mandag den 23. februar 2009

Så artig en husmoder...

Selv om jeg ikke rigtig har sovet i nat, gik jeg alligevel amok i køkkenet. Well, amok er måske så meget sagt. Men det er en masse projekter jeg har haft gang i på en gang. 

Aftensmaden skulle være en simreret, som kunne passede sig selv. Jeg havde taget kød ud af fryseren i går, men orkede ikke at lave mad. Så i dag skulle det bruges. Det blev til en stærk marokkansk 'ras el hanout' gryderet.

Ras el hanout betyder 'husets bedste blanding' og kan bestå af op til 100 forskellige krydderier. Min personlige blanding er med: kardemomme, nelliker, kanel, chili, korianderfrø, spidskommen, muskatnød og blomme, sort peber og gurkemeje.

Oksekød i strimler og løg i grove tern svitses på en stegegryde. Tilsæt ca 1 dl rødvin, 3 spsk ras el hanout og 1 ds hakkede tomater. Hæld oksefond på til det netop dækker. Gryden skal simre ved svag varme i ca 1 time. Derefter tilsættes et par gulerødder i skiver, en håndfuld tørrede abrikoser i strimler og 3 dl kogte kikærter. Kog yderligere 30 min. Smag til med salt, peber, citron og flydende honning. Jævn med majsstivelse.

Serveret med kartoffel-selleri 'sne' og råkost af rødbeder, gulerødder og æbler.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er en ørn til at bage (i alm ovn). Da jeg var i lære bagte jeg kage til 300 pers uden at blinke, men det var i en kæmpe ovn med en masse smarte funktioner. Men i dag skulle det være. der lå en masse pærer og gloede i frugtkurven. Jeg var forbi 'Hanne K´s verden' den anden dag og faldt over denne pæretærte. Den så tilpas overkommelig ud for mig, da bunden ikke skulle rulles ud. Jeg brugte dog speltmel i stedet for hvedemel, for det var det jeg havde.

Nallefar grinede og sagde: "Og det byder du mig, efter alle de år" :-D

8 kommentarer:

  1. Hej Malou

    Vil også lige forsøge. Har prøvet tidligere i dag, hvor det stadig ikke virkede.

    Jeg håber, at kagen blev god.
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  2. Hej Hanne.
    Ha ha, jeg har også lige prøvet hos dig.
    Det var simpelt den bedste pæretærte jeg nogensinde har lavet. Jeg løb tør for bagepapir, så kanten blev noget mørk. Men det gjorde bestemt ikke noget.
    Ved du om den kan fryses, eller bliver det ikke nogen succes?
    Hilsner fra Malou

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke prøvet at fryse den.
    Ved ikke, hvordan pærer ter sig efter en tur i fryseren. Men det er da et forsøg værd. Jeg tror ikke, at det kan gå helt galt, hvis man luner den lidt inden man spiser den.
    Godt, at der er hul igennem igen;)
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  4. Milde Moses, du er genial i et køkken, Malou. Gad vide om jeg kan overtale husbond til at lave de lækre ting til mig - det kunne være hans fødselsdagsgave ... ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Madame.
    Ih tak, al den ros stiger mig snart til hovedet :-D
    Det ville bestemt ikke være en dårlig fødselsdagsgave at få. Der skulle egentlig have været bulgur til, men jeg havde kartofler og selleri som trængte til at blive brugt. Resterne først :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet
  6. Kære Malou, det jeg prøvede hele aftenen igår, var at spørge om du kun brugte speltmel til din tærte?
    Det ser iøvrigt fantastisk ud, hele nenuen.
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  7. Kære Vibeke.
    Jeg var faktisk inde hos dig og se på din kommentar-opsætning. Så jeg lavede min om, så den blev som din.
    Tak, jeg er glad for at du kan lide min menu.
    Og ja, jeg brugte kun speltmel. Og det virkede helt fint. Der er kun en halv tærte tilbage :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!