tirsdag den 27. august 2013

Is af havtorn...

Så har jeg igen haft ismaskinen fremme. Det er blevet til en frisk og silkeblød lækkerbisken med havtorn.

Isen fik den yndigste spæde farve. Jeg pyntede af med lidt rålakrids og frysetørrede hindbær.

Smagen er syrligt eksotisk....sådan hen af passionsfrugt og appelsin......og så alligevel ikke. Havtorn er rigtig et lille mirakelbær. Et lille bær indeholder samme mængde C-vitamin som en hel appelsin + B1, B2, E, F, K, P og hele 8 essentielle amino-syrer.

Isen er lavet på den sædvanlige formel, med kondenseret mælk og fuldfed økologisk fløde.

Men først skal der laves saft at de små sure fiduser. Jeg glemte desværre at veje bærrene inden.

Man kan mose dem igennem en sigte eller en juicer - men jeg gav dem en tur i minihakkeren *wroom wroom*.

Hele herligheden kom op i en fintmasket si og alt juicen fik lov til at dryppe fra. Havtorn har sorte kerner som ligner hørfrø......der kan man bare se.

Det gav præcis 1 dl saft og 2 spsk pulp.

Den smukke juice blev blandet med:

1 dl vand
1 ds kondenseret mælk
2½ dl fløde

Iscremen blev kørt på ismaskine i ca 30 minutter og frosset færdig i en bøtte i fryseren. Her du ikke en ismaskine kan den fryses direkte i en bøtte og piskes igennem hver ½ time til den bliver sej.

Og så var isen klar til testsmagnig af Kagedåserne Stine og Tine - som *phew* heldigvis sagde god for den begge 2.

Lidt frysetørret hindbær og rålakrids gav anretningen et ekstra pift.

Og det ikke alene pyntede - det smagte også fremragende til den sursødlige is.

Tak til min voksenveninde Tine for turen til Brandbygegaard hvor vi begge købte havtorn - og for inspiration til isen. Jeg glæder mig til at lave lækre ting af alle de andre fantastiske ting jeg købte dernede. Det varer ikke længe før der kommer en spændende bisonburger - jeg skal bare lige ha' udtænkt noget tilbehør.
 

22 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså fantastisk ud.
    Ved du hvor man ellers kan købe havtorn? Det er ikke lige noget, jeg er stødt på så mange steder, desværre. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Jeg ved desværre ikke hvor du kan få dem friske - men jeg har set dem på frost i Inco. Ellers er jeg sikker på at du kan få hjælp af Google ;-)

      Slet
  2. Hej Malou,

    Du kan - gratis - plukke masser af havtorn i naturen lige nu :-) Fuldstændig økologiske og ikke pakket i plastic :-)
    Lur mig, om der er ikke står nogle et eller andet sted på f.eks. Brabrandstien :-)

    Skøn is. Man kan også få frysetørrede havtorn, hvis det er ...... :-)

    Kh, Mette

    SvarSlet
  3. Kan man spise havtorn sådan som man spiser bær ?

    SvarSlet
  4. man kan godt spise dem, tag feks 5 bær op hver dag fra fryseren, og du har dit c vitamin dækket, smager syrligt, men ikke så sure som citroner, syntes jeg

    SvarSlet
  5. Hej Malou

    Jeg har fået en ismaskine og har længe gerne ville prøve din isopskrift af, men nu bliver jeg i tvivl om hvordan grundopskriften er for i nogle tidligere indlæg skriver du 3dl saft, 1 ds kondenseret mælk og 2,5dl fløde men i denne opskrift bruger du kun 1dl saft. Så her kommer mit egentlige spørgsmål:

    Hvor meget saft skal der i 1dl eller 3dl?

    Hilsen Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte

      Jeg beklager det sene svar. Saftmængden varierer alt efter hvor sød eller sur saften er. Og da havtorn er meget surt skal der kun bruges lidt.

      Slet
  6. Skal der ikke sukker i ???????????
    spørger Tove Skands

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, så havde det stået i opskriften ;-)

      Kondenseret mælk er meget sødt i sig selv.

      Slet
    2. Hej. Jeg skulle lige til at spørge om sukkermængden, som ikke er angivet i opskriften, men kondenseret mælk er sød, står der.;)

      Slet
  7. Når man ikke har ismaskine, skal fløden så piskes inden de andre ingredienser tilsættes eller skal det hele bare blandes flydende og fryses og omrøres hver 1/2 time?

    SvarSlet
  8. Denne havtorneis er så ubeskrivelig lækker, og elegant. Jeg havde ikke lige frysetørret hindbær, så jeg kom både lakridspulver og et par dråber flydende lakrids på, og serverede et par vafler til. Mums

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tak - det er jeg super glad for at du syntes. Uhm, det lyder også lækkert :-)

      Slet
  9. hvis man ikke putter vand i undgår man så det krystaliser?

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...