Sriracha Bloody Mary...

Bloody Mary er en lidt overset drink - og det er synd og skam. Hvis den laves rigtigt, er det en liflig tørstslukker uden lige. Jeg vil faktisk gå så vidt som at kaldet den for et sprutholdigt mellemmåltid. Men det er ikke bare at hælde tomatjuice + vodka i et glas og stikke en stilk selleri i. Der skal kæles for detaljerne, hvis det ikke skal være en tam omgang. Her får du en rigtig spicy udgave med masser af smag og attitude: 

Almindeligvis er en Bloody Mary tilsmagt med tabasco, men her får den fuld skrue med den asiatiske fermenterede chilisauce Sriracha.

Jeg valgte at bruge en god økologisk tomatsaft som base. Men har planer om at lave min egen tomatsaft af solmodne danske tomater i løbet af sommeren.

Vodkaen jeg brugte var en Crystal Head, som er en utrolig ren vodka. Den er firedobbelt destilleret, og filtreret syv gange, hvoraf tre er gennem quartz-krystaller også kendt som Herkimer diamanter. Så smooth!

Bloody Mary (3-4 stk):

5 dl tomatsaft eller juice
2 dl vodka
1 dl lage fra syltede drueagurker eller grønne oliven
Saft fra 1 lime
Saft fra 1 citron
1 spsk revet peberrod
1 spsk worcestershire sauce
1 tsk urtesalt
Lidt friskkværnet sort peber
Siracha efter smag - jeg endte med at komme ca 3 spsk i.

Blend peberroden med lidt vodka og kør det igennem en si. Er man i god tid kan man infusere vodkaen i længere tid først.

Rør alle ingredienserne sammen og smag til. Den skal være både pikant, syrlig, salt og stærk. Sæt blandingen på køl.

Fyld et high-ball glas med is. Garner med en stilk selleri og en kvart citron.

Fyld op med så meget Bloody Mary som glasset kan rumme - og smæk et par sugerør i. Enjoy!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I min tidlige ungdom fik jeg en rædsom Bloody Mary serveret på Romantica i Herning (Yeps, det er der jeg kommer fra) - og afskrev den derefter som noget jeg gad drikke. Det ændrede sig dog sidste år i forbindelse med min tur til New York og Connecticut. Jeg blev nemlig inviteret på frokost på Indian Harbor Yacht Club i Greenwich - af mine værter, Anne-Maria og hendes mand, inden vi skulle ud og sejle i deres motorbåd. 

Det skulle bare være en let frokost, for vi skulle hjem og holde hummergilde om aftenen. Jeg fik disse fantastiske New England Crab Cakes, som var rent krabbekød blot holdt sammen af en smule bindemiddel. Der var en skøn tartarsauce, en bette salat og citron med. Og jeg fik en helt fortryllende Bloody Mary til. Den var meget syrlig og stærk - og lige der så jeg lyset. 

Jeg kom hjem og glemte alt om at skulle lave en selv. Sådan er det med fibrohjerne. Men så begyndte Memphis Roadhouse at køre med specials i weekenden. Og pludselig en fredag dukkede den her op:

En totalt over the top Bloody Mary - med en brisket-slider, hotwings, bacon, oliven og garniture a'la Kjelds Tivoli. Den var SÅ vild. Men en perfekt forret med drink og 'snacks' i et. Og selve drinken var endnu bedre end den jeg havde fået i Connecticut.  

Og så startede vi plageriet om at få den fast på menuen. Hver gang vi var derinde tiggede vi. Please, please, please - kom den på kortet. Jeg ved ikke om det var det der gjorde udfaldet - men NU er den på menuen, i en lidt modereret udgave, som en af forretterne.

For blot 100 kr får man den mest liflige Bloody Mary - med en fried chicken-slider, 3 slags hotwings og hele det grønne udtræk. Jeg fik den første i sidste uge, da Anne holdt sin fødselsdag derinde. Og jeg skal snart ind og ha' en til!  

Jeg er godt nok blevet pjattet med Bloody Mary - og det bliver vist sommerens drink (Sorry, G&T - vi kan stadig være venner?). Er allerede gået i gang med at udtænke en gazpacho version (med løg, agurk og peberfrugt) og en fræk sag med chipotle (røget rød jalapeño).

Hvas så, er du frisk på en Bloody Mary....eller 5?