fredag den 26. juni 2015

Dejlige drinksglas - og det man kommer i dem...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er storforbruger af glas. Og siden jeg opdagede G&T (gin & tonic, for de uindviede) - og div andre drinks, er min glassamling kun blevet større. Det er derfor dejligt at man kan handle hos Bent Brandt som privatperson - for se lige her hvor mange fede drinksglas der er samlet her i deres webshop ◄◄ klik på linket.

Foto: Bent Brandt
Jeg er vild med drinksglas i alle højder og former, men har en stor svaghed for disse Libbey Hobstar. De koster ikke ret meget - hvilket er en fordel for mig. Dels er det ikke så stor en udskrivelse i anskaffelse (ca 220 kr for 12 stk) og dels er ærgrelsen ikke så stor når der går et til. Og de går til her, for jeg taber desværre tit mine glas. De her kan sagtens holde til en tur på køkkengulvet, det er straks værre med det rå betongulv på altanen.

Det er et godt tykt glas til G&T - og det holder godt på kulden. 

Jeg er også begyndt at eksperimentere med lidt andre drinks med gin. En alm Negroni er lidt for stærk og bitter for mig, da den er lavet på Campari. Det har fået mig til at kreere en version på Aperol - som er en smule sødere og knap så bitter.

4 cl Aperol
4 cl sød vermouth - her Cocchi.
4 cl gin

Mix og server over is med et twist appelsinskal.

Værsgo: Aperol Negroni. En liflig voksendrink med et godt punch. 

Her er det blevet til en klassisk G&T med masser af is og lime. Det er noget af det bedste jeg ved.

Et af glassene står i mit barskab med små 'sip and stirrs' som er helt små tynde sugerør - hjembragt fra New York. De er perfekte til drinks som man vil drikke langsomt. Ja, tro det hvem som kan - det er muligt at drikke en drink langsomt.

Glassene er også glimrende til andre formål. Jeg har brugt dem til alt fra rejecocktails til frugtsalat - og serveret både snacks og slik i dem. Her er det saltwater taffy med funky smag af bla ahornsirup og bacon fra Dylan's Candy Bar.

Jeg har også investeret i andre glas. Det er blevet til disse Arcoroc Prysm - som jeg også er glade for til G&T. Her er den serveret med et flot klippet blad af citronskal. 

Og endelig har jeg igen måtte ha' en sending Libbey Hurricane. Dem bruger jeg til smoothies, milkshakes, frozen drinks og festlige drikke. Her er det en Gin & Cherry Tonic som jeg opfandt sidste år. Det er retro så det basker.

Foto: Bent Brandt
Som sagt er der masser af spændende drinksglas at få. Jeg har kik på de her også - til lidt mere raffinerede drinks og cocktails. Der skal vist bare lige skaffes lidt skabsplads først. 

Men det næste der står på min liste er en kasse af de her Spiegelau Nobless som kommer i en kasse med 16 stk. De er lidt dyrere end Hobstar, men SÅ flotte. Jeg skal dog ikke bruge mere end 4-6 stk, så hvis du vil ha' anpart i en kasse så sig endelig til.

Disclaimer: indlægget er blevet til i samarbejde med Bent Brandt. Ord, holdninger og opskrifter er dog mine egne.

torsdag den 25. juni 2015

Chorizo corndogs med koriandersennep...

En af de ting jeg havde drømt om at smage i New York var corndogs. Jeg fik min lyst styret på Coney Island - og det var en kæmpe skuffelse. Mere om det nederst i indlægget. Der var igen ikke andet for, end at lave min egen version. Det blev i går til denne trio af krydrede chorizo corndogs med ketchup, gul sennep og koriandersennep:

Små krydrede basser med dejlig dip. Og meget smart at lave nu, når jeg nu havde gang i det varme oliebad i forgårs til mit Blooming Onion.

Først den grønne koriandersennep. Den består kun af 2 ting: masser af frisk koriander og French's sennep. Det er en gul og forholdsvis sur sennep.

Hak en kæmpe håndfuld skyllet koriander og blend med 5 spsk sennep. Det bliver en smuk grøn og liflig sennep.

Og så til de små corndogs. Opskriften stammer fra Mit cowgirlkøkken af Louisa Lorang - men har lige været en tur omkring Signes Mad, hvor jeg har lånt den. Det passede nemlig lige med de ingredienser jeg havde på lager. I min fryser fandt jeg en pakke chorizo brunchpølser (ikke øko og med E250 Natriumnitrit, undskyld) - så dem tøede jeg op og brugte. Det smager jo lidt ekstra af tex-mex.

6 af de små pølser blev monteret med et grillspyd i måsen. Spyddet blev klippet til, så der var ca 10 cm til at holde i.

Louisa bruger kærnemælk, men det havde jeg ikke. Signe bruger skyr og mælk - og jeg havde da skyr. I stedet for mælk brugte jeg noget havremælk jeg havde på lager. I stedet for bare at bruge groft majsmel, valgte jeg en blanding af fint majsmel og polenta. Man må jo sno sig...

Til 6-8 stk:

1½ dl hvedemel
½ dl fint majsmel
½ dl polenta
1 tsk salt
½ tsk bagepulver
¼ tsk natron
1 æg
½ dl skyr
1½ dl havremælk

Bland de tørre ting. Piske det våde sammen og rør i det tørre.

Kom dejen i et glas og dyp hver pølse så den er helt dækket. Lad den overskydende dej dryppe af, inden den kommes i den varme olie (190°C). Steg dem gyldne på 3-4 minutter og vend dem ofte.

Læg de færdige corndogs til afdrypning på fedtsugende papir. Der vil være en del dej tilbage, men den kan hurtigt steges til små labre klatkager og gemmes i fryseren.

Server lune med den slags dyppelse man føler for. Den grønne koriandersennep er perfekt til de krydrede chorizopølser.

En friteret tex-mex hotter? Det var altså ikke spor tosset. Og før jeg havde set mig om var alle 6 forsvundet. Ups...

Og så skal vi lige et smut til Coney Island

Vi tog med subwayen fra Manhattan og var efter 45 minutter midt i virakken. Flere gamle forlystelsesparker med larm og gøgl - og masser af mennesker. Fysikken satte en stopper for udfoldelserne i de vilde kørende forlystelser, men det store pariserhjul Wonder Wheel måtte jeg bare op og ha' en tur i.

Der var en rigtig fin udsigt over parken, stranden, strandpromenaden og The Steeplechase Pier

Der skulle vi naturligvis også ud. Nøj, det var godt at blive lidt blæst igennem af den kølige havluft. New York bød på 29°C og høj luftfugtighed, så det var en dejlig pause.

Da sulten meldte sig, opsøgte vi Nathan's Famous - som er en Coney Island institution. Det var voldsomt populært og køen var lang. 

Selv om de har andre ting på menuen, så er det hotdogs der er deres specialitet. Jeg bestilte en original hotdog, med sauterede løg og sauerkraut på toppen - og en corndog. Ved en stander forsynede man sig selv med ketchup og sennep. Den alm hotter var ganske fin. Et blødt brød med en oksepølse og de sprøde toppings. Men den lille corndog var en kæmpe skuffelse. For blød, for sød og fuldkommen intetsigende. Æv. Men det var desværre ikke det værste.

Vi havde nemlig valgt at dele en omgang Bacon Cheese Fries. HVORFOR??? Det var noget af det klammeste jeg nogensinde har smagt. Bløde fritter med kvalm, kvalm, kvalm 'ostesauce' - og som det eneste gode, sprøde stykker bacon. Vi måtte ret hurtigt give op. Men nu er det da prøvet...

Dobbelt ærgerlige blev vi så da vi så dette skilt på vejen tilbage til toget. For jeg havde fået at vide at der var masser af spændende street food derude - men glemt alt om det. 

Nå, men det må vi så smage på til næste år. For sørme om turen ikke går til New York igen til næste år. Jeg skal dog lide en del afsavn, for der skal virkelig spares sammen. Men jeg gør det gerne - for det var en pragtfuld tur....og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.

Næste år vælger jeg dog en solcreme med en noget højere faktor. Det var jo lige før jeg var blevet til en corndog på Coney Island...



onsdag den 24. juni 2015

Blooming onion - tex-mex style...

Der stod en del ting på ting jeg skal smage når jeg kommer til New York listen, som jeg ikke nåede. Et af dem var et Blooming Onion. Jeg så engang en episode af Seinfeld hvor Elaine gik helt i selvsving over sådan et - og har siden haft lyst til at smage. Nå, men så laver jeg da bare mit eget. Det flyder med opskrifter på nettet, som er stort set enslydende - så jeg har pillet lidt konceptet, så det er blevet til en tex-mex udgave:

Knasende sprødt udenpå og mørt + sødt indeni. Det labre krydrede løg blev serveret med en frisk dip med bla citron og koriander.

3 dele skyr
1 dele mayonnaise
Chipotle salsa (eller anden chili)
Frisk koriander
Hvidløgspulver
Spidskommen 
Citron
Salt

Blend dippen sammen efter smag og juster med ekstra salt og citron. Lad den færdige dip trække på køl mens resten laves færdigt.

Det handler om at skaffe de størst mulige løg. De her er fundet i Bazar Vest og vejer ca 400 g pr stk. For at give en ide om størrelsen, har jeg her sneget en 5 krone med på billedet.

Toppen skæres af, løget pilles - og rodenden trimmes forsigtigt. Løget stilles på snitfladen og så skal der skæres en masse snit. Du kan se lige her hvordan det bedst gøres.

Vend løget om og skil forsigtigt alle 'kronbladene' fra hinanden med fingrene. Og så til paneringen.

Først en melblanding:

200 g hvedemel
1 tsk chipotlepulver
1 tsk spidskommen
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk urtesalt
Friskkværnet sort peber

Man kan vælge at bruge rasp, enten alm eller panko - men jeg havde en rest tortilla chips som passede fint til teamet. Dem blendede jeg fint.

Og kom i melblandingen. Den blev blandet godt sammen og løget kom i.

Løget blev lagt i med snitfladen ned. Der kom låg på skålen og den blev rystet forsigtigt. Løget blev derefter rystet forsigtigt, så overskydende mel kunne drysse af. 

Det skulle derefter i en bad, bestående af 2 dl mælk og 2 æg. Det blev pisket godt sammen inden løget blev grundigt badet. Løget dryppede derefter godt af - og fik så endnu en tur i melblandingen.

Jow jow, det så rigtig lovende ud. En høj gryde med 1½ L fritureolie (solsikke, palme og jordnød) var i mellemtiden blevet varmet op til 190°C. Løget blev vendt med bunden i vejret, lagt på en hulske og sænket ned i den varme olie. PAS PÅ: det bruser meget. Efter 3-4 minutter blev det forsigtigt vendt og fik ca 4 minutter til.

Det blev derefter fisket op, dryppet godt af og lagt på fedtsugende papir. 

Midten blev forsigtigt fjernet med en gaffel og en lille skål sat ned. Og så var den lige til at fylde med den friske kølige dip.

Et blad koriander til pynt - og så var den sprøde blomst lige til at gå ombord i.

Åh, du godeste - sikke da en lækkerbisken. Det ene sprøde blomsterblad tog det andet. Det var umuligt at stoppe. Det tog derfor ikke lang tid at gøre kål på den.Og så sad man der og skammede sig lidt bagefter.....eller noget.

De sørgelige rester. Kan man, mod forventning, ikke spise hele løget (sagde hun og klaskede sig på lårene af grin), kan man bare fjerne de sprøde spidser og blende det med i den næste frikadellefars.

Der var dog nogle andre rester, der var mig magtpåliggende at få brugt i bedste Stop Spild Af Mad stil: den krydrede melblandingen og æggeblandingen. Så jeg rørte dem simpelthen sammen. Det blev en ret så tyk dej.

Et ekstra æg og 1½ dl mælk mere gjorde underværker.

Dejen blev bagt til 5 store krydrede pandekager. De er nu gemt i fryseren til at servere som tilbehør til div retter. Dejligt at få gjort rent bord.

Puha, jeg sidder her og gisper nu. Det løg var godt nok kraftig kost. Ikke noget man bør spise for tit. En stor grøn salat ville nok være god til - og medvirkende til at trække fedtenergiprocenten lidt ned.

Men det var sørme dejligt at komme tilbage i køkkenet og lege lidt. Dagene bliver tilbragt på langs, så jeg kan samle lidt kræfter og måske blive det der 'frisk' til weekenden. Der går turen nemlig til Svendborg og Kulinarisk Sydfyn.

See y'all later...

onsdag den 17. juni 2015

NorthSide 2015 #3 - Øko de luxe, gin og junk...

Efter et par velfortjente hviledage ovenpå NorthSide, er jeg nu klar med en lille reportage fra festivallens sidste dag. Den startede med den vildeste økologiske luksusfrokost hos Oles Gård. Man havde booket plads og betalt i forvejen (225 kr incl et glas vin) - så det var blot at indfinde sig så snart pladsen åbnede.

Foto: Anders Tvede
Frokosten blev afviklet i Junglebar det ligger gemt på smutvejen mellem Outside og selve festivalpladsen. Der var dækket op under trækronerne på rå træborde, med alt hvad et sultent øko-hjerte kunne begære.


Foto: Anders Tvede
Forventningsfulde, sultne mennesker.

Foto: Anders Tvede
Ole selv bød velkommen og præsenterede alle dele af måltidet. ALT var hjemmelavet på hans gård - af hjemmedyrkede grøntsager og dyr fra egne marker. Konceptet er såre simpelt: der skal smage pragtfuldt og råvarerne skal udnyttes optimalt. Her er ingen 'økologi for økologien skyld' men ren kærlighed til produkterne og forædlingen. Ole er selvlært landmand og kok - og man kan mærke kærligheden og stoltheden til det han laver i hvert et ord....og hver en bid.

Foto: Anders Tvede
Ole har 3 slags dyr: jerseykalve, jerseykøer (ammetanter) og små sortbrogede grise af gammel dansk landrace. Kalvene var her blevet til det lækreste saltede og røgede inderlår, som smeltede på tungen. Ammetanterne var lavet til en håndrørt salami som havde fået lov til at modne i 6 mdr. Og af de små grisebasser var der fremtryllet en krydderskinke, marineret i øl, honning og citron.

Foto: Anders Tvede
Her demonstrerer Ole den optimale tykkelse på fedtet på de små grise. Og det fedt er jo det reneste gastronomiske guld når man tilvirker sit eget pålæg. Det er bla det det ryger i salamien.

Foto: Anders Tvede
Og naturligvis i postejen - som jeg før har vist frem lige her. Der var de dejligste syltede rødbeder i æbleeddike til - og en agurkesalat lavet på egelaget eddike og citron. Yderst til venstre kan lige anes den fremragende chilimarmelade, som jeg har leget med her.

Foto; Anders Tvede
Oles primære madbod på festivallen var hans brændefyrede pizzaovn, hvorfra han forsynede over 2000 sultne gæster med fantastiske pizzaer (og derfor måtte gå lidt til og fra). Og i den ovn havde han også bagt dette rustikke og velsmagende kærnemælksrugbrød.

Foto: Anders Tvede
Der var desuden også koldhævet stenovnsbagt hvedebrød på surdej. Elastisk luftig krumme og knasende sej skorpe - bedre bliver det ikke.


Der var også ristet tørsaltet bacon fra grisene til postejen. OMG! Og til at smøre sit brød med, var der øko SMØR og denne fuldfede hjemmerørte mayonnaise med safran.


I glasset fik vi en dejlig fransk, frugtig, biodynamisk 2014 Domaine De Majas hentet i Pyrenæerne.


Sikke en frokost! Hver en bid, en stor nydelse. Godt økologisk pålæg kan være virkelig svært af få fat i, så det har var jo det rene slaraffenland. Vi hyggede over maden, selv om vejret ikke lige viste sig fra sin mest sommerlige siden. Det holdt dog tørt. 


Ole kom igen forbi - og denne gang havde han dessert med. Desserten var lavet på rabarber - hevet op hjemme i hans have ved daggry. 


De fine stængler var blevet snittet og marineret under vakuum i bla æblesirup. Det gjorde at de stadig havde bid og knas, men masser af dejlig sødme. Der var toppet med letpisket double cream fra Naturmælk - og et drys sukkerristede hasselnødder. Himmelsk! 

Man kan ikke undgå at blive fuldkommen øko-forlibt i Ole og hans mad. Sikke et scoop for NorthSide. Der kommer mere i et senere indlæg om Ole og Outside. Indtil da, kan du læse hvad Aarhus Update har at sige om Oles Gård på NorthSide lige her

Mætte og glade gik Anders og jeg på jagt efter den hemmelige bar - som i år var Njord Ginclub. 

Foto: Anders Tvede
Jagt og jagt - vi vidste hvor den var gemt, men havde sprunget den over lørdag pga lang kø. Her var vi heldige at komme mellem 2 stimer og kunne få plads.

Foto: Anders Tvede
Den ene af Njords 2 bagmænd, Troels Præst Andersen, tog imod. Vi fik en lille snak om de urter (botanicals) der var i deres Sun and Citrus - som er bla citronverbena og skovmærke. Det er den sidstnævnte jeg lige har duftet til i tørret tilstand her. Hvor den som frisk ikke har den store duft, har den som tørret, et sødmefyldt snert af anis.

Foto: Anders Tvede
Der var flere forskellige spændende gin-cocktails at vælge imellem - men jeg havde kun øje for en: The moment. Den vandt tidligere på året en lille konkurrencen om at blive NorthSides officielle cocktail 2015. The Moment er komponeret af Søren Aamand fra Nohrlund, baseret på nogle af hans bedste NorthSide koncertoplevelser:


Først blåbær (The Blue Van). De stødes og tilsættes 4cl Sun and Citrus, akaciehonning og friskpresset limejuice. Der shakes og den serveres strained over is...


Og garneres med en brændt rosmarinkvist (Arcade Fire) og en skumfidus (Snow Patrol). Forfriskende og med behersket sødme. Bestemt sine 100 kr værd. Der begyndte at blive tæt pakket i baren, så vi fandt tilbage på festivalpladsen for at høre/se noget musik og mødes med Iben.

Foto: Anders Tvede
Det blev til min første koncert med John Grant - som jeg straks blev begejstret for. En virkelig behagelig koncert. Vi nuppede Seasick Steve med, som også begejstrede. Og så kom tiden desværre hvor vi måtte sige farvel og tak for i år til Anders, som skulle videre. 


*Vinke vinke* Efter at ha' gemt sig bag kameraet hele weekenden, skulle han også lige knipses på vejen ud. Det har været SÅ fantastisk at ha' ham med som fotograf - et bedre levende hjælpemiddel til dumme arme fås ikke. TUSIND TAK!


Og så var Iben og jeg alene - og så gik det jo kun en vej....mod hegnet i Tuborg RÅ og shots i rå (pun intended) mængder.

Stive Lis på slap line
Men det var altså lige hvad jeg trængte til. Sørme om solen ikke også kiggede frem. Det eneste det kneb lidt med, var sulten. Sløjt at være på NorthSide for at skrive om maden og så ikke være sulten. Men den pragtfulde frokost havde altså lagt en rigtig god bund.


Iben og jeg besluttede os for at dele en NorthSide burger (Argh, kan ikke huske prisen...65 kr måske?). Jeg fik også en sidste år og skrev om den lige her. I år er alle komponenterne økologiske, på nær ostesaucen. Bollen skuffede fælt - den var knastør, kedelig og fuldkommen ligegyldig. Bøffen derimod var en virkelig smagfuld overraskelse. Perfekt stegt, saftig og med god smag af friskhakket oksekød. Men igen i år må jeg sige: SYLTET agurk i stedet for frisk, tak.

Vi masede sneg os helt op foran til Interpol og gav den gas. Og derefter måtte vores veje skilles. Hun ville høre The Black Keys - og jeg kunne ikke leve unde at slutte af med Rangleklods.


Der var ikke mange der havde truffet samme valg - og det gav god plads. Jeg har været fuldkommen solgt til stanglakrids siden jeg første gang hørte Rangleklods. Det slår ALLE strenge an i mig. Åh, sikke en fantastiske måde at slutte af på...

Glad og let om hjertet forlod jeg festivalpladens og hentede min cykel på BikeSide. Og så gik det ud af Søren Frichs Vej mod Viby. På vejen mødte jeg et velkendt ansigt: 


Søde Kasper Elgaard fra Bubble Tea - som jeg har skrevet om lige her. Han havde lejet en plads + en pølsevogn og allieret sig med et par kammerater. Perfekt lige at kunne få lidt natmad på hjemvejen. Alle madboderne på festivalpladsen lukker nemlig ned under de sidste koncerter - og der plejer kun at være noget mad at få på vej ind mod midtbyen.


Der blev jeg trakteret med en fransk hotter og en kakao. Nøj, det er mange år siden jeg har fået sådan et sæt. Det er altså dansk junkfood når det er bedst. Tak for natmad - det var godt at cykle hjem på!

Jeg er dog slet ikke færdig med at berette om maden på NorthSide. Noget af det var rigtig sløjt og det skal påtales - andet var SÅ godt og det skal roses. Der kommer mere i senere indlæg... 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...