søndag den 11. november 2012

Vietnamesisk mortensand i søsterboblen...

Årets mortensand blev indtaget her i Herlev hos min søster. Da vi var på Cofoco i aftes, og spise masser af god mad, besluttede vi os for en meget enkelt menu - men alligevel med and.

Søs skar andebryster i strimler og stegte dem i en blanding af hoisinsauce, honning og sød chili.

Den liflige and blev serveret med en masse frisk grøntsager og rullet ind i vietnamesiske forårsruller. Nemt og lækkert. Det blev dog også til lidt ekstra lækkerbiskner:

Mine små sprøde tundeller (her i en variant med sort sesam, serveret med sød chilisauce) som jeg skal konkurrere med i finalen af DM i hverdagsmad på mandag i Roskilde - og små atomic turds aka halve jalapeños fyldt med pikantost og omviklet med bacon.

I morgen bliver jeg hentet af den skønne Vølve og kørt ind på hovedbanen hvor jeg skal smække min kuffert i en bagageboks. Hun har kreeret en shampoo specielt til mig som jeg glæder mig så meget til at prøve. Derefter står den på brunch, med en gammel kær ven jeg ikke har set i mange år, inden jeg hopper på en bus sammen med HverdagsNadia og sætter kursen mod konditorisøndag hos Sif. Når jeg er faretruende fyldt af kage drager jeg atter mod København. Og der skal jeg så tilbringe et par dage hos den søde og dygtige Marie fra Cocina Fragrante.

Og så er det på mandag at spændingen skal udløses. Hvem vinder DM i hverdagsmad? Vi er 10 hold der skal lave vores ret og dele smagsprøver ud i Kvickly (Hyrdehøj) i Roskilde fra kl 13. Derefter får vi besøg af dommerpanelet som først kårer en vinder af hver af de 5 kategorier - og derefter en samlet vinder kl ca 16.15. Det er et åbent arrangement - så kom og kig hvis du er i nabolaget. Puha, jeg er godt nok nervøs. En ting er at præstere og skulle lave 20 x opskriften - en anden ting er at det er under pres og med publikum på. Jeg håber det kommer til at gå godt når først det er i gang.

Nu vil jeg kravle under dynen så jeg kan samle lidt kræfter til morgendagens stramme program. God søndag til alle der kommer her forbi.

7 kommentarer:

  1. Hej Klidmoster
    Sikke en dejlig Mortens menu. Jeg har aldrig tænkt på, at stege andebryst på den måde, men vil helt sikkert prøve det. Vi er også rigtig glade for vietnamesiske forårsruller.
    Iøvrigt tak for en megt inspirerende blog.
    Og held og lykke med konkurrencen imorgen. Du klarer det flot - ingen tvivl om det :-)
    Mvh Kathe

    SvarSlet
  2. DET lyder spændende. Og måske endda som noget jeg på trods af graviditets træthed og hysterisk to-årig kan få lavet :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare lækkert ud!:) og jeg håber det er gået rigtig godt i dag?:)

    SvarSlet
  4. Dekonstrueret traditioner, det er lige mig! Det er dine tundeller forresten også!

    SvarSlet
  5. Tillykke med sejren - læste om det på facebook -håber dine arme overlever trods alt;-)
    Jeg har lige et spørgsmål, for jeg kastede mig over din opskrift på julekage for et par uger siden. Meeeeeeen, hvornår er det jul? Eller sagt på en anden måde - hvornår har den suget sprit nok i sig?:-)

    Skal vi vente helt til juleaften med at spise den, eller kan vi tage hul på lækkerierne allerede i starten af december? Min mor bagte en for 30 år siden efter et dameblad, og den slags kager er jo ret kompakte, så de havde den til marts måned, på trods af at der blev delt rigeligt ud af den. Derfor vil vi jo gerne vide, hvornår vi kan kaste os over kalorius, så den måske bliver udryddet lidt før marts denne her gang:-)

    SvarSlet
  6. Hvor ser det bare dejligt klidmoster. Elsker and og fristes til at prøve din version :)

    SvarSlet
  7. Du må da næsten have sendt mig en tanke denne dag ;)

    Er lige på tur i Bangladesh, så jeg kan komme på din blog og nu skal der læses for de sidste 4 måneder. Yay ;)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...