Gulerodskagevafler med flødeostecreme...

I dag havde jeg planlagt en 3-retters menu lavet i vaffeljernet i anledningen af vaffeldagen. Jeg startede selvfølgelig med at lave desserten - og er nu så mæt at jeg gemmer forretten til i morgen. Ups, sådan kan det gå.

Jeg ville ha' lavet enten chokolade- eller kirsebærvafler, men så postede Foodfanatic denne opskrift på gulerodsmuffins med flødeosteglasur - og så kunne jeg ikke tænke på andet. Så her får du min version - som vaffel.

Flødeostecremen først. Jeg havde økologisk flødeost i huset (indkøbt til en cheesecake). For at give den et friskt pift, smagte jeg den til med 3 slags citrus: appelsin, citron og bergamotte. Bergamotten havde været med i en kasse og jeg havde ikke fået den brugt. Smagen kender du sikkert fra altheabolcher og Earl Grey-te.

Af en eller andet tosset grund lavede jeg kun en halv portion creme, men en hel portion vafler.

50 g flødeost
40 g blødt SMØR
60 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Revet citrusskal

SMØR, flormelis og vaniljesukker blev rørt sammen. Flødeosten blev rørt i sammen med lidt revet skal af de 3 citrusfrugter. Den færdige flødeostecreme blev sat på køl mens vaflerne blev bagt.

Jeg skelede til den her opskrift på gulerodsvafler - men lavede min helt egen version.

100 g SMØR
150 g hvedemel
50 g ølandshvede
2 tsk bagepulver
2 spsk brun farin
2 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
½ tsk salt
Revet citrusskal
2 dl mælk
2 dl skyr
1 æg
125 g revet gulerod
evt hakkede nødder

Smørret blev smeltet i mikrobølgeovnen og sat til afkøling. Alle de tørre ting blev blandet sammen. Jeg valgte at bruge revet skal fra både appelsin, citron og bergamotte.

Mælk, skyr og æg blev pisket sammen.

Gulerødderne blev revet groft.

Jeg fandt en minipose med nødder som jeg havde fået med hjem fra Foodexpo. Visbjerggaard har simpelthen de lækreste økologiske nødder - og vi fik lov til at smage hele deres sortiment.

Jeg smed selv 8 hasselnødder i puljen som ellers bestod af: cashew, macademia, pecan og brazil/para. Nødderne blev hakket - og så var det på tide at tænde vaffeljernet og røre dejen sammen.

Det våde + det smeltede SMØR blev pisket i det tørre til en tyk dej. Gulerødderne og nødderne blev rørt i. Vaffeljernet blev penslet med smeltet SMØR i mellen bagningen af hver vaffel.

Dejen blev bagt til 8 hele vafler af 5 hjerter. Det var svært at bage dem helt færdige i jernet, jeg syntes de blev ved med at smage af mel. Så jeg droppede at lave bløde vafler og bagte dem til de havde den ønskede farve og lagde dem på en bageplade. Til sidst fik de 12 minutter på 180°C til de var knasende sprøde.

Flødeostecremen blev hentet i køleskabet og så var det bare med at få anrettet.

Gulerodskagevafler med flormelis og flødeostecreme.

Uhm, vaflerne var krydrede og passede perfekt sammen med den liflige ostecreme.

Jeg dryssede med lidt sukkerkrymmel for at få lidt ekstra knas.

De kan også lægges sammen 2 og 2 med ostecreme imellem. Det er svært at stoppe når man først er gået i gang. Af sammen grund bliver det lidt sen aftensmad i dag. Men 'dejen' er lavet og står på køl - så jeg tænder jernet igen så snart sulten melder sig. Det bliver en vegetarisk måltidsvaffel lavet med portobello og squash med en hurtig salat af spidskål til.

Og så til noget helt andet:

Det er godt nok en opslidende ventetid på kommunens afgørelse. Hver gang jeg hører yderdøren eller dørtelefonen tænker jeg "er det nu de kommer og roder i mine ting?". Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville komme til at påvirke mig så meget. Men jeg har gravet dybt og set på de psykologiske mekanismer. Min mor overtrådte alle mine grænser og krævede til enhver tid retten til at se hvad jeg havde i skuffer og skabe da jeg var barn og ung - det er bla det der spøger. Jeg er også så sygeligt autoritetstro at jeg får ondt i maven når jeg ser en buskontrollør - og det på trods af at jeg har et gyldigt buskort i min pung. Jeg ved det er fjollet, men det er sådan det er. Jeg får også mange mails i tiden fra andre der selv har været eller er i klemme på lignende måde - og det er barsk læsning. Mange er dog forsørgere, så det kan ikke helt sammenlignes med min sag. Fælles er dog utrygheden og følelsen af at ingen rettigheder at ha' i sit eget hjem.

Kommunen stillede jo blandt andet spørgsmålstegn ved hvorfor vi ikke har søgt om skilsmisse - for vi er jo enige og så kan man blive skilt efter 6 mdr. Hvis jeg skal være helt ærlig så var det endnu en ting jeg valgte ikke at bruge kræfter på. De sidste par turbulente år og det at Max flyttede + mit eget nye liv med at bo alene - det har kostet ALLE mine kræfter at komme mig over og vænne mig til. Jeg havde tænkt mig at vi skulle se på det når jeg engang var klar til at flytte ned i en mindre lejlighed. Men alt deres snak om proforma-separation gjorde mig faktisk ret ked af det. Jeg troede faktisk at man kunne være separeret på ubestemt tid. Men åbenbart ikke hvis man vil tages alvorligt at Århus Kommune. Det kunne jeg slet ikke ha' med at gøre. Jeg måtte dog opgive at finde den originale separationsbevilling i rodet. Heldigvis var der en sød dame på Statsamtet der hjalp mig med at fremskaffe en ny. Så i går blev papirerne udfyldt, underskrevet og postet. Nu varer det ikke længe før jeg er en ekskone. SÅ mærkeligt. Det er virkelig træls at processen er blevet forceret på den her måde - jeg har slet ikke følelserne og tankerne med. Men det må jeg arbejde med, for det er meget vigtigt for mig nu at signalere at jeg altså på ingen måde er en social bedrager.

I det hele taget er den anklage så latterlig. Jeg er skiftevis rasende og ulykkelig over det. Det er svært at fatte at en der læser med her kan tro at jeg ikke har rent mel i posen. Det bliver endnu mere latterligt når man kigger på det økonomiske: som 'enlig' får jeg ca 3000 kr mere end som 'samboende'. Max har udgifter til husleje, telefon, internet, licens, mad og forsikringer der langt overstiger det beløb. Hvorfor skulle vi gøre os til sociale bedragere når der ikke er nogen økonomisk gevinst ved det? Så vidt jeg kan regne ud er det springende punkt om vi overhovedet må være kærester eller ej. For kommunen er det en skønssag. Det betyder jo desværre at de er i deres gode ret til at bestemme over mig og hvad jeg må - og først når jeg efter deres mening har gjort noget forkert. Det svært at efterleve nogle regler som ingen ved hvad er - og siger kommunen at man bryder dem - ja, så har de pr definition ret. Men jeg har læst mig frem til at man f.eks ikke må være sammen mere end man ikke er sammen. Hmm, betyder det at man må ses 3 dage om ugen? Andre steder har jeg set at de mener at det er acceptabelt at man ser hinanden 1 gang om ugen. Aner ikke hvad man må og ikke må - men det er åbenbare ikke ret meget. Når engang sagen er ovre vil jeg bede om en skriftelig redegørelse over hvad man må og ikke må som førtidspensionist - for det her er simpelthen en jungle af regler. Jeg har fuld forståelse for at kommunerne skal spare og slår til hvor der er mistanke om socialt bedrageri - men de bør også vide hvor meget skade de gør ved at forfølge dem der har deres på det tørre.

Var også SÅ snotdum i sidste uge at Google mig selv i forbindelse med at jeg søgte oplysninger om mine rettigheder på nettet. Fy for pokker hvor får jeg nogle hårde ord med på vejen rundt omkring. Jeg får bla klø for at ha' snydt mig til en pension med en fupsygdom og at det er en skandale at jeg får hjemmehjælp - for skulle jeg ikke bare tage mig sammen og lade dem der virkelig er syge får den hjælp jeg 'stjæler' fra dem?. Jeg føler mig sgu lidt punkteret over summen at det hele lige nu. Så stenbidderrognen får lov til at blive i sine hinder og ramsløgene får lov til at stå i Risskov - jeg har ikke lyst eller drive til at lave alt det jeg havde glædet mig til her til foråret.

Hver anden dag har jeg også lyst til at lukke bloggen ned for en periode. Men så er jeg bange for at det slår helt klik for mig. Jeg har sådan nydt i dag at lave opskrifter og planlægge vafler og tilbehør. Og jeg skal jo spise. Er bare lidt opgivende. Det er hårdt.

Puha, det blev en hel stil. Det pressede sig bare sådan på. Tak fordi I stadig hænger på, det er rart at vide at der sidder nogen derude og læser med.