torsdag den 12. februar 2009

Om fibromyalgi...

Jeg var på posthuset i dag for at hente denne bog: Inge Møllehave´s "Fibromyalgi - en dysfunktion i centralnervesystemet". Jeg er blevet anbefalet at både min mand og jeg læser den, for at blive klogere på sygdomsforløbet. Den er nemlig skrevet både til patienter og pårørende.


Forfatteren er selv ramt af fibromyalgi og skriver med indsigt om: sygdommens symptomer og diagnosticeringsforløb, mulige årsags-sammenhænge, eksisterende behandlingsmuligheder samt de psykosociale følger af at skulle leve med fibromyalgi. Bogen kan bestilles her.

8 kommentarer:

  1. Tusinde tak for tippet, den skal jeg da ind og købe. Har du fået startet på den?

    mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Velbekomme. Nej, jeg er ikke begyndt at læse den systematisk endnu. Skimmede den lige, da den blev mig anbefalet. Jeg tror såmænd at det er en meget god investering. Jeg begynder nok på den lidt senere i aften.
    Venlig Hilsen
    Malou

    SvarSlet
  3. Den bladrede jeg i for ikke så længe siden. Jeg har en veninde, som måske også har sygdommen. Hun bor i udlandet, og dér mener lægerne at sygdommen blev sparket igang efter et voldsomt biluheld for mange år siden (hun har levet i smertehelvede siden).

    SvarSlet
  4. Hej Frk. Bibo. Min fibromyalgi menes også udløst af et trafikuheld + efterfølgende overanstrengelse. Jeg blev ramt af en bil som "blød" fodgænger. Jeg havde mange mén efter ulykken od fik erstatning som 25 % invalid. Desværre troede jeg at hårdt arbejde var vejen frem. "Det skal gøre ondt, før det gør godt", hvor mange gange har man ikke hørt det? Reumatologen mener at der er lagt 30 år til min fysiske alder på den konto. Jeg troede rent faktisk at fibromyalgi var en slags "fup-syndrom", som man påduttede kvinder med lidt ondt i livet (hvilket jeg så også har). Jeg skal love for at jeg blev klogere. Men stadig ikke bitter, det har jeg lovet mig selv ikke at blive. Så jeg gør mine begrænsninger til udfordringer. Så mon ikke bogen kan kome med nogle konstruktive forslag til en bedre hverdag?
    Mvh Malou

    SvarSlet
  5. Det tror jeg helt sikkert du kan. Din blog afspejler i hvert fald at du har gang i nogle ting, som beriger dit liv. (Selvom en blog jo ikke er det direkte spejl af ens liv, og det er der jo ingen der forventer eller forlanger, og sådan skal det være!) Og det behøver jo ikke at være store ting. Det er altså også de små ting, der gør det! Min veninde fik erstatning og erklæret 65% invalid - her i DK inden hun flyttede til udlandet.

    SvarSlet
  6. Hej Frk. Bibo. Tak, det er jeg glad for at høre. Jeg er simpelt blevet SÅ vild med at blogge. Det er med til at give et helt andet focus. Men sikke da en tidsrøver, bloggen allerede er blevet. Man sætter sig lige ned for at skrive et indlæg, lægge en kommentar hos en anden eller snuse rundt. Og vupti, så er der gået 3 timer :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet
  7. Det er en rigtig god bog. God fornøjelse.. ;)

    SvarSlet
  8. Hej Ann-Charlotte

    Jeg er også rigtig glad for at jeg købte den. Det har også hjulpet at min mand har læst den, så forstår han bedre hvordan han kan støtte mig.

    Men jeg skal vist selv læse den igen, min hukommelse er ikke så god :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!