lørdag den 28. maj 2011

Hård konkurrence i blogland...

Det her indlæg er skrevet med tungt hjerte og en dårlig smag i munden. Tak til dem der har været så søde at nominere mig og allerede har stemt - men jeg har valgt at trække mig fra konkurrencen om kåringen af 'Danmarks bedste madblogger'.

Jeg meldte mig til, skrev min 'salgstale' og udvalgte 5 af mine bedste kreationer til bedømmelse. Men da jeg så skulle til at blogge om konkurrencen og bede min læsere om at stemme på mig fik jeg det virkelig dårligt. Den sidste opslidende konkurrence der løb af sporet sidder stadig i kroppen og jeg vil simpelthen ikke byde mig selv endnu en omgang.

Den sidste konkurrence bød på injurier, bagvaskelse, ærekrænkelse, overtrædelse af persondataloven og ophavsretten, samt en masse hademails og fjendske kommentarer. Jeg har skrevet om hvad der blandt andet gik mellem Birthe Newyorkerbyheart og jeg i det her indlæg - den sidste kommentar har jeg stadig ikke fået nogen som helts respons på. Eller er det mon den respons der så kommer nu?

For fandme om det ikke allerede er startet igen!

Nu sidder jeg igen her med følelsen af at jeg skal låse min Twitterkonto - men jeg har altså ikke noget at skjule og skriver kun ting der kan tåle at se dagens lys. Desværre er det sådan med Twitter at det kan være svært af følge med i en tråd eller samtale hvis man kun vælger at følge med i hvad en person skriver. Det er sket før at ting jeg har skrevet et blevet snuppet ud af kontekst, fejlfortolket og brugt til at starte en debat med. Og det er nu sket igen. Det er sådan at man kan blokere folk fra at læse ens Twitterfeed, men hvis de googler ens Twitternavn kan de læse med alligevel. Jeg har været nødt til at blokere Birthe fordi hun før har opsnappet ting og brugt dem til at lave ravage med - men det får hende alligevel til igen og igen at opsøge mig for at følge med i hvad jeg skriver på Twitter.

I tirsdag stillede jeg det spørgsmål på Twitter om det er ok at gengive andres opskrift med ens nøje udvalgte mængder, tilberedningsmetode- og tid - uden at linke. Men mine 140 tegn til rådighed skrev jeg ordret:
"Påstår ikke at jeg har opfundet den dybe tallerken med mit ramsløgssalt - men ser det med næsten mine ord og mine mængder overalt. Ok?". Der var bred enighed om at 'link-love' er vejen frem. Jeg besluttede mig derefter at forholde mig lidt humoristisk til det der hvor jeg netop havde set 'mit' salt fremvist - og skrev på den pågældende blog "Dejligt at se at min opskrift er faldet i god jord" og så selvfølgelig en smiley - hvilket gav positiv respons. For der var skam ikke mere i det.

Kort tid efter fik jeg så en mail hvor jeg blev oplyst om at Birthe havde hængt mig ud på Facebook med navns nævnelse, link og provokerende havde kaldt mit tweet en 'svada'. Jeg gik selv ind og kiggede - og her var hvad jeg fandt.

Først blev jeg meget ked af det - og så blev jeg vred. Men da det var lige før konkurrencen startede besluttede jeg mig for at ignorere det - det var jo tydeligvis et forsøg på at yppe kiv igen.

Desværre fortsatte hun på sin egen blog (lige her) dagen efter og brugte mit fordrejede tweet til at starte en debat:
"I går så jeg en anden være fornærmet over at andre havde "stjålet" hendes opskrift, at andre havde lavet noget med - næsten - hendes angivelser af mål. Kom dog ned fra den høje hest!!". Tak for kaffe, så var jeg altså ikke alene 'fornærmet', men havde også anklaget nogen for at stjæle.

Det kunne jeg altså slet ikke forlige mig med - så jeg valgte at lægge en kommentar. Jeg følte at jeg blev nødt til at forsvare mig selv overfor Birthe og hendes læsere - for kommentarfeltet viste jo med alt tydelighed at at det straks udløste nogle markante meninger - på et forkert grundlag.

Birthe valgte ikke at forholde sig til problemstillingen om opskrifter og links overhovedet men valgte i stedet den her vinkel i kommentarfeltet: "Nu har jeg jo ikke skrevet herinde at det var dig, men det er da dejligt at du selv gør det! Ang. konkurrencen, så er det jo ikke mig der timer dine twitterindlæg, så det kan jeg vel næppe klandres for - og jeg tror næppe det kan kaldes overvågning når du har en åben profil - vi lever vist stadig i et frit land.... Ang. hvem der overvåger hvem, så har du jo også læst hvad jeg har skrevet så deeeeeet......."

Og så er det jeg nu spørger: hvad pokker skal jeg stille op? Allerede i februar kontaktede jeg Birthe og foreslog at vi skulle slutte fred så blogland blev til at være i. Jeg foreslog det samme i den sidste kommentar her. Hvad der er gået galt mellem Birthe og jeg ved kun hun. Der går nogle skøre rygter om at det var min rengøringsstandart der fik hende til at trække sig og andre at det var misundelse over at jeg pludselig fik så stor succes i blogland. Men jeg blev valgt fra - og er blevet bekriget lige siden. Andre medløbere har valgt at tage lystig del i 'konflikten' - for som en anden blogger formulerede der: det er godt sladder og en 'live soap opera' de selv kan deltage i.

Derfor vælger jeg allerede nu at trække mig fra konkurrencen. Jeg ønsker ikke mere negativ omtale og flere injurier. Det har jeg simpelthen ikke psyke og kræfter til. Jeg ved det vil blive opfattet meget provokerende af nogen - men det er på tide at det her kommer ud i det åbne. Og jeg vil meget gerne være med til at skabe en debat i blogland: hvordan undgår vi den slags mobning? Kan det være virkelig være rigtigt at en af landets mest populære madbloggere kan få spillerum til at opføre sig sådan?

Lige nu er blogland slet ikke et sted jeg har lyst til at være. Jeg vil gerne blogge om mad og dele min glæde over de ting jeg finder på herhjemme i mit køkken - men den glæde bliver kvalt af at bleve hængt sådan ud.

Det her indlæg er naturligvis kun min side og min opfattelse af tingene. Du er velkommen til at lægge en kommentar og give dit besyv med - men hold det i en ordentlig tone.

Note: (tilføjet 20.38)

Jeg har haft lidt tid til at reflektere over indlægget og taget mange af kommentarene til efterretning. Ja, det havde for det første været bedst at holde det privat mellem Birthe og jeg - men det er ikke længere muligt. Jeg har forsøgt at løse det privat via mail, men det lykkedes ikke og der er nu ingen kontakt. Birthe vælger at hive det ud i offentligheden ved at lægge en af mine meget private mails på nettet og lade andre kommentere på den + at hun nu hænger mig ud på Facebook med navn og håner mig på bloggen. Det kan ikke være rigtigt at folk kun skal tage stilling til hendes hadekampagne, men også hører min side af historien - jeg får hademails nok fra folk der sviner mig til for at være ond mod hende. Ja, det havde også været bedst bare at tie det ihjel - men jeg lod mig desværre provokerer (igen). Jeg troede faktisk at vi var færdige med det pjat - der havde jo været ro helt siden d. 1/5. Alle mine gode intentioner om at tage 'the high road' i forbindelse med den her nye konkurrence og ignorere hende og hendes angreb gik i vasken.

Nu står jeg tilbage og ved jeg støder læsere fra mig ved at skrive det her - og det er jeg meget ked af. Jeg føler bare at den eneste måde at mane alle rygterne i jorden på er at lægge alle kortene på bordet. Og ja, jeg kan godt se at det på mange måder er på børnehaveplan og at vi har brug for en 'voksen' til at mægle fred. Men hvad gør man når det er voksne der driller hinanden - hvem kalder man så på for at få hjælp til at løse konflikten?

onsdag den 25. maj 2011

Restaurant Frederikshøj...

Winemakers Dinner Numanthia d. 23/5 2011.

Efter præsentationen af snacks, kommer hele den labre menu fra mandagens arrangement på Frederikshøj. Vinen får et indlæg for sig - for det fortjener den. Jeg må indrømme at jeg allerede har glemt mange af detaljerne - så det bliver mere en fremvisning end en egentlig anmeldelse af retterne. Jeg har tit overvejet at tage en lille notesbog med med når jeg er ude at spise - men er kommet til den konklusion at jeg ikke er madanmelder og gerne vil være tilstede i måltidet og nyde maden sammen med dem jeg er sammen med. Pyt med at jeg så ikke får alle detaljerne dokumenteret. Men billeder, det fik jeg da taget.

Er I klar? For så kommer der en lind strøm af lækkerier.....

Stenbiderrogn - Agurk - Rygeost

Alle retterne blev serveret på det lækreste kongelige porcelæn. Først en anretning med fnuglet rygeostecreme, saltet agurk, stenbiderrogn og sne (muligvis på ramsløgsolie?).

Smukt og enkelt - bestemt en lovende start.

Østers - Blomkål - Sørejer

Ved første øjekast en lille og ret simpel ret med blomkålspuré i bunden, en østers og 3 rejer. Men jeg skal love for at der var en overraskelse gemt lige under overfladen.

Ved servering blev anretningen dryppet med en urtesauce. Og så kom det spændende.

Ved at pille retten lidt fra hinanden kom denne smukke sorte halvkugle til syne. Det var en gelé lavet på en rejesky farvet med blæksprutteblæk. Og den havde en overraskelse i midten.

En rå 'tatar' af østers.

Hummer - Radiser - Dild

En delikat lille anretning, helt dækket af papirtynde skiver af radise.

Der blev dryppet en lækker cremet hummersauce over.

Under radiserne lå der saftige hummerbidder, sprøde croutons, og 3 emulsioner: hvid, grøn og sort. Fibrohjernen har desværre afstødt hvad det var. Men godt - det var det!

Pata Negra - Jomfruhummer - Gulerod

Så fulgte en braiseret kæbe af spansk sortfods-svin på et leje af gulerodspuré og en saftig jomfruhummer. Surf'n'turf i verdensklasse.

En reduceret sauce blev sat til. På toppen lå der de små poppede hvide flæskesvær, som jeg også havde smagt hos Quooker.

Foie Gras - Grønne Asparges - Sprød Kartoffel

Nu er vi jo begge ret vilde med foie gras - og specielt som terrine. Denne anretning med panderistet foie fik os dog helt op og ringe - Palle Enevoldsen signaturret holdt hele vejen . Hold nu op hvor var det en laber ret. Smooth kartoffelpuré, nye Samsø kartofler, perfekt stegt foie, grønne asparges og friske ærter. Retten var garneret med ærteskud, sprød friteret kartoffel og høvlet trøffel.

En rasende velsmagende trøffelreduktion blev hældt over. Den er nu udråbt som den bedste foie gras vi har fået! Palle Enevoldsen og Wassim Hallal er er fantastisk team - det er mig en gåde hvorfor Guide Michelin ikke tager turen forbi Frederikshøj.

US Kobe - Morkler - Nye Løg

Den sidste ret fra det salte køkken var fuldkommen sublim. Det møreste kød i verden med knasende hvide spæde løg, lækre puréer og morkler. Hele herligheden garneret med 'aske' og ramsløgsblomster.

En intens morkelsauce gav lige det sidste umphf til retten. Det var dælme en god BØF - omend en lille en af slagsen. Det gode ved Kobe er heldigvis at 'less is more'. Og hånden på hjertet: der ville ikke ha' været plads til mere i maven. Well, ud over desserten naturligvis.

Rabarber - Kærnemælk - Vanilje

Desserten var en meget interessant anretning med mange forskellige elementer. Der var friske sødmefyldte jordbær, rabarbersorbet (serveret i pustet sukkerkugle), en hvid chokoladekugle med en lille karameloverraskelse i, dehydreret kage, sprøde flager, sirup, silket vaniljecreme og en kærnemælks granité som blev drysset over i sidste sekund.

Den blæste sukkerkugle er en af Wassim Hallals signaturting. Den er et element i mange af hams desserter, med meget varieret fyld. Her en intens coulis og en tæt sorbet med en utrolig cremet mundfylde.

Bagefter blev vi budt på the og kaffe. Jeg valgte en kop grøn the - og fik den bedste kop ever. Der var lidt sødt med: mini-madelaines, 'Rice Krispies Treats', kokosmakrontoppe og nougatstykker med nødder.

Det var en virkelig stor gastronomisk oplevelse. En sand tour de force i velsmag. Jeg fik både mine smagsløg og alle andre sanser fuldkommen tilfredsstillet. Vinene fra Krug og Numanthia var sat perfekt til de forskellige retter (mere om det i et andet indlæg) - og jeg er ked at at sige det: men Boxer er ikke længere min yndlingsvin. Den blev lige overhalet indenom af 2008 Termes. Det var lidt som at komme hjem, for før jeg forelskede mig i australsk Shiraz foretrak jeg faktisk spansk Tempranillo. Max drikker ikke vin mere og fik i stedet en perlerække af Antons forskellige økologiske saft og most til maden. Arrangementet var betalt ved tilmelding, så vi kunne tage hjem ude at tage dankortet op af lommen. Og prisen? Sølle 995 kr pr person. Det var et KUP for de penge. Og kommer der et lignende arrangement igen slår vi da også til med det samme - for Frederikshøj har bestemt ikke set det sidste til os. Wow!

tirsdag den 24. maj 2011

Frederikshøj - snacks...

184 billeder knipsede jeg på Frederikshøj i går. De er af meget svingende kvalitet, men jeg var der jo rent faktisk for at spise - ikke for at fotografere. Jeg har udvalgt nogle af de bedste og laver 3-4 indlæg (selv om jeg er så begejstret at jeg har lyst til at lave et indlæg om hver ret).

Hvor var det bare en fuldkommen fantastisk og helstøbt restaurantoplevelse. Det er længe siden jeg er blevet SÅ imponeret over noget.


Aftenens menu. Jeg var nysgerrig og spændt på det hele - og fik mine forventninger indfriet til fulde. Vel ankommet til kroen fik jeg et glas champagne i hånden og vi blev vist hen til vores bord.

Hvorfra der var kik til både skov og hav. Og så rullede den velsmurte maskine som Frederikshøj virkelig er. Et dynamisk team af kompetente tjenere med hver deres funktion og ekspertise opførte nærmest en ballet mellem bordene. Det har taget mig mange år at vænne mig til at blive opvartet på det plan - for det kan være ret så grænseoverskridende. En tjener med hvide handsker trak stolen ud, fjernede servietringen af sølv og placerede servietten i skødet - game on! Og så kom der snacks på bordet:

Først sprøde løgtærter med karse, ikke større end tokroner.

Resten af happerne var anrettet på hylderne i en specialdesignet 'snack-reol'. På den ene side 3 sprøde ting: løgringe, puffede risflager med blæksprutteblæk og rustikke kartoffelchips. På den øverste hylde lå der en sourcream/onion creme til at dyppe i.

På reolens anden side var der en hylde med sprøde friterede brisler og kalvetatar i 'vaffel'.

En pivfræk og superlækker snack.

Og så kom der tjenere rundt med brød. En lækker trækasse med 3 forskellige slags.

Min hullede hjerne har desværre glemt hvad det var. Men der var nogle små italienske-ish, grove muffins og små 'franskbrød' med sødlig løgsmagende krumme. De sidstnævnte var vi helt pjattede med og til vores store glæde blev brødkassen fyldt op da vi havde spist de 3.

Til brødet var der smør med havsalt og friskost med urter.

Der kom Krug Grande Cuvée i glasset - og så ventede vi spændt på den første ret.

Fuld (også) af imponade...

Træk mig nu baglæns ud af fuglekassen! Jeg har simpelthen lige haft en af mine bedste restaurantoplevelser til dato. Frederikshøj har imponeret mig helt derude hvor jeg knapt troede det muligt.

Den første snack af 6 (inden de 7 retter): rørt tatar a'la isvaffel. Så er stilen ligesom lagt ikke?

Glæder mig til at blogge om det - men skal lige sove i 100 år først...zzz...ZZZ...zzz

mandag den 23. maj 2011

Salat af grillede grøntsager med quenelles af gedeost...

Fredag aften grillede jeg en masse grøntsager som tilbehør til min halloumi-style ost. Jeg gemte ca halvdelen til frokosten lørdag og supplerede med lidt gedeost.

Det var en bøtte ramsløgspesto med i Vegetarkassen som desværre sang på sidste vers allerede da den kom. Pestoen var fremstillet d. 10/5 og kunne holde sig til d. 22/5 - lidt træls når det først kom mig i hænde d. 20. Men den skulle bestemt ikke gå til spilde, så ⅓ af bøtten blev rørt op med 2 små gedeoste fra Tebstrup (resten kom i en omgang oksefrikadeller til aftensmaden).

Pestoen havde stået på køl så olien var steget til overfladen og var stivnet let - den skrabte jeg af så ostecremen ikke blev for fed.

De grillede grøntsager blev først dryppet med lidt avocadoolie, citronsaft + salt og peber. Med to teskeer formede jeg 6 quenelles eller 'æg' af ostecremen. Det var lidt svært, for den var lige det blødeste til den slags tricks. Quenelle er oprindelig en lille dampet bolle af geddekød eller anden fisk - men nu bruges navnet i flæng, som man f.eks kalder alt i tynde skiver for carpaccio. Den færdige salat fik et let drys af ramsløgsblomster.

Det var en meget lækker og mættende frokost. Jeg valgte ikke at spise brød til, for jeg skulle ha' 2 slags kartoffelsalat til aften og fik så rigeligt med kulhydrater der. Men hvad er nu den af? Jeg havde lovet mig selv ikke at spise foran tv'et eller computeren. Tsk tsk....

Max har været på besøg i dag. Der skulle gøres rent efter flytningen og flyttes om på nogle møbler. Hold op hvor vi knoklede. Jeg er totalt kvæstet nu. Det blev til mad udefra (pizzasandwich og falafler fra Ravnsbjerg Pizzaria) for jeg magtede ikke at lave noget som helst efter den omgang rengøring. Mens vi ventede på maden kiggede Max lige lidt på min computer. Myren så sit snit til straks at hoppe op og få en lur på hans skuldre. Hun er nok den der lider mest over situationen lige nu - det passer hende bestemt ikke at være "skilsmisse-mis". Vi håber at hun snart falder lidt til ro og ikke leder efter ham hele tiden - for det er hjerteskærende at høre hende kalde desperat efter ham om morgenen. Jeg gør mit bedste for at trøste hende når hun "græder" - men jeg har jo ikke noget skæg hun kan gnaske i eller skuldre hun kan ligge på. *suk*

Uh, nu skal jeg sove så jeg kan blive frisk til i morgen. Frederikshøj og Wassim Hallal venter. Jeg glæder mig SÅ meget. Det bliver i det hele taget en fed uge. På onsdag holder vi sæsonafslutning i Gourmet Girafferne. Det bliver en lille grillfest med bla. de hjemmelavede pølser vi lavede hos slagteren sammen. Når vi har spist bliver jeg hentet.......af min elskede lillesøster! Hun kører herover for at vi kan få en sidste søsterboble sammen inden hun skal være mor igen til oktober. Vi skal bare hygge for vildt og nyde at være sammen, bare os to. Hun kører først hjem igen lørdag efter morgenmaden og så skal jeg ha' en hel dag på sofaen. Søndag skal jeg nemlig på 'landet' med Slow Food Aarhus - vi skal besøge Woodshade Organics, Djurs Økologi og Ryderne. I næste uge skal jeg så vist bare ralle og ligge brak. Men med hovedet, maven og sjælen fyldt op af gode oplevelser.

søndag den 22. maj 2011

Tofu scramble som hjemme i Indien...

Ja, det her er så et af de indlæg hvor jeg går helt i hippie-hegnet og laver noget vegansk. Aarstiderne havde nemlig kommet silken tofu i Vegetarkassen og det er første gang nogensinde jeg skulle lege med det. Tro mig, jeg har haft SÅ mange fordomme om både tofu og vegansk mad - men det er der blevet pillet ved i den sidste tid. Først lavede jeg forårsruller med tofu og derefter en kokoskarry med tofu - begge dele var en stor succes. Det hele gælder om forventninger - tofu skal ikke ses som en erstatning for kød, så kan man KUN blive skuffet. Se det som en vegetarisk måde at få protein på.

I går lavede jeg denne, om ikke kønne, så meget velsmagende tofu scramble 'æg' med en masse grøntsager til morgenmad. Nu er jeg jo selv en af dem der gerne vil kalde en spade for en spade og har skældt ud over at Råbar kaldte kold majsmos og soltørrede tomater for 'æg og bacon' - MEN havde jeg ikke vidst bedre ville jeg ha' troet at det bare var bløde scramblede æg med krydderier og grøntsager. Nu hjalp det jo så nok også på det at jeg havde den store ja-hat på i forvejen og gerne ville kunne lide det på forhånd. Men en ting er helt sikkert - det er noget jeg vil lave igen!


Sif levede vegansk i en periode for nogle år siden, men det var før jeg lærte hende at kende. Vi har dog tit snakket om nogle af de opskrifter hun lavede dengang. Specielt har jeg været meget nysgerrig på hendes forskellige opskrifter med silken tofu - så jeg har lænet mig meget op af den her variant af tofu scramble med søde kartofler. Jeg skriver dog opskriften som jeg lavede den.

Nå, men vi skulle jo et smut hjem til Indien. Det krævede noget smæk i smagen. Ingefær, hvidløg, Chilli og karry - masser af karry. Normalt vil jeg gerne lave mine egne forskellige karryblandinger - men det er nu rart med en færdiglavet også. Jeg havde helt glemt de 2 dåser krydderier fra Mill & Mortar som jeg købte i Inco i København. De skulle indvies nu. 'Yellow rice' viste sig dog at indeholde små breve med både stødte og hele krydderier, så den røg tilbage i skabet til en anden god gang.

'Kandyan karry' blev et behageligt bekendtskab så snart jeg åbnede dåsen. Koriander, fennikelfrø, sort peber, spidskommen, ingefær, kardemomme, nelliker, Ceylonkanel og karryblade. At den så er økologisk og bæredygtig oveni hatten - need I say more?

Jeg havde hverken løg eller spinat, så den eneste grøntsag min scramble havde til fælles med Sifs var en kæmpe sød kartoffel.

Den blev snittet til pindebrænde......well, i grov julienne - og fik selskab af 2 snittede gourmetbønner og en rest squash.

En lille knold fintsnittet ingefær, 3 fed hvidløg og ½ rød chili (set i bagspejlet skulle jeg kun ha' brugt halvdelen, for det blev effing hot!)

Silken tofu (japansk style tofu) er helt anderledes end den faste tofu fra sidst (kinesisk style tofu). Den er, som navnet antyder, silkeblød. Det ligner faktisk lidt beige Crème brulée når det kommer ud af pakken - her er dem most let med en gaffel. Det er 300 g i sådan en pakke fra Clearspring. Det kan bla købes her.

Jeg dryssede med salt, peber, 2 tsk kandyan og 1 tsk gurkemeje.

Ingefær, hvidløg og chili fik en tur på panden i olivenolie sammen med de søde kartofler. Det sauterede til kartoflerne var næsten møre og fik så følgeskab af bønner og squash i et par minutter. Tofuen blev hældt sammen med grøntsagerne og blev varmet igennem under omrøring. Jeg smagte til med 2 dråber agavesirup og lidt soya.

Den færdige scramble fik lige et drys ramsløgsblomster. Jeg spiste halvdelen af portionen og gemte resten til i dag.

Hvor jeg har fået den kold til morgenmad samme resterne af de 2 slags kartoffelsalat. Stop spild af mad er i gang fra morgenstunden af her. Og der er også restemad til frokost......og til aftensmaden. Jeg skal nemlig ikke lavet noget nyt i dag, for det skal ikke være rester til i morgen - hvor vi skal på Frederikshøj.

Tofu - hot eller not?

lørdag den 21. maj 2011

1 lørdag = 3 måltider...

Det her 'bo alene' kræver godt nok tilvænning. For det meste føles det bare som om jeg er alene hjemme - men måltiderne bringer mig tilbage til virkeligheden. Jeg plejer jo at diske op og gøre måltidet til noget særligt. Det er vigtigt at jeg forsøger at holde fast i det og gøre som jeg plejer - for det gør mig jo godt at få noget ordentlig mad.

Min plan er at dyrke 'intuitiv spisning', forstået på den måde at jeg vil spise det jeg har lyst til - når jeg har lyst til det. Bum! En del af det nye spisekoncept er også at jeg må/kan bytte om på måltiderne som det passer mig - og har jeg lyst til 5 varme måltider på en dag, så er det sådan det er. Det at jeg ikke skal 'varte op' og levere faste måltider på nogenlunde faste tidspunkter skal udnyttes. I dag blev det dog til en del tid i køkkenet og hele 3 måltider.

Først lavede jeg en sen varm indisk morgenmad. Hold nu fast: det var en vegansk tofu scramble.

Jeg har aldrig lavet det før og var meget skeptisk. Men der var silken tofu i Vegetarkassen for et par uger siden, så det skulle prøves. Visuelt er det ikke en særlig pæn ret - men det gør bestemt ikke noget, for smagen var fjong. Uden pjat - jeg kunne ikke smage det var tofu, det kunne lige så godt ha' været bløde røræg. Opskriften kommer på en af dagene.

Da jeg begyndte at føle sult igen gik jeg i køkkenet og lavede lidt frokost:

Grillede grøntsager (fra aftenen før) med små quenelles af gedeost rørt med ramsløgspesto. Let og lækkert, men ikke noget jeg kunne gå resten af dagen på.

Så jeg fandt noget hakket oksekød i fryseren som jeg tøede op i koldt vand og kogte nogle kartofler.

Det blev til 2 slags kartoffelsalat og oksefrikadeller med ramsløg og parmesan. Og der er rester til i morgen. Max kommer nemlig og hjælper med at gøre rent. Vi har stadig en del der skal på plads her før det kan bliver rigtig 'hjem' for mig - men det skal gøres langsomt og ustresset, ellers kan jeg risikere at gå helt død i det.

Jeg vil godt løfte sløret for hvad det er vi skal på mandag, eller rettere - jeg kan ikke holde mund med det længere. Vi skal til Winemakers Dinner på Frederikshøj - 7 retter med vinmenu fra det spanske vinhus Numanthia. Jeg glæder mig som et lille barn til at se hvad Wassim Hallal kan præstere. Menuen lyder bla på stenbiderrogn, østers, hummer, foie gras og Kobe-kød. Åh, jeg er spændt.

Har du spist på Frederikshøj?

Grillet halloumi-style ost med lun salat...

I denne uges Vegetarkasse var der en pakke Crostello Brat- und Grillkäse. Det er at den cypriotiske ostetype halloumi og er særdeles velegnet til at grille. Jeg gjorde derfor en dyd ud af nødvendigheden i aftes og lavede hele aftensmåltidet på grillen.

Ost til aftensmad? Ja da, kender du ikke den her sang?: ♪♫♪ Cheese is a kind of meat - A tasty yellow beef - I milk it from my teat - But I try to be discreet - Ooh cheese, ooh cheese ♪♫♪. Der er en lille præmie til den der genkender det først!

Sådan så pakken med osten ud. Læs mere om den her. Jeg ved ikke om halloumi er et beskyttet produktnavn - men det er den slags ost det er, så det navn holder jeg fast i.

[Eller det vil sige - det holdt jeg fast i. Nadia har nemlig gjort mig opmærksom på at navnet ER regionalbeskyttet på lige fod med Feta, Champagne og Parmaskinke. Af samme grund har jeg også ændret indlæggets titel. Tak Nadia, så har jeg også lært noget i dag.]


Der var virkelig jackpot i ugens kasse. Her asparges og ramsløgsblomster.

Jeg ville gerne lave en grillet lun salat til osten og fandt både rester og nye ting frem.

En sød kartoffel og to almindelige, skrællede og skåret i 1 cm tykke skiver.

Skiverne fik først en tur på grillen og kom derefter i et ovnfast fad. De blev dryppet med olie inden de fik et skud salt og peber. De fik derefter ca 15 minutter i ovnen på 175°C.

Et helt bundt grønne asparges (enderne 'snappet' af), ½ flækket squash (med kernerne skåret ud) og ½ peberfrugt blev vendt med lidt olivenolie inden det kom på grillen.

Peberfrugten kunne nemt flås for skind bagefter. Grøntsagerne blev skåret i mundrette bidder (på nær et par asparges som skulle agere leje for osten) og vendt med en marinade af olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Det er lige før den lune grillede salat var et måltid i sig selv. Jeg pyntede af med frisk timian og ramsløgsblomster.

Osten blev befriet fra sin plastik, duppet helt tør med køkkenrulle og vendt i olivenolie. Den fik ca 6 minutter på grillen og blev flyttet lidt rundt så den fik fine grillstriber.

Osten skal spises rygende varm - den er SÅ kompakt at den bliver viskelæderagtig når den køler af. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om det er 'hot eller not'. Det 'knirker' mellem tænderne og smager ikke af ret meget i sig selv. Det er et stykke til i pakken - det vil jeg se om jeg kan lave et eller andet vildt af.

Er du til halloumi?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Klidmoster.dk Copyright © 2009 Designed by Ipietoon Blogger Template for Bie Blogger Template Vector by DaPino