mandag den 9. februar 2009

Kykkelikokos...

For at få brugt den sidste rest kylling, lavede jeg en karryret til aften. Jeg havde taget kikærter op i går, for at lave hummus, men orkede det ikke. Heldigvis er kikærter super gode til at drøje lidt på kødet i gryderetter. Jeg ved ikke noget bedre end karryretter. Duften af de ristede krydderier breder sig i hele lejligheden og giver min mand et saligt smil på læben. 

I dag havde jeg lidt overskud og lavede krydderblandingen helt fra bunden. Når jeg nu bare skulle snitte lidt grønt og tage kylling direkte fra køleskabet til gryden, var der lige overskud til lidt ekstra.

1-2-3 hjemmelavet karryblanding. Se her hvordan.

Der er ikke alt for meget grønt tilbage fra fredagens kasser. Det blev til lidt et par gulerødder, en porre, en gemt broccoli-stok. Nå ja, og så kikærterne ikke at forglemme. Jeg svitsede grøntsagerne i en stor pande og kom karryblandingerne på. Jeg havde heldigvis stadig fond på køl, så det kom der et par dl i af også. Kom så kyllingen i og smagte til. Puha, hvor var det hot. Jeg havde glemt hvor stærke de chiliflager var. Og så med en hel frisk chili ekstra. Jeg plejer at bruge enten tørret eller frisk, ikke begge. Ups :-) Heldigvis havde jeg en dåse kokosmælk i skabet som hjalp en del på styrken. Men jeg gav den alligevel et skud rørsukker, salt og citron, for at afrunde den lidt mere. Den var stadig noget hot i det, så jeg lavede en køligt creme af lidt græsk, tilsmagt med salt/sukker/citron & peber. 

Serveret med kogt fuldkorns-bulgur & yoghurtcreme.

2 kommentarer:

  1. Det lyder utroligt lækkert! Tak for opskriften, det er lige noget for husbond og mig, vi er også meget glade for karryretter :-)

    SvarSlet
  2. Hej Madame. Tak skal du ha´, det er jeg glad for at du syntes. Opskriften kan varieres i det uendelige. Vi er også helt vilde med karry, og får det tit. Efter jeg selv for alvor begyndte at eksperimenterer med de forskellige karryblandinger, fik vi dog karry-overload og måtte holde en pause :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!