mandag den 17. februar 2014

Madbloggerudfordringen: Mangosalsa...

Til 2. runde af Madbloggerudfordringen har jeg valgt at kombinere modpartens Mango Chicken med min egen South Carolina Pulled Chicken. Og den hybrid har jeg valgt at servere med en frisk mangosalsa på toppen.

Det er en frisk sag med både sødme, syre, knas og lidt spice. 

Alt hvad der skal bruges er mango, agurk, forårsløg, citron (ikke på billedet) rød chili og koriander (er du en af dem der ikke kan fordrage det, så brug dild, persille eller mynte i stedet).

Det kræver lidt snittearbejde at lave salsaen. Brug 1 hel mango, ½ agurk (uden kerner) og 2 forårsløg + så meget chili som du kan lide.

Snit mangoen i små tern, agurken lidt mindre og forårsløgene i tynde ringe.

Bland sammen og tilsæt saften fra ½ citron.

Snit chilien helt fint og vend den i sammen med fintsnittet koriander. Smag til med urtesalt og friskkværnet peber.

I denne omgang blev salsaen brugt som topping til min Pulled Mango Chicken - men den er også pragtfuld sammen med f.eks rejer og krabbe.

I det næste indlæg for du opskriften på den spicy mangochutney som ligger til grund for retten...


4 kommentarer:

  1. Det var en god kombi, det ser lækkert ud.Mvh Johanne/Crockpotpusheren

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide det ;-)

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  2. Det ser super lækkert ud. Hvilken dressing/dip serverede du til? Hilsen Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise

      Det er den indkogte stegesky/marinade fra kyllingen. Du kan se opskriften herover ved at følge linket 'Pulled Mango Chicken' :-)

      Glad hilsen
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...