Woop woop, så er det i dag 4 år siden jeg satte mig til tasterne og klikkede på 'opret blog'. 1147 indlæg er det blevet til og der været over 3 millioner sidevisninger i alt. Ikke tosset for mit lille hobbyprojekt.
Jeg er langt fra færdig med at lege med maden. Hæ. I går skulle jeg bruge nogle suppenudler og fandt en pose bagerst i skabet. Det var ret sjovt at kunne skrive det her med økologisk speltbogstaver - helt i bloggens ånd.
Planen var et indæg hvor jeg viste hvordan 1 øko-kylling blev til 8 måltider til 4 dage + en give-away med 4 små ting som jeg selv bruger i køkkenet - og de er endda købt ind og klar. Men energien og ordene mangler. Min hoved er et helt andet sted i de her dage. Og i stedet for at gøre det halvhjertet vil jeg vente til jeg er på ret kurs igen.
Der er så meget jeg gerne ville skrive her og dele med jer, som jeg jo er blevet vandt til. Det er jo blevet til en del ret personlige ting igennem de sidste 4 år. Men jeg har været meget opmærksom på at skelne mellem grænserne for personlig og privat. En ting er at fortælle om mine tanker og følelser her, noget andet er når der er andre mennesker involveret. Mennesker som har ret til at få beskyttet deres privatliv. Men vid at jeg har fået et meget stort ønske opfyldt. I mandags kom der en mail med svaret på et spørgsmål som har gnavet i mig i 23 år. Det har både givet en stor forløsning, men også udløst en lavine af følelse, tanker og spørgsmål. Det er meget at rumme på en gang. Jeg håber jeg kan skrive mere om det på et andet tidspunkt, men lige nu er det for privat. Men jeg vil gerne benytte den her mulighed for at sige tusind tak for alt den støtte, hjertevarme og omsorg I har hældt ud over mig når det har været svært. Det er guld værd!
De 4 år har givet mig en masse skøre indfald som er omsat til opskrifter, et netværk, mine elskede Kagedåser og ægte rigtige veninder - noget der virkelig har været en mangelvare i mit liv førhen. Jeg glæder mig til de næste 4 år. Håber I fortsat vil læse med, det er så hyggeligt.
Vi ses ☺
Tillykke Malou :) Med det hele.
SvarSletOg vid at taknemmeligheden også er på vores side af skærmen.
Kære Klidmoster.dk (ikke Malou, for det er jo ikke dig, der har fødselsdag :-)). Til lykke med fødselsdagen - rent aldersmæssigt vel "kun" et barn, med et meget modent og velovervejet barn.
SvarSletOm jeg har fået læst alle 1147 indlæg, ved jeg ikke, men fremadrettet kommer jeg ikke til at gå glip af et eneste, for dine geniale, gennemarbejdede opskrifter med de fantastiske billeder af utrolig smukt anrettede mad er så stor en inspirationskilde, at jeg slet ikke kan lade være med liiiige at skulle tjekke bloggen en gang eller to pr. dag.
At du så også (næsten altid) deler både sol- og skyggesider af din tilværelse, er for mig kun et ekstra plus. Jeg synes det er utrolig flot, hvordan du får det bedste ud af en situation, som ikke altid rummer lige meget godt, og hvordan du tager kampen op mod både sygdom, urimeligheder og smålighed.
Bliv endelig ved - i det tempo og den udstrækning, du selv føler for. Jeg sidder i hvert tilfælde tålmodigt og venter på kommende indlæg.
Kh Belinda
PS: Jeg krydser alt, hvad krydses kan, for at det du går og tumler med p.t. uden bloggens søgelys, får det udfald, du måtte ønske dig
Tillykke med blogfødselsdag, perlehøne! Vi ses! :-) (Atjuh!)
SvarSletHiphurraaaaa! *flager energisk*
SvarSletJeg har læst alle indlæg - og nydt dem! (undtagen i dem, hvor jeg bliver mobbet, grrr ;-)).
Pøjpøj på den private front - det er utrolig sejt og modigt!
Tillykke:-) din blog er både sjov, inspirende og lærerig, jeg besøger den flere gange om ugen, og det er endda blevet en vane, hvis der er en opskrift jeg overvejer at prøve, at gå herind først, for at se om jeg kan lure nogle tips og tricks:)
SvarSletTillykke med fødselsdagen. Jeg tror, jeg har læst alle indlæg - og nydt dem. Keep up the good work, i dit tempo. Pøj pøj med privatlivet.
SvarSletJeg tager i den grad hatten af for din fine menneskelige evne om, at værne over privatlivet og den 23 årige person som det nok omhandler. Den ros skal du altså have. Selvom du deler dine tanker med os andre, er det flot at du sætter en andens følelser højest. Jeg krydser fingre og tæer for et godt udfald. Knus Lena
SvarSletHej Malou !
SvarSletTillykke med de fire år for din blog. Du giver mig rigtig meget dejlig og spændende inspiration. Ser frem til mange kommende gode i dit køkken.
Mange køkken-hilsner Kirsten
Kære Klidmoster
SvarSletStort tillykke. Du har en fantastisk blog. Du laver ordentlig mad og skriver godt om det. Du er et af mine forbilleder her i blogverdenen.
Kh Kathe
Stort tillykke, og tak for både indlæggene om mad, men så sandeligt også de filosofiske,de harske, de inspirerede og de indlæg som sparker en bag i til at prøve noget nyt :-)
SvarSletHIP HIP HURRAAAAAA!
SvarSlet4 år et rent børnehavebarn, men sikke bedrifter i så ung en alder ;-)
Tak fordi du deler alle dine skønne opskrifter, jeg læser med i mindst fire år mere!
Du har virkelig nået langt med dit "lille hobbyprojekt". Godt gået min skat.
SvarSlet<3