torsdag den 26. februar 2015

Hotwings - af blomkål...

Her får du opskriften på nogle stærke, smovsede og helt uimodståelige hotwings - lavet af blomkål. Say what????

Yeps, den er god nok - disse lækre hotwings kan spises af vegetarer....og endda veganere.

Opskriften har længe floreret blandt plantespiserne - og jeg har skulet skeptisk, men fascineret, efter den. Da der desværre ikke var finanser til en tur på Memphis Roadhouse og All-You-Can-Eat hotwings i går, blev kombinationen af 'sidst på måneden' og mit 'spis blomkål hver dag i denne uge' dogme kombineret. Det krævede ganske få indkøb, da jeg havde det meste på lager i forvejen.

Sådan en hot omgang kræver en kølende dip eller dressing. På MR får man *gys* blue cheese til - men jeg charmer mig altid til ranch. Det skulle være nemt, så jeg smækkede en dressing sammen af følgende:

Rjóma Skyr, French´s Sennep, Heinz ketchup, urtesalt, hakket dild + ditto persille. Det blev rørt sammen og sat på køl. Ønsker man en helt vegansk udgave, kan man bruge drænet soja-yoghurt f.eks Alpro i stedet. Easy peasy!

Og så til kyllingen blomkålen. Ingen fare for salmonella eller campylobacter her. Og det er også totalt win på økonomien: for en øko-kylling koster ca 150 kr - mens sådan et hoved øko-blomkål står i blot 19 kr.

Der findes mange opskrifter, men det var den her jeg lige snublede over.

1 mellemstort blomkålshoved, delt i ikke for store buketter
100 g linsemel - eller kikærtemel
1-1½ dl vand
Salt
evt krydderi

Pisk en lind dej sammen og vend blomkålsbuketterne grundigt i den.

Læg dem på en bagplade - enten en slip-let, på bagepapir eller silikonemåtte.

De skal endelig ikke røre hinanden. Bag dem i 8 minutter på 225°C - vend dem og bag yderlige 8 minutter.

Mens kyllingen blomkålen hyggede sig i ovnen, lavede jeg den sauce de skulle smovses ind i. Den blev rørt sammen af en fuldkommen laber røget BBQ-sauce + lidt Oh My Garlic fra Hot Sauce Import. Snotdum og fuldkommen uimodtagelig for empirisk indlæring, som jeg er, tog jeg lidt af den BOC sauce jeg havde fået af Kim. Lidt - men stadig for meget...

Efter ca 15 minutter er blomkålen sprød - og så skal der sauce på.

Vend de sprøde buketter i rigelig BBQ-sauce og kom dem tilbage på pladen. Bag dem ca 20 minutter, vend ofte og kom mere sauce på efter behov. Pas på de ikke brænder. Jo højere sukkerindhold i saucen, jo hørere risiko er der.

Dressingen kommes i en skål og der skæres rigeligt med sprøde selleristænger til. Knas er vigtigt!

Vingerne fik lov at køle af et par minutter inden de kom på tallerkenen.  

Aj, men se lige... Smovsede og lækre. Jeg er SÅ imponeret. De er både sprøde, seje og bløde på samme tid - som hotwings uden ben. Man kan på ingen måde smage at det er kål og ikke kylling - kun benene mangler. Jeg skal helt klart prøve dem med den her sauce også - dog med meget mindre BOC. Ghost Chili er ikke sådan at spøge med.

Hvad så - er hotwings på blomkål noget du ville servere for en vegetar (eller veganer) du kender?



24 kommentarer:

  1. Min veninde er veganer, og det her er så afgjort en ret, jeg vil servere for hende næste gang. Det ser sindsygt lækkert ud, og jeg er sikker på, det smager fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Super. Tak. Håber hun kan lide det :-)

      Slet
  2. Jeg er ikke veganer eller vegetar - men det der ser lækkert ud!!
    Tak for inspiration!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det er mig der takker, er glad for at du kan bruge inspirationen :-)

      Slet
  3. Uh, det tror jeg helt sikkert, at jeg skal prøve at lave til min familie. Blomkål er jo bare verdens mest fantastiske grøntsag, der kan forvandles til alt fra pizzabund til mos og boller. Ser lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt. Tak. Håber de kan lide det. Jaha, det er en fantastisk alsidig grøntsag :-)

      Slet
  4. jeg kender desværre hverken vegetarer eller veganere - men jeg vil helt klart lave det som snacks til migselv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan. Håber det må smage dig :-)

      Slet
  5. Kan man bruge en mere gængs mel end kikærtemel? Synes det koster en halv bondegård.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg ikke udtale mig om. Du må prøve dig frem.

      Slet
  6. Åh, det ser skønt ud. #afkålskalkvindebygges
    Det skal prøves i næste uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Håber det må smage dig :-)

      Ha ha, godt hashtag.

      Slet
  7. Trine...har en halal slagter og tilsvarende grøntsags forretning i nærheden. Der koster kikærtemel max 18 kr/kg
    Kan ikke lige huske den nøjagtige pris, men max 18 kr. - ved ikke lige hvad din pris er?

    SvarSlet
  8. Mums det ser super lækkert ud og skal helt klart prøves af!! Tror også jeg skal til at prøve - at tage en ingrediens/tema som uge plan. Mindre mad spild.....håber jeg på - og måske større interesse
    for madplanlægning :-)
    Ved godt google er opfundet, men tager genvejen......Hvor køber du din Sennep, Garlic, Hoboken ting??
    De ser ret så interessante ud :-)
    Totalt vild med din blog og skrivemåde - bliver altid inspireret og i godt humør :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her: http://www.hotsauce-import.dk :)

      Slet
    2. @Theen67 - Tusind tak. Håber det må smage dig. Det er en sjov måde at lave mad på. Det var på ingen måde planlagt, det skete bare :-)

      Senneppen kan fås i butikker med en 'amerikanerhylde' eller af og til i Fakta. De andre er der link til i indlægget - de lyserøde ord er links ;-)

      Aww, tusind tak. Det er jeg glad for at høre. Nu har du i hvert fald også gjort mig i godt humør.

      Slet
  9. Spændende og sund spise :-) Godt fundet på, du er som altid god til det med maden.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det er jo ikke en opfindelse jeg selv kan tage æren for - men tak alligevel :-)

      Også god weekend til dig

      Slet
  10. Det ser super lækkert ud, Malou. Og det ser heller ikke sådan overdrevent svært ud, så det kunne være, jeg skulle prøve at lave sådan nogle engang :)
    Hvis nu man har sådan nogle mennesker i huset (børn), som ikke er så begejstrede for det stærke, kan man så bare nøjes med bbq-saucen og måske hvidløgssaucen? Eller har du et godt forslag til en børnevenlig marinade?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette. Nej, det er lige til at gå til :-) Til børn ville jeg vælge en sød bbq-sauce.

      Slet
  11. Hej Malou.. Er der noget jeg kan erstatte linse/kikærtemel med?? Det har vist sig at være lidt svært at opdrive - ellers søger jeg de forkerte steder :) Mvh Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie

      Nej, desværre- lige til den her opskrift skal det være kikærtemel. Det kan fås i de fleste helsekostbutikker og ditto webshops ;-)

      Slet
    2. Tak for hurtigt svar :) Jeg må forsøge at finde det i helsekosten - jeg vil nemlig gerne lave dem på lørdag til en omgang barbeque-tema :) mvh Mie

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...