Kan bare slet ikke sove. Tænker på alt det mad jeg skal lave i morgen, som allerede er blevet til i dag. Jeg skal lave deller af 2 kg fars. Først svitser jeg nogle løg tern og lader dem køle af. Det smager godt og man undgår nogle af de svovlforbindelser som rå løg udvikler mens farsen hviler. Selve farsen røres af hakket svinekød, 4 æg, lidt mælk, havregryn, hakkede krydderurter, de karameliserede løg og salt/peber. Den hviler så i ca en time på køl. Jeg former dem alle før jeg steger dem gyldne på en hed pande. De bages færdige i ovnen ved ca 180 grader, til de har en kernetemperatur på 75 grader.
Der skal laves 2 salater til. 1) Perlebyg m/pesto & ruccola. 2)Rødbeder & kikærter m/balsamico-sennepsdressing. Jeg skal til "julefrokost" med en veninde på lørdag og det er vores bidrag til sammenskudsgildet. Jeg laver det hele i dag så vi kan få af det til aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!