lørdag den 8. september 2012

2 af kokkekonkurrencer på Food Festival...

Sorry, døgnet har ikke timer nok i de her dage. Der er knapt tid til at blogge, med alt det jeg er ude at opleve.

I går blev der afholdt Børsens Kokketalent på Food Festival. Rungthiwa Chummongkhon (kaldt Fae), fra Ferdinand her i byen, i gang med at anrette sin hovedret. Hun vandt desværre ikke. Jeg skal nok skrive mere om konkurrencen siden hen.

Dommerpanelet bestod bla af Mette Hvarre Gassner og Wassin Hallal.

I dag er det så Nordic Challenge der skal afholdes. 5 kokke fra 5 nationer (Sverige, Finland, Norge, Island og Danmark) laver hver 3 retter af nordiske råvarer. Og der kommer mine billeder til at se noget anderledes ud - de bliver nemlig taget fra den modsatte side af dommerbordet. Jeg har fået lov til at sidde med og være 'dommer' - jeg skal smage og bedømme alle 15 retter, men min vurdering tæller ikke med i det endelige resultat. Pyt med det, det er et privilegium at få lov til at smage gastronomi på det plan - og bedømme det sensorisk er et ønskejob. Og også en god kontrast til min tjans som dommer til DM i hotdog på søndag.

Nu kaster jeg mig endnu engang på cyklen og kører mod Tangkrogen. Jeg skal mødes med de andre dommere her kl 9 - og kl 10 går vi i gang med at bedømme den første forret. Nøj, jeg glæder mig......


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...