Sorte nudler lavet af bønner med røget kylling og reste-grønt i en hot peanutsauce.
Jeg kan huske at jeg åbnende køleskabet for at finde leverpostejen - og fik i stedet øje på den der slappe broccoli i grøntsagsskuffen. Det må ha' været det der var den udløsende faktor. Skuffen viste sig at gemme på flere rester, alle til overs fra min kylling i cola. I fryseren hentede jeg en pose røget kylling - fra hele røgede fugle, købt på dato for en slik, pillede og gemt i fryseren. Stop Spild Af Mad er blevet en hel sportsgren for mig.
Den trætte broccoli blev snittet fint - både stok og buketter. Guleroden blev skrællet og fik en tur med en julienne-skræller. De små forårsløg blev skyllet og snittet skråt. 2 fed hvidløg og et stort stykke ingefær blev revet fint. Kyllingen blev tøet op i mikroovnen.
Peanutsauce er ikke noget nyt her på bloggen. Lavede en her med kokos, men den her er med tamari (hvedefri soya). 4 spsk peanutbutter med chili (også en datovare), 3 spsk mørk tamari og 1 spsk Sriracha + lidt revet hvidløg og ingefær, blev rørt sammen med ca 4 spsk vand.
Det gav en mørk, salt og stærk sauce. Kyllingen blev trukket i strimler med fingrene.
En pande blev varmet op og grøntsagerne fik et hurtigt skrald i olivenolie, sammen med hvidløg og ingefær. Kylling, peanutbuttersauce og ca ½ dl af vandet fra nudlerne kom ved - og det hele simrede i et par minutter. De kogte nudler blev vendt i og så kunne der anrettes.
Et drys saltede peanuts og lidt hakket koriander (Djævlens
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Advarsel: det bliver ret personligt nu. Så klik hastigt videre hvis du ikke er til den slags.
I går var en temmelig speciel dag. Jeg blev sendt på en kæmpe følelsesmæssig rutschetur og måtte grave lidt dybt i mig selv. Ja, vi skulle længere ind i sindet. Og årsagen? Det var noget så simpelt som en ost!?!
Jeg åbnede spændt kassen, stirrede vandtro på indholdet - og brast i gråd. Det var sådan cirka den værste ting den overhovedet kunne ha' indeholdt. Det var nemlig hele 300 g Danablu - som er en dansk blåskimmelost. Opgaven gik i alt sin enkelthed ud på at lave en ret med vildt og bruge osten som 'det blå krydderi'.
Min første tanke var "No, hell no" og jeg tog straks fat i cellofanen og holdt den forhadte ost dinglende over skraldespanden. Blåskimmelost er simpelthen noget af det mest ækle jeg kan forestille mig. Og min hjerne skriger "det er jo MUG, ulækker klam MUUUUG". Død og ødelæggelse i osteform!
Jeg var helt vippet af pinden - og fik en fysisk reaktion på osten. Det var faktisk ret ubehageligt. Er nok nogenlunde det mindst kræsne menneske der findes - og der er kun 3 ting jeg ikke spiser: kammuslinger (allergisk), grøn peber (reflux) og blåskimmelost (herreklamt). ALT andet har jeg mod på i det mindste at smage, jeg lover dog ikke at jeg sluger det (DSHOIG).
Det er kun ca 3 år siden jeg lærte at spise ost - og befinder mig stadig bedst i 'børnebassinet' med de helt milde oste. Jeg tog dog lige et par svømmetag på lidt dybere vand i Italien i sidste måned - men med de mængder rødvin der røg ind der, var der ikke noget til at sige at modet var lidt større.
Og det er så her det bliver ret så personligt. For jeg er overbevist om at det kommer af en rigtig ubehagelig oplevelse i min barndom. Allerede der var jeg nemlig oste-angst. Før brunch hed brunch, men blot var en kedsommelig langtrukket morgenmad, led jeg weekend efter weekend siddende med næsen uhyggelig tæt på et skiftende fad af onde oste. Min mor og stedfar kunne ikke få dem saftige, gamle og mugne nok. Puha, de kravlede nærmest hen over bordet. Min stedfar og jeg kunne ikke sammen. På. Nogen. Måde. Han var sociopat og spillede med min mor og jeg som spillebrikker i et stadigt mere sygt spil. Han fandt stor morskab i at drille mig med min oste-angst - hvilket kun gjorde det værre. Og en søndag kammede det over. Han tyrede simpelthen et stort stykke roquefort lige i hovedet på mig. Smak!
Det ramte mig i tindingen hvorefter det faldt til jorden med et blødt bump. Han brød sammen i krampelatter mens jeg stortudende spurtede mod mit værelse. Jeg kan huske at jeg lå i min seng og græd mens der smuldrede ost ud af mit hår og ned på min pude. Det endte med at jeg kastede op af lugten. Det skulle man måske tro udløste lidt sympati hos min mor, men nej. Jeg blev sat til at vaske sengetøj og bedt om at holde op med at skabe mig. Good times!
Det er ikke første gang siden jeg bliver konfronteret med det. Da jeg stod i lære SKULLE jeg lave ostefade men blåskimmel når jeg var i 'det kolde'. Men efter en snak med min meget forstående læremester, fik jeg lov til at bruge latexhandsker når jeg skulle lave dem. Det var naturligvis genstand for lidt venskabeligt drilleri, men ikke mere end jeg kunne klare.
Men nej, blåskimmelost og mig er ikke et godt match. Og hvad gør man så når man får det leveret til døren? Well, enten dropper man ud af stafetten (Som om - sagde nogen konkurrencemenneske?) eller også arbejder man med at omprogrammere sin hjerne. For et er fortiden, noget andet er nutiden.
Jeg er nu nået dertil at jeg accepterer udfordringens betingelser, udvikler opskrifterne - og tvinger en anden til at spise kreationerne. Slaget skal stå på tirsdag hvor Voksen-Tine kommer og vasker mine vinduer + agerer testspiser.
Så i går eftermiddag tog jeg en heldragt af ja-hat på (takket været support fra mine veninder og allerkæreste) - og kastede mig hårdt, helhjertet og håbefuld ind i kampen. Idet jeg aldrig har regnet blåskimmelost for egnet til menneskeføde, har jeg jo heller ikke gidet beskæftige mig med det - så jeg manglede viden. Der var derfor kun et at gøre: get my geek on! Hvad man ikke ved, det kan man lære. Heldigvis har jeg The Flavour Thesaurus stående i min reol. En uvurderlig bog når man skal sammensætte smagsprofiler. Og sikke klog jeg blev!
Jeg har nu 2 salte (hovedret) og 2 søde (dessert) kreationer i ærmet med Danablu - og Tine får naturligvis resten af osten med hjem i bedste Stop Spild Af Mad stil. Om jeg selv skal smage på 'lækkerierne' står endnu hen i det uvisse. Om ikke andet håber jeg på nogle gode billeder. Det står trods alt køkkenudstyr for 10.000 kr på spil.
Puha, det var en overvindelse at krænge sjælen ud på den måde - men også meget forløsende. It is what it is!
Nåede du helt herned? TAK fordi du gider at læse med. Håber du får en god dag!
Tak for at dele baggrunden :) Ud over at blive inspireret, så er det også sjovt/rart at vide hvem der sidder og skriver alle de kloge ord.
SvarSletSelv har jeg aldrig haft en blåskimmel i mit hjem, og aner ikke hvad jeg skulle gøre med den.. men samtidig vælger jeg det rigtigt ofte i burgere i usa :$ Jeg er nemlig for lidt over 1 år siden blevet så 'voksen' at jeg har kunnet indtage det i den form :$ ;)
*Vinke vinke* det er mig der sidder her bag skærmen. Aww, tusind tak :-)
SletUha, så voksen tror jeg aldrig at jeg bliver. Men dejligt at høre at det trods alt kan læres.
Jeg er vild med når folk kræger deres sjæl ud... Altså ikke bare for at gøre det men når der en grund til det. Og det her giver mig bare et endnu bedre billede af dig som person og det kan jeg godt lide -uden at det skal være sådan stalker-agtigt ;)
SvarSletOg så sejt at du sådan tager ja-dragten på og siger SGU!! Og faktisk ikke engang udelukker at du vil smage på det!! Jeg skrev det vist også igår på ig eller fb: hvis nogen kan så er det dig!! Og det mener jeg uden at kende dig..
Ser frem til hvad du finder på -jeg er nemlig heller ikke voksen nok til at kunne lide blåskimmelost.. Og jeg har ikke engang haft en LED stedfar som kastede den i hovedet på mig...
Og sikke der blev krænget her ;-)
SletTusind tak - jeg er ikke kommet så langt i livet for at blive vippet af pinden af en ost. Men jeg må sige at mit mod er svigtende. Der er en 90% risiko for at jeg ikke selv smager. Jeg er nemlig så småt begyndt at lave nogle af tingene - og lugten (stanken) alene får mig i knæ. Tanken om at komme det i munden er pludselig meget fjern. Men nu får vi se!
Jeg syntes selv jeg har fundet på nogle sjove ting - er spændt på hvad du siger til dem ;-)
Du er så sej, Malou. Jeg bliver glad helt ind i kernen, når jeg tænker på, hvor meget du har rykket dig de seneste år. Klap dig selv på skulderen.
SvarSletAww, tusind tak. Ja, du har jo set tæt på hvor meget der er sket. *Klap klap*
Slet<3 Du er sej!
SvarSletTusind tak ♥
SletFøler med dig, hvad psykopatiske forældre/stedforældre kunne/kan få lov til at gøre ved børn. Blev selv tvangsfodret med fisk og ost som barn, med det resultat at jeg først her - hvor jeg er over 60 - med delt fornøjelse spiser begge ting.
SvarSletMen værst er at jeg har en sygdom hvor jeg jævnlig skal kikkertundersøges i mavesækken, det kan kun foregå i helbedøvelse, kan simpelthen ikke klare at nogen putter noget i munden på mig. Min eneste trøst er at vores far ikke har problemer med at holde varmen der hvor han opholder sig nu.
Æv, også dig? Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor tvang skal bruges i børneopdragelse.
SletUha, det lyder træls. Kan godt forstå det er grove løjer. Good one ;-)
Jeg er simpelthen nødt til at spørge, om du nogensinde har smagt en blåskimmelost? Altså ikke at jeg tror det, at dømme ud fra dit indlæg ;) Men det er fordi, at jeg lever sammen med en ostehader på niveau med dig - han har så ligesom dig bevæget sig ud i soppebassinet, i den tid han har kendt mig, men stadig ikke noget vildt. Da han var barn, boede han sammen med sin storebror og mor som elsker ost. Og selvom han aldrig har fået tværet en ost ud i hovedet, så kunne den der storebror godt drille ostehaderen. Som til gengæld nægtede så meget som at række nogen en ost - selvom den var indpakket osv.
SvarSletNå, men der hvor jeg prøver at komme hen, hvis jeg skal gøre en lang historie kort er, at han ligesom dig synes, at blå ost er noget af det mest ækle og ulækre. Selv har jeg først lært at spise det, da jeg blev større, men det var fordi smagen var for skarp - jeg har aldrig syntes, det var ulækkert eller sammenlignet sporerne med det mug der kommer på for gammel mad.
Men under en ferie havde vi købt et par sandwiches, som vi sad i en park og spiste. Jeg bed i min og genkendte straks smagen af blå ost, som må have været smurt på brødet. Nåede lige at tænke - åhhh nej, nu falder der brænde ned, hvorefter jeg kiggede hen på kæresten, som spiste så det nærmest stod ud af ørerne på ham. Jeg holdt altså min kæft, spurgte bare lige om hans sandwich var god, hvilket han bekræftede og først da vi var færdige, fortalte jeg ham, hvad han havde spist.
Han anede jo ikke, hvordan blå ost smager, kun hvordan det ser ud. Og da smagen ikke tilnærmelsesvis ligner almindelig skiveost, kunne han hverken smage eller lugte sig frem til det. Og hvad man ikke ved........... ;)
I dag spiser ostehaderen herhjemme friskoste, smeltet ost og lign. Og så altså blå ost, når han ikke tænker over det, eller når det er meget mildt, fx i en blue cheese dressing med grønsager til at dippe. Så det jeg prøver at sige er, at det kunne være du kunne lide det, hvis du ikke vidste, at du spiste det? Jeg ved det ikke, men det var da en mulighed for at smage det og så tage stilling bagefter :)
Mange hilsner fra
Anne.
Jaha, for jeg er vokset op i et hjem hvor man spiste det der blev serveret - og der var tit blåskimmel i saucen. Jeg vovede mig til at smage en rigtig blåskimmelost på en restaurant sidste år, men måtte spytte det ud i servietten.
SletDen første gang jeg var på Memphis Roadhouse og få hotwings, var der blue cheese dressing med - som jeg pligtskyldigt smagte på. Fy, for pyffer. Siden har jeg automatisk fået en anden dressing. En enkelt gang glemte tjeneren at bytte det ug, så jeg kom en stor mundfuld ind uden at vide det - og resultatet blev at jeg måtte løbe ud og kaste op på toilettet. Jeg syntes den karakteristiske smag er SÅ ækel!
Men nu får vi se i morgen om det gør en forske at jeg selv har lavet det :-)
Glad hilsen
Malou
Super sjovt med din aftensmad:-)
SvarSletVed ikke om det kun er mig (eller det er det nok) men jeg har aldrig ingredienser nok til lige at improviser sådan synes jeg......eller også er jeg ikke kreativ nok!
Nå, men med Årstidernes madkasse hver mandag bliver der jo heller ikke noget tilovers til at lægge på lager....
Ja, det stak helt af :-)
SletUha, her er der altid masser af sjove rester - for jeg har altid gang i alt muligt. Eleker når det kører som en slags stafet. Nej, med sådan en kasse er der sjældent rester. Dejligt ikke?
Som stor-nyder af blåskimmel oste vil jeg se frem til dine kreationer med det blå krydderi.
SvarSletVi har jo alle vores mad-aversioner (champignon ADR!), men jeg synes det er trist, at du på den måde er blevet frarøvet muligheden for at opleve (især) roquefort. Forhåbentlig kan du overtale dig selv til at smage dine nye opskrifter - du kunne blive overrasket :-)
Kort anekdote: sammenskudsjulemiddagen - fasteren skulle kun sørge for rødkål. Og så laver hun den gudhjælpemig med KOMMEN...?! Jeg kunne ikke udstå kommen, men blev jo nødt til at smage... og jeg har aldrig fået bedre rødkål. Nu bliver kommen en gang imellem brugt i madlavningen, omend ikke til hvert måltid - alt med måde.
Jamen, så kan du godt glæde dig - for jeg disker op med en helt menu ;-)
SletHa ha, min lillesøster har det på samme måde med champignons. Tja, bum - jeg samler stadig mod til at smage. Nu får vi se!
Har også haft et meget anstrengt forhold til kommen - men har også endelig set lyset. I den rette mængde smager det ligefrem godt. Det var faktisk også noget kål i Krakow med kommen der omvendte mig.
Jeg synes, at du er meget modig.
SvarSletTusind tak ♥
SletØj, gid det var mig der havde sådan en autopilot, jeg kunne slå til - det ville ikke være dårligt! Men lækkert ser det i hvert fald ud!
SvarSletÅh, jeg ville ønske jeg kunne slå den fra - for den ender tit med at koste mig flere kræfter end jeg har. Skal vi bytte? ;-)
SletTusind tak :-)
Årh hvor får jeg ondt af lille dig, og ostetyran... Hvor er det barskt!
SvarSletKrydser fingre for god konkurrence til dig!
Tak! Ja, det var sgu grove løjer. Tusind tak :-)
SletKombinationen af vildt og blåskimmel er en af mine absolutte favoritter i køkkenet, så jeg er spændt på, hvad du finder på (as usual :-)). Men jeg kan godt forstå, at du har et anstrengt forhold til blåskimmel efter den oplevelse i barndommen :-O
SvarSletDet kan jeg faktisk godt huske at du har fortalt engang. Muhahaha, det bliver sært og VILDT ;-)
SletJa, det var ikke sjovt :-/ Og sådan er der desværre mange ting der er blevet ødelagt på forhånd. Men godt jeg er blevet det der 'voksen' nu - og selv kan bestemme.
Sådan en røvhat til stedfar. Jeg håber, du slipper af med alle de dæmoner, han og din mor har plantet i dit liv. Når det er sagt, kunne jeg så godt spise den nudelret lige nu...
SvarSletYep, han var i en liga for sig. Tja bum, jeg kæmper bravt med at blive et helt menneske - men der er nogle ting der har vist sig sværere at komme af med end andre. Men jeg gør hvad jeg kan ;-)
SletTak :-)
Jeg lærte at spise danablu på denne måde da jeg var barn, en skive rugbrød med lidt smør, derefter lidt danablu og til sidst drysser du sukker på, du kan prøve med en lille hapser først, det smager altså rigtig godt.............de bløde skimmeloste duer ikke.
SvarSletUndskyld, men det lyder ækelt med ækelt på - og ikke noget jeg på nogen måde ville give mig i kast med ;-)
SletSikken en åndsamøbe af en topidiotisk stedfar du har haft - og ja, din mor levner sgu' heller ikke meget plads til den store sympati fra min side, hvorimod DU Malou i min verden er mega mega sej! Så meget som du har rykket dig siden jeg først stiftede bekendstab med klidfaster.dk i august 2013, og ikke mindst 5:2 Gruppen på FB, får mig til at bukke mig dyyyybt i støvet for dig :-) Du kan SÅ meget, og bliver den blå ost ikke en af dine yndlige, så pyt med det - men du prøver :-) R.E.S.P.E.C.T. :-) Selv elsker jeg blå ost, og med tid kommer råd - måske du en dag kan lægge den grusomme oplevelse barndommen fra dig og nyde smagen af en gorgonzola, rouquefort e.lign. :o) Med lidt akaciehonning eller ahornsirup på til at starte med til at tage den grimme smag ;-) det er ikke helt skidt. Og nu noget helt andet - ved du hvad :-) min drøm om at gøre dig kunsten efter på Memphis ser (sgu') ud til snart at blive opfyldt... kors hvor jeg glæder mig!!! Tak for den, for hytteostpandekager, alle mulige andre gode opskrifter, en masse skønne "lige ud af posen" historier og for din åbenhed ... Malou - du er en ener ... HURRA for dig <3 Knus Carina
SvarSletJa, de var ikke særlig gode forældre. Der er en grund til at jeg ikke har kontakt med nogen af dem den dag i dag.
SletAww, tusind tak - hvor er det bare sødt af dig. Jeg gør hvad jeg kan. Nu får vi se om jeg tør smage i morgen ;-)
Wuhu, håber du kommer til at holde lige så meget af stedet som jeg gør. På onsdag bliver det mit besøg nr 96. Det er helt tosset.
Det er mig der takker! Er glad for at du kan lide det jeg laver ♥ Knus
Prøv lige at hør her Malou, der er sgu ikke noget med dine nerver, du har en lille oste - forbi- halløjsa påført af en latterlig mand med et så lille selvværd, at han er nødt til at hævde sig på et barn. Han når dig ikke til grydeskeen ( omskrivning af sokkeholderen ) du er bare en darling der glæder mange mennesker.... BUM og BASTA
SvarSletbare rolig, du er absolut ikke den eneste der synes blåskimmelost er toppen af klamhed.
SvarSletJeg har også selv kun spist ost på pizza og lign de sidste 10 år.
Alm ostemad er også klam, synes konsistensen er ækel. Tilsætter man mug er det bare ud over ækelhedsskalaen.
Jeg er heldigvis aldrig blevet tvangsfodret med ting. Men er blevet smidt i seng mange gange fordi jeg ikke ville spise aftensmaden. Men det var ikke så meget straf da jeg havde samlet mig et lager af kiks mm og havde masser af bøger at læse i ;)