lørdag den 26. juli 2014

Skyr-is med passion og kokos...

Så er vi nået til den sidste is i denne omgang. Det er muligt at der kommer flere senere på sommeren. Denne gang er det endnu en Stop Spild Af Mad is. Den er lavet på en lidt anden formel end den sædvanlige på kondenseret mælk, for jeg havde nemlig noget skyr der skulle bruges.

Det blev til en kæk lille is, men god smag og fin tekstur. Den har dog ikke så lang holdbarhed på frost, så spise den hurtigt.

Isen består af 4 ingredienser:

125 g marmelade
100 g kondenseret mælk
250 g skyr
2½ dl fløde

De 4 ting piskes sammen til en homogen masse og køres i ismaskine. Ejer man ikke sådan en, indfryses isen i en bøtte og piskes igennem hver 20-30 minutter til den er sej i konsistensen.

Man kan bruge lige den marmelade man har lyst til - dog bør den blendes hvis der er hele bær i. Jeg havde dette glas med passion og kokosnød stående bagerst i skabet. Det havde stået der længe og jeg ved det ikke er noget jeg vil spise på brød, for det lyder sødt med sød på. Så det var jo oplagt at lave en is af det når der nu også skulle syrlig skyr i.

Den færdige is blev rigtig god i både farve, konsistens og smag.

Og den lod sig nemt kugle op. Jeg syntes der trængte til lidt fest på toppen.

Et kirsebær og en smule krymmel var løsningen. Der var en smule skyr tilbage - det kom jeg ned i hjørnet på en frysepose og klippede et lille hul.

Skyren blev sprøjtet ud over isen. Et lille drys krymmel og et cherry on top - og så var der dessert.

Ikke en dårlig konstellation. Tror også at en kugle vaniljeis og lidt frisk passionsfrugt til ville være fjong.

Ikke flere is i denne omgang. Jeg holder en lille pause her fra bloggen og nyder sommeren. Vi ses når jeg er tilbage igen...

2 kommentarer:

  1. Så lækker lækker, ser godt ud med kirsebærret på toppen:-)
    God måde du bruger dine ingredienser på.

    Ole
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/07/cheesecake-med-skovbr.html

    SvarSlet
  2. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...