De er en ublu kopi - tilsat mit lille twist. På vejen ud hviskede Chris mig nemlig et par hemmelige ingredienser i øret, og jeg har valgt at afsløre de 2 af dem her.
Og så til den magtfulde sauce. Det er nemlig ikke bare en kødsauce a'la bolognese eller millionbøf i en sauce brown. Nej nej, der skal helt andre sager i spil. Det er vigtigt at sammensætte saucen som man kan lide den. Den skal være sur/sød, stærk, letbitter, dyb, rund og med masser af umami. Her får du min....eller noget derhen af, for jeg skrev ikke mængderne ned, men sammensatte den efter smag.
2-3 dl ketchup (Ja, det SKAL være Heinz)
½-1 dl HP sauce
½-1 dl Engelsk Sauce (Worcestersauce)
2 spsk Dijonsennep
2 spsk Balsamico
1 tsk Chipotle salsa (brug evt tørret)
1 spsk løgpulver
1 spsk hvidløgspulver
1 spsk brun farin
Og så de 2 af de hemmelige: 1 shot ekspresso og lidt hakket mørk chokolade.
Alt, undtagen chokolade, blev rørt sammen og hældt i gryden. Kødet fik lov til at simre i saucen, ved svag varme, i ca 2 timer. Det er vigtigt at røre ofte, for ingrediensernes ret høje sukkerindhold gør at det nemt kan brænde på. Låget blev derefter taget af og saucen kogt godt ind. Den skal nemlig være sammenhængende, uden at smide væske. Den blev smagt til med salt, friskkværnet sort peber og chokolade.
Virkelig en kraftfuld basse. Og den smager bare af....mere.
I stedet for cremefraiche brugte jeg skyr, og erstattede cheddarosten med min elskede røgede Gou-Dan fra Naturmælk. Der skulle desuden bruges syltede Jalapeños og rød peber. Slider-bollerne har jeg skrevet om før lige her.
De syltede Jalapeños blev skåret i skiver (puha, noget stærkere end forventet), den røde peber skåret i tern og osten revet. Og så var det på tide at få bollerne på brødristeren. De er bagt sammen til en six-pack og sådan foretrækker jeg de forbliver. Jeg skærer derfor forsigtigt igennem dem og tager 'toppen' sammenhængende af.
Der kom en passende mængde kødsauce på. Server endelig mere i en skål ved siden af!
Et godt drys af den røgede ost og lidt Jalapeños var næste lag.
Til slut lidt skyr og rød peber - og så blev toppen lagt forsigtigt på.
Ikke spor tosset!
For at få lidt hold på sagerne, brugte jeg disse små fine Bento pinde.
Og så var det med at få dem på bordet i en fart.
De små sliders var nu lige til at brække fri og hugge i sig. Jeg fik en iskold Miller (....eller 3) til. Resten af den magtfulde kødsauce hviler nu de trætte ben på frost til en anden god gang, hvor der skal være mad i en fart.
----------------------------------------------------------------------------------------------
Og her er så inspirationen fra i fredags:
En kæmpe moppedreng af en Sloppy Joe med en kold Yellow Dog til. Fabelagtig frokost! Og det der med at tilbyde nye specials hver weekend er virkelig en genistreg. For når man, som jeg, har være der *host host* 127 gange, har man efterhånden smagt alt på menuen en par gange eller 5. Hvad der er næste uges overraskelse er en dyb hemmelighed, men det bliver annonceret lige her torsdag aften eller fredag morgen.
Andre specials jeg har smagt: kæmpe grillet Pork Chop med loaded potato skins (tak for den generøse smagsprøve Mette). Mega-burger (440 g okse, 2 x ost, 2 x bacon og meget mere af alting) sammen med Max. Og sidst, men ikke mindst: en formidabel Philadelphia Cheesesteak (200 g ribeye, rød peber, løg, champignons og Provolone-ost) sammen med Anne. Sådan en har jeg faktisk lavet her til bloggen og dedikeret til Chris. Se opskriften lige her.
Jeg er spændt på at se hvad der er denne uges special. Krydser fingrene og håber på noget tex-mex....
Det er bare så grotesk, svinsk og godt :D Servietter krævet!
SvarSlet- Anne
www.venterpaavin.blogspot.com
Oh yes :-D
SletJeg dør lidt hver gang jeg er på memphis roadhouse... de har verdens bedste mad(ja ja, når vi snakker amerikansk) og den mest sublime service af fantastiske tjenere og ejer ikke mindst. jeg elsker det sted. elsker elsker det.
SvarSletsidst var der endag et tabt tand i spil , da ældstebarnet på 13 måtte ofre en rokketand for den store cheesburger de har der inde. og det gik ikke chris næse forbi:-) Det var for øvrigt første gang jeg ikke kunne spise dessert derinde. men jeg havde også både fået drinks og 6 hot wings først. Tør faktisk ikke ta derind om onsdagen til all you can eat hotwings... de har verdens bedste hotwings... og den bluechees dressing. Mmm
Ih, hvor er jeg bare glad for at høre at du også knuselsker Memphis Roadhouse. Wow, sikke en omgang.
SletJow, kom da derind en onsdag - det er pragtfuldt ;-)
Det MÅ prøves - og sliders (eller bitesizeburgere, som jeg kalder dem) er bare en gudeopfindelse...
SvarSletMen men men - Kan du fortælle mig hvad løgPULER og hvidløgsPULER er?
:D :D :D
;)
Oh yes, det er lige det det er ;-)
SletHa ha, Sikke en tastefejl....hele 2 gange :-D
Hvor mange personer vil du sige der er til? :)
SvarSlet4 - 6 sliders pr person, hvis der ikke er andet tilbehør. Så portionen rækker nok til ca 4 personer :)
Slet