Det er dejligt at blive mindet om hvad man har i sit hjem, og som er blevet én kostbare (myyy preciousss). De ting man ser på hver dag og som er blevet en del ens liv. Ting og objekter som hjernen for længst har registreret og vænnet sig til, og som så ikke skiller sig ud, når blikket panorerer rundt i hjemmet. Rundt om på forskellige blogs har jeg følt mig både udfordret og opfordret til at se mig mere omkring. Der er en sand kilde af 'inspirations-boostere' derude. På Madames huskeblog var der hele 2 indlæg i går, der satte gang i genopdagelsen af de nære (og kære) ting.
Jeg elsker mine ting. Det vil jeg gerne indrømme. Også selv om den stigende tendens med at tillægge 'døde ting' for stor værdi, irriterer mig. Men det er ikke fordi jeg er materialistisk, for det er jeg ingenlunde. Jeg afskyr den værdi ting bliver tillagt, blot pga deres mærkenavn. Her følger så en meget plausibel ordveksling mellem mig og en tidligere bekendt - Hun siger: "Er den ikke flot?" Jeg siger: "Nej, det er den ikke, den er grim!" Hun siger: "Jamen, det er jo en Georg Jensen!". Øh, småkage. (Og undskyld Georg, det var kun et eksempel. Du laver da nogle ok smykker ind i mellem). Selvfølgelig er der ting som jeg selv køber pga deres mærke. Det er de ting hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed. Ting som er gode og holdbare. Men mine ynglingsting har jeg samlet sammen alle steder fra. Fra venner og bekendte, i genbrugsbutikker , på loppemarkeder og gadehjørner. De skønneste ting, med historie og sjæl.
Ud over Nallefar og de tre skønne katte, logerer der også to andre her i lejligheden. Det er sølvmågen Howard og hans kammerat, egernet Vince. De står øverst oppe, oven på reolen, godt ude af katte-rækkevidde. Misserne vil nemlig gerne ae dem - med tænderne. Howard har jeg fået af en tidligere kollega, hvis mand selv havde skudt den, og Vince er et antikt loppefund.
Howard & Vince
Der er mange der syntes af udstoppede dyr er makabre og ulækre. De skiller også helt klart vandene hos vores gæster, som enten elsker eller hader dem. Eller bare elsker at hade dem. De har navne efter hovedpersonerne i en af vores engelske ynglingsserier 'The Mighty Boosh'. En surrealistisk og meget aparte fortælling om Howard Moon og Vince Noir, på tværs af tid og rum. Meget anderledes og meget sært. Interesseret?, læs mere om 'Boosh' her.
Min mand havde et eller andet med kongelig porcelæn, og da vi flyttede ind i det her hus for 12 år siden, var her en masse ting, som de tidligere ejere ikke ville få plads til i den pensionistbolig som de skulle flytte til, vi sagde de bare kunne lade det stå, for at gøre det lettere for dem. I blandt disse ting, var en smørskål med låg, jeg var vild med den, men min mand kunne ikke lide, så vendte jeg den om og så at det var kongelig porcelæn, og sagde det til ham, han kikkede på krukken igen, og blev så enig med sig selv om, at den igrunden ikke var så ringe endda, jeg skreg af grin, og han fik tit den stukket i hovedet,- jeg har smørkrukken, og jeg griner stadig hver gang, jeg lægger en ny pakke smør i den.
SvarSletMvh. Vibeke
Jeg elsker også mine ting! Og jeg også en anelse bekymret fordi jeg elsker døde ting så meget...
SvarSletMen, jeg holder af at omgive mig med ting der siger mig noget, som har en betydning og en funktion og de må meget gerne være smukke. Og nu i min høje alder er jeg begyndt at acceptere den side af mig selv- trangen/behovet for at omgive mig med smukke ting :-)
ps- hader ikke udstoppede dyr, synes bare de er lidt uhyggelige :-)
SvarSletHej Vibeke. Hvor sjovt, så måtte han alligevel revuderer. Det er et super godt minde du har med den smørkrukke. Se det er en ting med sjæl.
SvarSletMvh Malou
Hej Loserinas mor.
SvarSletDet er en skøn trang at give efter overfor.
Der er alt for mange grimme, upraktiske og ligegyldige masseproducerede ting i omløb.
Man forkæler jo både øjet og sjælen, ved at omgive sig med smukke ting.
Uhyggelige ligefrem? Hmm, det har jeg aldrig tænkt over at de kunne være.
Mvh Malou
Jeg er helt enig med dig i, at et stempel med et navn ikke gør tingene smukkere.
SvarSletPå den anden side set har vi jo forskellig smag - så uanset prisen finder vi jo skønhed forskelligt!
Jeg bruger ikke formuer på mit hjem - jeg vil hellere bruge mine penge på bøger, oplevelser og rejser. Det er vigtigere for mig at rumme nogle dejlige billeder og følelser indeni - end at købe en ny sofa hvert år. Så hellere bruge pengene en sjælden gang på kvalitet - og det er ikke nødvendigvis et bestemt fancy navn!
Du fortæller så dejligt, Malou! Og straks tænker jeg på Jonathan Livingston Seagull, en skøn film der viser verden set med mågens øjne. Dyre ting siger mig ikke specielt noget, og jeg hader det der snobberi med mærkevarer. Eneste undtagelse skulle være et lille, blødt ægte tæppe, haha :o)
SvarSletHej Nille.
SvarSletJeg kan rigtigt godt lide din måde at prioterer på. Det er livskvalitet så det batter.
Mvh Malou
Hej Madame.
SvarSletTak, det flød frit fra leveren.
Det er en altså pgså en rigtig god bog/film, der sætter os mennesker under en lup.
Ha ha, jeg har også et lillebitte et :-)
Malou