet
  2. Ih tak, de var også super lækre. Vi havde dem i min barndoms køkkenhave, men de var slemme til at rådne i jorden.
    Ha ha, der var heldigvis ikke nogen der kunne få vand i nakken. Der er kun græsplæne nedenfor :-)
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  3. Det lyder bare fantastisk, Malou! Jeg har aldrig smagt skorzonerrødder, men det skal vi helt klart prøve! Og så er billedet af olien med citronskal en øjenfryd, der kunne hænge på væggen.
    Jeg grinede, da jeg læste, at du hælder skyllevandet ud over altanen - jeg så for mit indre blik en ældre dame med hat få det hele i hovedet :O)
    Klem til dig og hav en dejlig fredag ;O)

    SvarSlet
  4. Jeg er helt vild med skorzonerrødder - eller salsifis som de hedder hernede - det spises faktisk ret meget i Belgien. Enten som du tilbereder dem eller stuvede.
    Jeg laver dem nu sjældent selv pga. den lange tilberedning - det er der ikke tid til når man er hjemme fra arbejde kl. 19!

    SvarSlet
  5. Hej Madame
    Jeg kan kun opfordtre dig til at prøve dem, de er super lækre og sunde.
    Tak, jeg er også selv blevet ret glad for det billede.
    Ha ha, det ville ikke være så godt hvis jeg ramte en af de små damer der lufter hund nede på græsplænen. Jeg kigger lige ned før jeg tømmer baljen :-D
    Du må også ha´ en rigtig dejlig fredag.
    Klem herfra

    SvarSlet
  6. Hej Nille
    Ja, de er noget tidskrævende at klargøre og sikke et svineri de laver. Men smagen er altså uoverfruffen.
    Jeg har prøvet at lave den a la creme, men det var for fedt og blødt for mig. Men som stuvede i en mælkesauce lyder som en god idé. Det må jeg prøve engang.
    God weekend dernede.
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...