søndag den 8. februar 2009

Jeg "ryster" lige et økologisk brød ud af ærmet...

Jeg kan desværre ikke bage brød længere, det er blevet for tungt og besværligt for mig. Så jeg har gået og købt mig til færdigbagt øko-brød i dyre domme. Men nu har jeg fundet et lidt billigere og meget nemmere alternativ. Jeg er rigtig glad for at der er kommet så mange nye økologiske convenience produkter på markedet. Det gør det nemmere at spise det jeg gerne vil.

Økologisk grovbrød fra JUST BAKE. Tilsæt vand, ryst, lad hæve og bag. Nemmere bliver det ikke. Der er også fåes varianterne, hvedebrød og rugbrød. Det tager ca 2 timer fra start til slut. Kan købes i Irma og Coop´s butikker. Læs mere on JUST BAKE her

15 kommentarer:

  1. Wauw, det lyder spændende! Vi køber økobrød i vores lokale helsekost i Torup, hvor de har eget bageri - men det er ret dyrt. Tak for en god idé!

    SvarSlet
  2. Uh, tak for tippet. Skal da lige lure næste gang jeg skal i en Coop. Lavede selv surdejsrugbrød for et par år siden, men det er en lidt lang proces, jo. ;-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en rigtig god løsning. Vi har ikke mulighed for, at købe økologisk brød i nærheden af hvor vi bor. Så jeg vil da prøve denne løsning. Det smager jo også af "hjemmebag".

    SvarSlet
  4. Rugbrødet er RIGTIGT godt.

    SvarSlet
  5. Hej Olines. Ja, det er rigtigt dejligt at have det i skabet, så man altid kan ha friskt brød hjemme. Rugbrødet er simpelthen så godt, det kan bare ikke skæres når det er nybagt. Man sparer kun ca 10 kr pr brød, men det er duften i køkkenet bestemt værd :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet
  6. Hej Madame. Tak, det er dejligt at dele sine "øko-fund" med andre. Jeg pjejede at købe enten brød hos Emmery´s eller i supermarkedet (skiveskåret, men dog øko) og det var en ret stor post i madbudgettet.
    Mvh Malou

    SvarSlet
  7. Hej Frk. Bibo. Tak, for det. Jeg er opvokset i en hjem med surdej, og det var noget rigtigt godt rugbrød vi bagte. Men det her er næsten lige så godt. Og ekstra godt for mig, da der ingen opvask er bagefter :-).
    Mvh Malou

    SvarSlet
  8. Det lyder som en rigtig god ide, især da du har prøvet det, og ved det virker.
    Rugbrød er jeg altså ikke god til at bage, de fleste er blevet til "brosten".
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  9. Hej Nallefar. Ja, er det ikke godt. Aldrig mere sørgelige skiver i plastikpakker :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet
  10. Hej Vibeke. Ha ha, jeg har selv bagt en del "dørstoppere" gennem tiden. Var noget skeptisk og havde ikke de store forventninger da jeg bagte den første bakke. Men jeg blev så positivt overrasket, og så var jeg solgt. Jeg er ikke så god til at ryste det nok, så jeg blander lige efter med en lille dejskraber.
    Mvh Malou

    SvarSlet
  11. Kære Malou
    Jeg har endnu ikke fattet, hvad jeg har gjort forkert med de rugbrød. Nu glæder jeg mig til i morgen, mandag er min faste Superbrugs dag, så håber jeg knageme, at de har det i deres sortiment, for det skal prøves, med eller uden dejskraber!
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  12. Kære Vibeke. Jeg ved heller ikke hvad jeg har gjort forkert, men det blev stenhårdt. Da jeg var i lære, bagte jeg de mest fantastiske rugbrød. Men det er nok ovnen, der gør forskellen. Der blev de rasket ved 35 °C først og bagt på combi varm/damp. Jeg har prøvet at sætte en skål vand ind i bunden af ovnen, men det batter ikke rigtigt. Så må vi håbe at du kan finde det i morgen. Det bliver spændende hvad du syntes om det.
    Mvh Malou

    SvarSlet
  13. Kære Malou
    Det med ovnen er nok en del af kunsten, for da jeg arbejdede på Gibraltar, bagte jeg også de flotteste rugbrød, vi havde mange danske gæster i restauranten, hvor jeg arbejdede, så det med rugbrød, var nærmest et must, dengang fik vi noget surdej i plader fra et eller andet sted i Vestjylland, og så sammen med lidt gær, så var den der, men ovnen var også speciel. Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  14. Kære Vibeke. Aha, så mysteriet er altså løst. Der er ovnen og ikke os den er gal med :-) Så kan du altså godt glæde dig til at bage det her rugbrød. Det får en rigtig god og sprød skorpe. Det er helt umuligt at skære før det er kølet af. Jeg lister mig dog til lige at skære en endeskive af og spise med ligt koldt smør. Det er næsten bedre end et stykke chokolade. Du har godt nok arbejdet nogle spændende steder. Hvad spiser man på Gibraltar?
    Mvh Malou

    SvarSlet
  15. Kære Malou
    De spiste en pokkers masse fisk og skaldyr, og så elskede de mit "danske" smørrebrød til frokost, især var de vilde med min hønsesalat som blev pyntet af med bacon,men ellers lignede det såmen det som bliver serveret herhjemme, på ordentlige restauranter. M.v.h. Vibeke

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!