lørdag den 4. februar 2012

Røget tatar af svinefilet...

Der her er en kreation jeg fandt på midt i nat. Kunne ikke rigtig finde hvile og blev pludselig sulten. Jeg søgte i køleskabet efter noget der kunne bruges til natmad - og fandt en pakke røget filet. Inspirationen slog ned som et lyn: jeg skulle da lave noget a'la Kokkeknivens laksetatar - men med svin i stedet for fisk.

Well, tatar er nok ikke det helt rigtige ord - men vidste ikke helt hvad jeg ellers skulle kalde det. Det er jo nok i virkeligheden en slags skinkesalat. Anyway, det smagte skønt på et par kiks med en kold øl til. Her er 'tataren' anrettet ved at forme en quenelle med 2 spiseskeer.

Jeg brugte den her pakke med 90 g. Det var dog lidt svind undervejs - Myren er fuldstændig syg efter pålæg, så hun fik næsten en hel skive.

Jeg valgte mayonnaise som bindemiddel da svinefilet jo ikke har den røgede laks naturlige fedtindhold. Den kan ikke holde sammen hvis man udelukkende bruger et syrnet mælkeprodukt. Jo, hvis man bruger cremefraiche 38% - men det vil ikke passe så godt til.

Da svinefileten er meget salt valgte jeg syltede kapers fra. I stedet fandt jeg et lille forårsløg og en stængel bladselleri frem som jeg hakkede fint. Fileten blev ligeledes hakket meget fint med en skarp kniv.

Dressingen blev rørt af ⅔ mayonnaise og ⅓ skyr. Der blev tilsat 2 slags sennep: fuldkorn og French's. Jeg kom friskkværnet sort peber i - men ingen salt.

Svinefileten og grøntsagerne blev rørt sammen med dressingen. Jeg tilsatte lidt dressing af gangen - og brugte ikke det hele. Det skal kunne hænge sammen med ikke sejle.

Den færdige blanding fik lige lov til at stå lidt og trække smag.

Her er den serveret på en mindre kiks. Quenellen er formet med to teskeer.

Man kan også lægge den imellem 2 kiks.

Resterne kom i en bøtte og blev gemt til frokost i dag hvor det røg på et stykke rugbrød. Jeg kan forestille mig at det også er fremragende sandwichfyld.

'Tataren' kan med fordel laves hvis man får gæster på besøg som ikke spiser fisk. Så kan man servere laksetatar for resten af selskabet - og begge anretninger ligner hinanden på en prik.


13 kommentarer:

  1. sjældent har jeg set noget mere mærkeligt end røget svine tartar, noget som høre til et helt andet sted end bare som tapas ting, virkelig en syg tanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Æh, jeg kan ikke finde ud af om den kommentar er en fornærmelse eller en kompliment.

      Enten fatter jeg ikke din ironi eller også har du verdens største nej-hat på - som så ikke klæder dig særlig godt ;-)

      Slet
  2. Altsååå - her er der for alvor snakke om en delikat tingest.

    Jeg mindes da jeg sejlede, hvor jeg gemte pålægsresterne for at lave skinkesalat eller fuglekvidder som det også kaldes.

    For ikke så længe siden så jeg at 100 gr. kostede 127.- fordi det var en eller anden kendt klaphat der havde lavet den! Its foodielicious!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Chef :-)

      Sådan gjorde vi også der hvor jeg stod i lære. Når der var nok røg der igennem kødhakkeren med løg og stuff. Uha, det var noget der var afsætning i.

      Yebus, det var en stram pris :-D

      Slet
  3. Mums det ser lækkert ud. Der skal jeg prøve en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Det var bestemt noget jeg kunne finde på at lave igen - med vilje.

      Slet
  4. Wauw - spændende sammensætning og fin anretning. God lille hapser :-)

    SvarSlet
  5. Jeg synes det ser lækkert ud, og ja det minder utrolig meget om fuglekvidder, og det er så sandelig ikke en dårlig ting :) *mums*

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Ja, den eneste forskel på det her og fuglekvidder er at 'skinken' ikke er kogt. Uh, det var mums :-)

      Slet
  6. Det lyder bare så lækkert - tusind tak Malou, din opskrift på røget tatar af svinefilet ryger lige ind i mit arkiv :-)
    Varme klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Velbekomme, jeg tænker på dig hver gang jeg laver sådan noget uden fisk ;-) Varme klem!

      Slet
  7. det lyder lækkert, jeg har overvejet noget lignende dog med mere forårsløg fed creme fraise, capers og radiser

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...