Fastelavnsboller med fløde og fromage...

Med møje og besvær fik jeg i dag bagt mine vandbakkelsesfastelavnsboller. Puha, det er et langt ord. De viste sig dog smagsmæssigt at være alt umagen værd.

Her er det en af dem med lakridsfromage, flødeskum og lakridsglasur.

Vandbakkelser er lidt en ting fra barndommen. Vi fik det altid bagt som en krans fyldt med fløde pisket med Nesquik og pyntet med mørk glasur. Klæg og hvinende sød. Men jeg elskede det dengang. Det er mange år siden jeg selv har bagt vandbakkelser - det er simpelthen for hårdt for men arm at røre det sammen. Men nu skulle det være. Jeg havde fundet en opskrift her på Honest Cooking hvor der bruges olie i stedet for SMØR - og det måtte jeg bare prøve. Se, Hottie - vandbakkelser du kan tåle.

Tænd først ovnen på 250°C.

2, 5 dl vand
1,25 dl olie
150 g mel
3 tsk sukker
1 knsp salt
2,5 dl æg

Varm vand, olie, sukker og salt op til kogepunktet. Rør melet i med en træske på en gang. Rør til det samler sig i en skinnende glat klump. Kom dejen i en skål og lad den køle af i ca 5 minutter. Pisk æggene let sammen med en gaffel.

Grydelappen gav mig det tip at bruge en håndmixer i stedet for at smadre armen på at røre - genialt! Rør æggene i af 4-5 omgange til en glat, sej dej.

Kom dejen i en stor sprøjtepose med en stjernetylle. Det er nemmere at fylde posen hvis man stiller den i noget - så har man begge hænder fri.

Jeg sprøjtede dejen ud i små toppe - som bare flød ud. Jeg undlod at tage et billede, for de var virkelig grimme. Nå, men i ovnen kom de da. Først 12 minutter på 250°C - og derefter 20 minutter på 150°C. WTF???

Det blev da nogle underlige flade dimser. Flot, kliddame - jeg havde så kun kommet 100 g mel i og ikke de 150 g som opskriften dikterede. Jeg skyndte mig at ringe til Max som skulle komme til eftermiddagskaffe - han arriverede hurtigt med flere æg så jeg kunne bage en ny portion.

Det hjalp med det ekstra mel. Nu kunne de sprøjtes ud i fine toppe.

Ifølge opskriften skal man lige fugte fingeren og trykke toppen ned så den ikke branker under bagningen.

Pladen blev sat i ovnen 12 minutter på 250°C - og derefter 20 minutter på 150°C.

Endnu engang blev de mislykkede. De væltede simpelthen og fik de særeste former. Jeg har ingen ide om hvad jeg har gjort forkert - har du?

Nå, men der var da 4 som var sådan nogenlunde. Dem skar jeg over så de kunne blive fyldt med rare sager. I det mindste var de perfekte indeni.

De 2 blev fyldt med et par store skefulde ahornsirupsfromage - og de andre 2 med lakridsfromage.

De fik derefter sprøjtet en ring af flødeskum rundt på toppen.

Dem med lakridsfyld fik en glasur på rørt af æggehvide, flormelis og engelsk lakridspulver. Og som prikken over i'et: et lille drys rålakrids.

Dem med ahornfyld fik bare lidt hvid æggehvideglasur og et lille drys krymmel.

Der var 4 vandbakkelser midt på pladen der var klappet sammen - og som også var flydt ud så de hang sammen. Dem smed jeg på et fad og tryllede om til en walesstang.

Et godt lag lakridsfromage, en kant af fløde og et drys rålakrids - bum!

Den her blev min banemand. Uha, hvor smagte det hele godt - men det er godt nok kraftig kost. Max påstod bagefter at hans mave havde brug for en 'ud af kroppen oplevelse'.

Den planlagte risotto i dag bliver sløjfet til fordel for et stykke frugt og en portion havregrød. Jeg skal ikke ha' flere hurtige kulhydrater ned i min stakkels mave i det her døgn.

Jeg er hastigt på vej ned af bakke med fibro-influenza, forkølelse og astmatisk bronkitis. Lyder allerede som en sælhund og nyser hele tiden. Det har også været en hård uge, så der er vel ikke noget at sige til at jeg bukker under. Der er heldigvis en kæmpe kylling i fryseren - den tager jeg op og koger i morgen. Så kan jeg leve af den i ugen der kommer. Det bliver lidt sjovt at se hvor mange nemme retter der er i sådan en.