fredag den 26. maj 2017

Avocado-humus med ovnbagte pitachips...

Her får du en opskrift på en herlig humus, med både kikærter og avocado. En sandt proteinbombe, med masser af sundt fedt. Herligt som vegetarisk (og vegansk) smørepålæg, som dip, tilbehør eller blot som eftermiddagssnack.

Den dejlige sag blev serveret med knasende sprøde pitachips....altså på dag 2. For da jeg viste et billede af humusen frem på SoMe, var der mange der tilkendegav at de glædede sig til at se opskriften...på begge dele. Men ak, det var en pose købte pitachips jeg havde brugt. Nå, men det skulle ikke hedde sig - så jeg skyndte mig til at gøgle en opskrift frem på dem også. Hvilket var ret nemt, da jeg havde en pakke pitabrød liggende. Du finder opskriften længere nede.


Men lad os starte fra begyndelsen, men den cremede humus:

Det blev en spontan omgang, af det jeg nu havde på lager. En virkelig blandet landhandel.

Jeg køber alle slags økologiske kikærter jeg støder på, for at teste dem. Både på dåse og glas. Ja, man kan koge dem selv billigere - men mine kræfter er for små til at planlægge og min fryser for fuld. Her brugte jeg 2 slags. De blev drænet for deres respektive lager og skyllet grundigt. 

De 2 slags kikærter + 4 små modne avocadoer i tern. Tag evt lidt kikærter fra til pynt.

Tahin havde jeg ikke på lager, så det blev erstattet af peanutbutter. Det gælder om at 'make it work'. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, så kan du skifte ud med det du har - og kan lide.

Avocado-humus:

2 ds kikærter
4 små eller 2 store avocadoer
Saften fra 2 citroner (mindst)
3 store spsk peanutbutter
1 håndfuld frisk persille
3 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt fennikel
1 tsk stødt chipotle
3 spsk olivenolie
Vand
3 fed hvidløg
Salt

Kikærter (husk at tage fra til pynt, hvis du er til det), avocado, citronsaft, persille, krydderier og olivenolie blendes, enten i blender eller med stavblender *wroom wroom* til den ønskede konsistens. Det kan være nødvendigt at tilsætte en smule vand (jeg tilsatte ca ½ dl). 3 fed hvidløg rives fint og røres i humusen, som også smages til med salt og evt mere citronsaft. 

Som du bemærker, så blender jeg ikke hvidløget med. Jeg skal spare dig om et langt foredrag om anilin og svovlforbindelser - og blot fortælle at kan ha' en tendens til at blive bittert og smage træls på dag 2.

Den færdige humus kan spises som den er - eller trække lidt på køl først.


Jeg valgte at anrette ca halvdelen på en tallerken.


Først blev humusen jævnt fordelt. Med enden af skeen, lavede jeg derefter en lille fordygning hele vejen rundt, et par cm fra kanten. De kikærter jeg havde gemt til pynt, blev vendt med lidt citron, salt og hakket persille. Humusen fik en snule olivenolie hældt over, blev drysset med en smule stødt spidskommen og toppet med kikærterne. Til sidst fik det hele et ekstra drys persille.


Og så var den klar til at skovle op og køre ind.

På dag 1, serverede jeg den sammen med disse fremragende pitachips - købt i en amerikansk slikbutik i København, tilbage i januar.

Så vidt jeg husker var de ret dyre. Men de er dælme også gode.

Jeg serverede også et par købte falafler og lidt oliven til. I min lokale Kvickly, er der ude ved indgangen, et lille udsalg af græske og tyrkiske specialiteter - så det er nemt lige at happe lidt med hjem.

Og så var der aftensmad. Jeg spiste næsten det hele. Og der var jo stadig den anden halvdel tilbage, til dagen efter.


Hen på eftermiddagen, dagen efter, gik jeg i køkkenet igen.
Jeg fandt mine pitabrød frem af gemmeren. De viste sig at være fuldkorn - men det passede mig helt fint. Jeg fandt også olie, et blandingskrydderi, gulerødder, rød peberfrugt og agurk frem. Jeg trængte både fuldkorn og grøntsager.

Blandingskrydderiet 'Tyrkisk blanding' købte jeg sidste år på Kulinarisk Sydfyn. Det er fra Puk's Delikatesser og indeholder hvidløg, tørret agurk, mynte, spidskommen og salt. Det ville da passe perfekt her!

Først blev ovnen tændt på 200°C. 2 pitabrød blev først skåret ud i 8 lagkagestykker og derefter delt forsigtigt i kanten. 
Alle stykkerne blev lagt med den grove side opad. I stedet for at pensle dem alle med olivenolie, dryppede jeg blot et par dråber på hver. De blev drysset med krydderblandingen + lidt ekstra salt - og bagt i ca 8 minutter. De stykker der kom fra overstykket, var knasende sprøde - mens de stykker fra pitabrødets underste og lidt tykkere del, lige skulle ha' et par minutter mere.

Efter lidt afkøling, kom de sprøde pitachips på et fad og blev serveret sammen med resten af den labre humus - som smagte endnu bedre her på dag 2.

Da jeg ikke havde flere alm kikærter til at komme ovenpå, greb jeg en pose at de her ristede. Det var et hit med det sprøde til det bløde.

Jeg snittede lidt grønt og fandt de sidste oliven frem, fra dagen før. 

Hele herligheden kom på en bakke og med ud på altanen. Langt om længe er der blevet sat nyt hegn op, så jeg ikke skal ha' et øje på Fonzie hele tiden. Du kan se på skyggerne her, at det er et noget mere fintmasket net, hvilket forhåbentligt holder den lille flugtkonge inde. Jeg har omdøbt altanhaven til Altancatrez af samme grund.

Sen frokost i solen - ja tak!

Selv om jeg gjorde en brav indsats, var der dog stadig en smule humus tilbage. Og da jeg skal på farten i dag, var det nødt til at indgå i mit aftensmåltid i går, i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg havde en bolle liggende, til rest fra den madpakke jeg lavede til Max i tirsdags (han er taget til USA i en hel måned og skulle da ikke sulte på vejen). Den flækkede jeg og lavede en hæderlig grøntsagssandwich ud af.

Først blev den resterende avocado-humus fordelt på top og bund. Der var også lige en avocado tilbage, som skulle bruges, så den kom med. Dernæst et lag agurk og et lag rød peberfrugt. Jeg høvlede en gulerod med min julienne-skræller og vendte strimlerne med lidt citron, et par dråber olivenolie og lidt salt. Det fik lov at stå i et par minutter, inden den overskydende væde blev klemt fra og det blev lagt ovenpå. Jeg dryssede derefter med en smule nigellafrø (jomfru i det grønne). Lidt ringe af rødløg og den sidste smule persille lukkede ballet.

Mættende og god, med masser af smag og knas. Og så var der gjort rent bord.

Tip: har du ikke kikærter, kan humusen også laves på kogte hvide bønner. 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og nu vil jeg skynde mig, så langsomt som jeg kan, at få pakket en lille taske og komme i bad. I dag skal jeg nemlig på tur. Jeg skal mødes med verdens dejligste Signe i Silkeborg, her over middag, og derefter med hende hjem til Kjellerup til en enkelt overnatning. 

Jeg har en anden veninde der kigger forbi i mellemtiden og passer katte - og svinger støvsugeren, samt tager toilettet. Det firma der udbød min hjemmehjælp er nemlig gået konkurs og jeg har ikke fået tildelt en ny. Det er SÅ svært at bede om hjælp og der er grænseoverskridende at ha' folk man kender godt til at gøre rent efter sig. Hende her har dog ernæret sig som rengøringsassistent i sine purunge dage og har efter eget udsagn 'set alt' - og syntes hun skulle komme og gøre rent når jeg ikke selv var her. Så jeg har ladet mig overtale og kan mærke at det er en god løsning. Jeg har lagt lidt lækkert som tak for hjælpen, selv om hun insisterer på at kattenusning er løn nok.

Rigtig god fredag til alle der kommer her forbi...   

mandag den 22. maj 2017

Asparges-ramen...

Lad mig introducere dig for en funklende ny ret på den nordiske madscene: asparges-ramen. Sprødmøre 'nudler', snittet af hvide asparges - serveret i en liflig suppe på asparges, med smilende æg og ørredrogn. Jeg spår allerede nu at det bliver en moderne klassiker! 

Aspargessuppe, i en opdateret 2017 udgave. 


Det er dog desværre ikke en opfindelse jeg selv kan tage æren for. Det er nemlig min gale/geniale gastronomiske legekammerat Johan der står bag. Og her er hvordan den blev til:

Retten blev født - dagen før min fødselsdag, sidste lørdag. Jeg var taget ned til Kolding for at fejre dagen sammen med Johan (på Sdr. Bjert Kro) - og han forkælede sørme med hjemmelavet OCD-venlig fødselsdagsmiddag fredag. Jeg var på forhånd blevet lovet en 'stille og rolig' 3-retters menu (hvoraf snacks udgjorde den ene ret) - hvilket viste sig at være en sandhed med modifikationer. Du kan se hele menuen nederst.

Den første snack-serveringen hed på menuen: (3 x æg) Ramsløgsmayo - Øko-æg - Rogn. Johan havde ikke en klar vision ang anretningen, før han gik til køkkens. Men da der var hvide asparges i en af de andre retter, som han havde klargjort på forhånd, var han ved at simre en lille aspargesfond på ender og skræller. 

Aww, fokus på Stop Spild Af Mad gør mig så glad. Pludselig kunne man se at inspirationen slog ned i manden *pling* og har råbte begejstret: "Malou, jeg har sgu fået en idé der skal prøves af". Han greb sin julienneskræller og høvlede et par hvide asparges til fine 'nudler' og lod dem varme kortvarigt igennem i aspargesfonden, som var blevet smagt til med et par dråber Healthy Boy soya og et nip sukker. De delikate 'nudler' blev anrettet med et perfekt halvt 6-minutters æg, ørredrogn, ramsløgsmayo og et blad hjemmedyrket koriander. Og således blev asparges-ramen til. Åh, det var SÅ lækkert. 

Idéen fik jeg straks lov til at løbe med - og så gælder det om at løbe stærkt. Jeg er på ingen måde i tvivl om at den gale mand nemt kan forfatte 5000+ ord om hvide asparges og halløj....men ved at han har travlt med andre emner i tiden. Og da de hvide asparges er i sæson NU...så er det med at slå til. Så her får du mit bud på hvordan asparges-ramen kan skrues sammen:

Det blev først til en tur i Kvickly efter forsyninger. Jeg ville lege med både hvide og grønne asparges. For at give fonden noget mere fylde, ville jeg tilsætte noget hønsefond - men kunne ikke finde den pose jeg (måske, måske ikke) havde i fryseren, så jeg besluttede mig for at prøve de her nye økologiske bouillonterninger af. Ramsløg blev til kørvel - som jeg har fået en nyfundet interesse for. Og så blev der også købt æg og ørredrogn. Og så var jeg klar til at gå i køkkenet og lege mig frem. Først lavede jeg en kørvel-mayo:

En god tot kørvel, blev blendet *wroom wroom* med en stor spsk Hellman's, lidt presset citron og et drys urtesalt.

Og så var det endelig blevet tid til det sjove!

Jeg har virkelig et svagt punkt for friske hvide asparges. Til gengæld kan jeg ikke udstå aspargessnitter på dåse. Det er nogle små ækle stakler med en forkert konsistens *gys*. Friske hvide asparges er saftspændte, sødmefulde med et letbittert snert og skal kun varmebehandles ultrakort. 


Og så var det med at komme i gang - for jeg vidste det ville blive tidskrævende.

Først blev de knækket (hvor de selv giver efter), skrællet med en tyndskræller og lagt i koldt vand, tilsat en smule citron.

Enderne (snittet i mindre stykker) og skrællerne + en bouillonterning kom i en gryde - og der blev hældt 6 dl vand på.

Fonden fik lov at simre, under låg, i en lille time. Den blev derefter siet og smagt til med lidt soya og et par dråber fiskesauce - men ingen sukker, da jeg fandt den naturlige sødme passende. Det gav en fyldig og alligevel let suppe, men god dybte og umami. I mellemtiden havde jeg haft de hvide asparges under kniven.

Nej, jeg kunne ikke nøjes med at bruge en julienneskræller. Min indre OCD-perfektionist kunne slet ikke med det - jeg skal ha' ensartethed og lige linjer. Specielt når de skulle forestille at være nudler. Så jeg væbnede mig med tålmodighed og min japanske kokkekniv - og gik i gang med den tidskrævende opgave, at snitte et bundt hvide asparges i ensartede strimler. Åh....bare...åh....jeg havde fuldstændig glemt hvor meget jeg elsker den slags knivarbejde. Jeg opnåede en tilstand af ren zen. Det tog laaaang tid og jeg måtte ind og hvile et par gange undervejs - men jeg var SÅ tilfreds med resultatet.

For at få lidt variation i farven, snittede jeg 2 grønne asparges og kom ved. En beslutning jeg skulle komme til at fortryde...

De fine asparges-nudler blev dampet i den varme suppe - kun til de lige akkurat blev bløde nok til at bøje. Det så lovende ud....men jeg kunne allerede her se at de grønne asparges ikke duede. De blev ikke omsat til 'nudler' visuelt. Men jeg valgte alligevel ikke at pille dem fra.

Det gik herfra hastigt ned af bakke for mig. Det skal lige siges at jeg var ret bombet efter at ha' været på farten 2 weekender i træk og det derfor var fuldstændig pløk at kaste sig over sådan et projekt. Jeg skulle ha' hvilet mig under dynen og i stedet gennemtænkt alle detaljerne på forhånd. Men det var fedt at ha' et projekt at flygte ind i, så jeg lærte af mine fejl på den hårde måde i stedet.

Jeg havde valgt en alt for stor skål/tallerken (Æh, det er vist officielt en salatskål) og kom ALT for meget suppe på fra starten. 'Nudlerne' skulle ha' været toppet op med fyldet først - og så skulle der ha' været kommet en passende mængde suppe på bagefter. Det lignede jo den grågrønne grumsede Limpopoflod?!? Det gjorde desværre også at æggene svømmede frit rundt og at 'nudlerne' sank til bunds. I et forsøg på at udnytte råvarerne optimalt, havde jeg også snittet de stykker asparges der var for lange (længden blev jo defineret af de korteste asparges) og dampet hovederne. Det endte med at blive en rodet omgang. Smagen fejlede dog ikke noget og jeg nød hver en bid. Men da jeg så billederne dagen efter, blev jeg virkelig skuffet. Det var slet ikke det jeg havde forestillet mig. 

Så der var ikke andet for, end at gå i gang med version 2. Der var ikke kræfter til en tur mere i Kvickly, så jeg forsøgte mig denne gang med de grønne asparges der var tilbage.

Grønne asparges skal ikke skrælles, så de beholder den fine grønne farve. De er dog noget mere besværlige at snitte i 'nudler' - don't do it!


Endnu en fond blev kogt. Der var heldigvis stadig noget kørvel-mayo og rogn tilbage.

Jeg valgte en mindre og mørkere skål. Jow, det var lovende....men stadig forkert. Det slog mig pludselig, at jeg jo forsøgte at gøre det til en hovedret. Måske var det formatet den var gal med?

Æggene blev fisket op med en ske (godt jeg havde kogt ekstra) - og så fandt jeg en lillebitte skål frem. 

Ja, for pokker - det var jo lige akkurat sådan det skulle være. Æh...og så sagde min hjerne: "Meget fint, men må vi se den med hvide asparges?"

Der var ikke andet at gøre end at adlyde hjernen - ellers ville jeg ikke få fred. En tur i Kvickly var derfor uundgåelig. Det var, både billedligt og bogstaveligt talt, op af bakke...

Og så snittede jeg, for tredie gang, et bundt asparges til 'nudler' - denne gang dog knapt så zen.....men lige så omhyggeligt. 

Og så var jeg klar til version 3. Der var ikke mere kørvel-mayo og jeg besluttede mig derfor at droppe det fede element helt. I stedet for kørvel, ville jeg forsøge mig med dild. Men fra billedet her blev taget, til der skulle anrettes, var dilden klappet helt sammen. Nå, men så var dild dømt ude...det måtte den bare selv om så. Så inviterede jeg bare kørvel med til ballet igen, i stedet for.

Forventningsfuld, kom jeg de snittede asparges-nudler i ENDNU en omgang fond. 

Oh yes, så passede både skålstørrelsen og væskemængden.

Og pyt med at ægget havde ligget for længe i koldt vand og blommen havde sat sig lidt for meget. Det var lige nøjagtig sådan det havde set ud i mit hovede. Stor lettelse....

Prøvede mig også med den lidt større skål igen. Det kritiske punkt er væskemængden. Jeg syntes nu også visuelt, det er pænest med kun 1 æg. Men nu hvor jeg skulle spise det, var det lige meget. Uhm, kombinationen af de stadig let-sprøde asparges, den lækre fond, den cremede æggeblomme og det salte *pop* fra den smukke ørredrogn - det spiller sgu. Til næste år vil jeg lave en version med stenbiderrogn! 

For en vegetarisk og vegansk udgave, koges fonden med grøntsagsbouillon og fiskerognen erstattes af cavi-art (lavet på tang) - og til den veganske udgave, erstattes ægget af en skefuld silken tofu og evt lidt hvid miso.   


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så skal vi retur til Kolding. 

'Snacks' viste sig at komme i 2 serveringer - først de her asparges-ramen og derefter 3 x laks. Forretten bød på tarteletter og hvide asparges - og hovedretten på grydestegt 'kylling' med hele udtrækket. Johan gør ikke så voldsomt meget i dessert - og det ville jo også give uorden i menuen der, som lovet, kun ville bestå af 3 retter. Så menuens sidste punkt var en en særlig cocktail Vintage Black Velvet (teksten på fransk, betyder 'dette er ikke en fjerde ret').

Åh....men SE lige. Den gale mand havde kastet sig langt uden for sin comfort zone og lavet en dansk menu, med mange af de ting som jeg er vilde med. Awww, og lakselyde....

Og sørme om han ikke også havde været i vinkælderen efter nogle gode sager, af lidt ældre dato. Meget *host* passende til en dame i min alder. Den der stout havde lagret i 10 år - og rygterne ville vide at den med årene havde fået sådan lidt portvinskarakter.

Det postulat kan vi så godt afkræfte. Men den smagte virkelig godt, toppet op med champagne.


Da klokken slog midnat, skålede vi i de sorte bobler - og så var jeg sgu 44 år. Vi hørte lidt musik og snakkede en stund, men var fornuftige nok til at lukke festen ned tidligt. For lørdagen ventede forude, men den helt store fejring - først brunch og siden middag. Mere om det i et senere indlæg. 

Nåede du helt herned? Godt kæmpet. God mandag til alle der nåede her forbi...





onsdag den 17. maj 2017

Kold spaghetti-salat med avocado og røget laks...

Hånden på hjertet: jeg er ikke alt for vild med pastasalat. Kold pasta kan være virkelig mærkeligt at tygge i. Men jeg har med årene erfaret at det gælder om at vælge den rigtige pasta - og der har jeg haft stor succes med kolde tynde nudler, til f.eks nudelsalater med asiatisk twist. Her er det dog en rest ganske almindelig spaghetti der pludselig inspirerede til en kold salat:  

En laber og cremet pastasalat med avocadodressing, røget laks, ørredrogn og kørvel. Og den opstod som en pludselig indskydelse, lige inden jeg skulle til at tænde en pande, for at lave en spaghetti-omelet. Jeg er SÅ glad for at jeg skrottede den plan, til fordel for den her!

Det hele startede i søndags, hvor jeg kom træt hjem fra Kolding, efter at ha' fejret min fødselsdag hos Johan. Eller rettere, efter at Johan havde holdt 2½ dages fødselsdag for mig. Der kommer minimum et indlæg om den weekend, når jeg lige har fået styr på billederne. Jeg var virkelig træt da jeg nåede Århus (Note to self: en gåtur fra Kolding midtby til lystbådehavnen, og tilbage igen, er liiiiige i overkanten). Der var ikke kræfter til at lave noget særlig mad, men jeg kunne lige klare at hive en pose langtidssimret bolognese op af fryseren, koge noget spaghetti og famle efter en pose revet mozzarella i køleskabet. 

Og sørme om der ikke også lige var et brugbart skud frisk basilikum tilbage, på en ellers visnet plante. Min indre Pynte-Sisse blev slemt glad ved synet. Det er helt pløk...men lige meget hvor træt, sløj eller smerteplaget jeg er, så skal der lidt ekstra pynt på. Det er en lidt belastende fagskade....men det er altså bare et faktum at smuk mad gør en forskel for mig.

Jeg fik dog kogt for meget spaghetti - og havde gemt det på køl til mandag. Der fik jeg dog pludselig travlt med at omsætte en af Johans temmelig geniale idéer fra weekenden, til en regulær opskrift (som rammer bloggen så snart den er klar). Det resulterede i et indkøb af ørredrogn, kørvel og citron - som jeg nu så også havde rester af, sammen med den kolde spaghetti.  

På ganske kort tid blev det til et rigtigt Stop Spild Af Mad projekt. I fryseren kunne jeg hente en pakke laks, købt på dato lige op til påske - og i køleskabet, en rest kørvel-mayonnaises (mayo, frisk kørvel, citronsaft og urtesalt) til overs fra gårsdagens opskriftsudvikling. 

Først lavede jeg dressingen. Frugtkødet fra 1 avocado, 2 spsk mayonnaise, saften fra ½ citron og lidt urtesalt, blev blendet *wroom wroom* med stavblenderen. 

Det gav en lys grøn og letsyrlig dressing - som blev vendt i den kolde spaghetti.

Den kolde pasta sugede den grådigt til sig. Og så meldte Pynte-Sisse sig på banen.....

Den optøede laks blev formet som en rose. Man starter indefra og ruller den inderste skive lidt stramt og så bygger man forsigtigt udenpå. Det gøres nemmest på et fladt underlag, og så kan man flytte den færdige rose med en spatel bagefter - og rette den til, når den er lagt på plads.

Den lille rest ørredrogn blev fordelt rundt i kanten. 

Lidt kørvel fuldendte kunstværket. Pynte-Sisse var virkelig glad for det færdige resultat - omend hun fandt en smule 80'er-agtigt. Men det havde jo taget blot 10 minutter at lave - og var pænt at se på. Bonus!

Og hvordan spiser man så sådan en anretning? Man kan sagtens bare angribe tallerkenen, bevæbnet med kniv og gaffel - og skære det hele i mindre stykker og vende sammen. Jeg foretrækker dog en lidt mere rolig metode.

Jeg skærer simpelthen 'lagkagestykker' og får på den måde lige meget pasta og laks i hver lille portion. Åh, det var godt - og du kan tro der blev lavet lakselyde!

Det er første gang jeg laver kold pasta med en dressing på avocado, men det bliver bestemt ikke den sidste. Jeg kan allerede forestille mig en version med avocado og feta - med rejer, ærter og masser af dild. Hmm, den tror jeg faktisk jeg bliver nødt til at lave snarest muligt! 

Men nu skal jeg hvile mig. Det har sine omkostninger at være på tur, 2 weekender i træk. Det har givet nogle gode oplevelser, men også virkelig kostet på fibro-kontoen. Og sig mig lige en gang, var det ikke blevet forår? Den her fugtige kulde gør intet godt for mig. *Brrrrr* så hellere gemme sig under en lun dyne med en kat som varmedunk. 

God onsdag til alle der kommer her forbi...       

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...