mandag den 31. januar 2011

Bloggens 2 års fødselsdag og status...

I dag fylder bloggen 2 år. Der er sket SÅ meget siden jeg startede op en kold, søvnløs januarnat i 2009. Det at opfinde nye opskrifter, afprøve andres og smage en masse nye ting har været virkelig fedt. Når jeg nu ikke kunne få lov at blive i mit fag, så er madblogning blevet en ganske fin 'beskæftigelse'. Det er så fedt med feedback på det ting jeg laver – selv om jeg er en værre kost til at få skrevet tilbage. Men den største gevinst er alle de sociale relationer bloggen har ført med sig. Jeg har for første gang i mit liv fået et netværk. Jeg kan slet ikke beskrive hvor overvældende det er for mig at ha' mødt nogle mennesker som jeg er kommet til at holde så meget af – og som jeg kan mærke holder af mig. Selv om der er ubehageligt fnidder i bloglands afkroge, er der heldigvis mest bloglove. Jeg har fået nogle veninder som er deres vægt værd i guld (og kage). Kagedåserne er den mest fantastiske flok med plads til ALLE de særheder vi hver især har.

Jeg havde planlagt en give-away med nogle af mine favoritter fra bloggen i det sidste år – men der mangler kræfter og ord til at skrive indlægget. I det hele taget er det svært at skrive noget, for jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Men jeg kan mærke at jeg skal skrive noget nu – ellers visner bloggen mellem fingren på mig og jeg kommer ikke i gang igen


Jeg har før skrevet både personligt og privat – balancen er hårfin. Når livet tager nogle uventede drejninger er det svært at skrive om, for selv om det her er en madblog, deler jeg jo også andre detaljer om mit liv.

Det har ikke været nogen hemmelighed at der er foregået en masse dårligt bag facaden længe. Det sidste stykke tid er det gået voldsomt ned af bakke herhjemme. Jeg hverken kan eller vil fortsætte mit samliv med Max, vi skal derfor separeres og han skal nu finde noget andet at bo i. Jeg ved ikke hvad der skal ske på længere sigt, men det er sådan det bliver nødt til at være lige nu. Jeg ønsker på ingen måde at hænge Max ud og mener at årsagerne til vores brud er alt for private til at skrive om her. Men nu er der er forklaring på hvorfor bloggen ændre sig fremover. Nu skal jeg jo til kun at lave mad til mig selv og skrive om det. Jeg forestiller mig meget kreativ jonglering med rester.

Men hvor har det været en hård beslutning. For hvad skal jeg så stille op med mig selv nu? Jeg har jo en del fysiske begrænsninger og økonomien bliver pludselig meget stram. Heldigvis kan jeg få boligsikring, dog ikke ret meget. Lejligheden er nemlig for stor til en person, så det trækker ned. Men jeg tænker at jeg hellere vil bo lidt dyrt og så spare på andre ting – når det betyder at jeg kan blive i mine trygge omgivelser samme med kattene. Separationen er hård nok i sig selv, en flytning oveni ville få mig til at klappe helt sammen.


Men der er mange praktiske ting jeg nu skal finde en løsning på, for de fysiske begrænsninger råber på kreative løsninger. Heldigvis står mit fantastiske netværk klar med både hjælp og idéer.

Puha, det hjalp af få lidt luft - det letter allerede.

Og så kan jeg måske fokusere lidt på hvad bloggen skal bruges til i det næste stykke tid:

Sif og jeg havde en fuldstændig skønherlig tur til Tallinn. Jeg har en masse lækre billeder og en masse spændende mad jeg gerne vil vise frem når jeg får mobiliseret nogle kræfter. Og så er det i morgen at Olivado langt om længe skyder deres konkurrence i gang. Jeg har både opskrifter og billeder klar, så muligheden for at jeg kan deltage er der da. Og så har jeg også lidt laber restemad i ærmet.

Tak for alle de søde kommentarer og mails jeg allerede har fået. Det er uvurderligt med alt den varme og støtte I giver. Det skal nok gå alt sammen!

onsdag den 26. januar 2011

Sidste vers...

Åh, jeg ville SÅ gerne skrive en masse om vores tid her i Tallinn - men jeg magter det bare ikke. Alle kræfterne er brugt på at gå rundt i den snedækkede by og få nogen på opleveren. Apropos lever, så har jeg fået rensdyrlever i salviesauce til frokost. Oh yes, der er blevet spist nogle pænt sære ting hernede - det glæder jeg mig til at blogge om når jeg kommer hjem.

Her ligger meget sne og der der med rydning er ikke lige noget esterne gør så meget i. Der bliver dog smidt en håndfuld grus her og der. I dag gik vi op ad en masse trapper for at se på endnu en kirke. Aleksander Nevskij katedralen var virkelig pæn med 'glasur' på kuplerne.

Nu er det sidste nat og vi skal til at forsøge at sove. I morgen skal vi op og hjem. ÆV.

tirsdag den 25. januar 2011

Mod fjerne horisonter...

Søndag morgen kl 8 mødtes jeg med Sif på rutebilstationen og hoppede på 888'eren. Turen gik i første omgang til Kastrup og Hotel Hilton.

Solen stod op over havet da vi sejlede fra Århus. Nu skulle vi på eventyr.

Færgen gav hurtigt Jylland baghjul og vi nød saltvandet på kinderne.

Vi kunne tage bussen helt til Kastrup og fik lov til at tjekke tidligt ind på hotellet. Vi fik et fedt værelse med kik til den terminal vi skulle flyve fra mandag formiddag. Dagen blev brugt til at føjte lidt rundt i København og bla spise forrygende kage på Konditori Antoniette. Mandag morgen fik vi den mest overdådige morgenmad på hotellet inden vi trillede kufferterne over i terminal 3 og blev tjekket ind. I disse selvbetjeningstider tog det kun 10 minutter før vi havde alt på plads og bagagen afleveret. Og så kom det 'sjove' sikkerhedstjek hvor jeg fik den herligste kropsvisitering længe. Hold da op hvor er de grundige. Vi kom dog hurtigt igennem ubehagelighederne og sad derefter og hyggede os med kaffe ved siden af Infernal. Ja, ikke alene bor vi på 5 stjernede hoteller - vi mænger os også med berømtheder.

Og hvad kan jeg sige: min første flyvetur gik som en drøm. På intet tidspunkt var jeg hverken urolig eller utryg. Det var virkelig en positiv oplevelse. Og så fik jeg jo selv endelig syn for sagen - det er sandt: ovenover skyerne er himlen altid blå.

Der var ikke ret mange med flyet, så vi havde masser af plads. Turen tog kun 1 time og 20 minutter, så vi nåede knapt at kede os før vi pludselig stod i Tallinn.

Vi skulle på på Radisson Blu midt i byen. Værelserne var bestilt uden morgenmad og ved ankomsten spurgte vi hvad det ville koste at få den med oveni. Den lille kække fyr i receptionen opgraderede os straks for et symbolsk beløb til Business Class, så vi ikke alene fik morgenmad, med også et fedt værelse på 22 etage med udsigt over den gamle snedækkede bydel. Bonus!

Vi traskede rundt i og så på smukke bygninger hele eftermiddagen og valgte at spise aftensmad på hotellet. Der var 'In room dining' og vi bestilte rigtig lækker mad. For 160 kr fik jeg chateubriand med rødvinssauce og sauterede grøntsager. Ikke dårligt, skulle jeg hilse at sige.

I dag er det Sifs fødselsdag og vi skal på 'gramse på middelalderen' tur og spise på Olde Hansa i aften. Uhm, jeg glæder mig til at spise bjørn med med ingefær-roer til.

søndag den 23. januar 2011

Römertopf: langtidsstegt kylling med honning, anis og sennepsfrø...

Om ganske få timer rejser jeg på ferie sammen med Anarkisten. Vi skal til Tallinn og gramse på middelalderen. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle på eventyr i Estland. Her til aften lavede jeg en stor farvelmiddag - dels for at få brugt det sidste i grøntsagsskufferne og dels for at efterlade noget spiseligt til Max. Det er meningen at han skal spise varm mad på arbejde og så bare spise rugbrødsmadder til aften - men i morgen skal han altså ha' det her igen:

Kylling med braiserede gulerødder, agurk/gulerodssalat, persillemos og skysauce. Salaten lavede jeg i går. En agurk og en mellemstor gulerod blev skåret i tynde skrå halve skiver. Marinaden lavede jeg i en bøtte i mikroovnen af eddike, sukker, salt, anisfrø, et laurbærblad og lidt sorte peberkorn. Den fik 2 minutter på fuld effekt og kølede derefter af inden grøntsagerne blev vendt i.

I går fik jeg disse fantastiske Sødams økologiske kyllinger leveret fra Aarstiderne. Det er første gang jeg har købt dem (2 x 1700 g for 295 kr) og det bliver bestemt ikke den sidste. Her er virkelig tale om et kvalitetsprodukt. Og jeg kan fortælle at Sødams er den eneste økologiske fjerkræopdrætter der er certificeret af Dyrenes Beskyttelse. Kødstrukturen er helt anderledes end andre øko-fugle jeg har haft fingre i. Den ene blev smidt i fryseren, den anden blev puttet til rette i min fugtmættede Römertopf.

Denne gang forsøgte jeg mig med krydderier som ville danne en sprød skorpe og kunne spises hele. Det blev til sorte sennepsfrø og anisfrø + en blanding af friskkværnet peber og flagesalt.

Jeg ville gerne ha' lavet en grøntsagsbund at lægge fuglen på - men der var kun et par gulerødder tilbage. Dem kom jeg i soen sammen med 2½ dl Herbamare og 1 laurbærblad.

Kyllingen blev skyllet, duppet tør og lagt på gulerødderne. Først blev den masseret ind i akaciehonning og derefter drysset med krydderierne. Låg på og i kold ovn. 3 timer på 130°C gav jeg den. Er du vimmer hvor duftede den godt efter den behandling, omend den så lidt bleg ud.

Jeg knaldede ovnen op på 225°C og gav den 15 minutter uden låg. Det blev den gylden og sprød af. Sådan!

Fuglen kom på et fad og gulerødderne fisket op. Stegeskyen blev sigtet over i en lille gryde, smagt til med salt, peber og lidt citronsaft - og til sidst jævnet med lidt økologisk majsstivelse. Jeg havde ret meget bladbladet persille som jeg gerne ville ha' brugt også.

Jeg 'pelsede' bundet og hakkede alle bladene. Halvdelen røg i fryseren i en bøtte. Stilkene frøs jeg i en pose til fond eller suppe.

Den anden halvdel af persillen blendede jeg med 1 dl letmælk. Jeg kogte ca 1 kg kartofler og moste dem igennem et sne-jern. Lidt for meget SMØR blev smeltet i mikroovnen og rørt i kartoflerne sammen med persillemælken, godt med friskkværnet peber og lidt salt.

Jeg er virkelig imponeret over den kylling. Det er ikke så nemt at se på billedet, men saften drev af det. Det er det lækreste kylling jeg har fået længe og jeg kom til at spise alt for meget. Anis- og sennepsfrøene var nærmest poppede og gav en skøn, skøn knasende skorpe.

Puha, jeg har godt nok sommerfugle i maven nu. Kufferten på 15,4 kg er pakket og klar. Det er første gang jeg skal flyve - men jeg elsker jo rutschebaner, så jeg håber det kan sammenlignes.

Jeg blogger nok 'on location' fra Tallinn. Håber jeg kan få nået at svare på alle de søde kommentarer. Og nu vil jeg prøve om jeg kan lukke øjnene bare lidt inden jeg skal af sted. Tjaw, vi ses!

onsdag den 19. januar 2011

Ratatouille i Römertopf...

I går bestemte indholdet af grøntsagsskuffen hvad vi skulle ha' til middag. Jeg tænkte ikke over det da jeg pakkede kassen ud i fredags, men den indeholdt faktisk alle ingredienserne til en klassisk 'ratatouille niçoise'. Det fik vi vildt meget da jeg var barn, både her og i Frankrig, men jeg har ikke lavet det i mange år. Ærgerligt for det er både nemt og lækkert. For at gøre det endnu nemmere for mig selv besluttede jeg mig for at bage det i ovnen - så soen røg straks i blød.

Hovedrollen i ratatouille spilles af tomat (eller en rotte ved navn Remy). Birollerne spilles af squash, aubergine, løg og peberfrugt samt hvidløg og krydderurter.

Rosmarin og timian havde jeg i fryseren. 5 fed hvidløg og 2 friske laurbærblade blev det også til.

Man kan også vælge af krydre retten med herbes de Provence, som alt efter hvem man spørger, indeholder fennikel. Det fik mig til at komme 1 tsk fennikelfrø i.

Der er flere forskellige måder at lave ratatouille på. Nogle foretrækker at skære squash og aubergine i skiver, stege dem separat, taglægges dem i et fad eller gryde og overhælde dem med en sauce lavet på resten. Man kan også som her snitte det hele i mundrette bidder og lave det på en gang. Jeg valgte at komme to gulerødder i også, de blev dog snittet i mirepoix, så de kunne nå at blive møre også. Hårde grøntsager og andre kulhydratholdige ting kan være meget svære at få møre i en tomatbaseret sauce (pH-værdien 'tillader' f.eks ikke at cellevæggene i kulhydrater nedbrydes - et længere foredrag om det gemmer jeg lige til en anden gang).

Rødløget blev også hakket groft og hvidløget skåret i tynde skiver. Jeg ville lige give dem begge en tur på panden inden de kom i Römertopfen.

Jeg foretrækker flåede tomater til den her slags retter. Sådan et stykke sammenrullet tomatskind kan være ret træls at tygge i. Tomaterne (4 stk) fik derfor snittet et kryds i toppen, kom i en skål og blev overhældt med kogende vand.

Efter ca 30 sekunder var skindet lige til at pille af med en urtekniv. Tomaterne blev derefter skåret i grove stykker.

4 tomater var slet ikke nok til den mængde grøntsager jeg havde - så jeg hentede forstærkning i køkkenskabet: en flaske mosede tomater med basilikum og havsalt.

De to slags løg og gulerødderne fik først en tur på panden i en pæn mængde olivenolie. Det skulle ikke tage farve, bare blive 'klart' og lokke lidt sødme frem i løgene.

Alle grøntsagerne blev vendt sammen i den fugtmættede Römertopf. Der kom lidt olivenolie, de hakkede krydderurter, salt og peber ved. Hele flasken med tomat blev hældt over og hele herligheden fik låg på. Soen røg i en kold ovn som blev skruet op på 200°C.

Efter 1 time kiggede jeg til sagerne. Duften var fuldstændig forrygende og sendte mig straks på minderejse til barndommens somre i Provence. Det er utroligt som duft kan udløse minder. Nå, men jeg var ikke tilfreds med konsistensen af grøntsagerne - så soen røg i ovnen i endnu 1 time.

Oh la la.....så var den i skabet. Lidt salt, et par dråber balsamico og ditto agavesirup justerede balancen helt perfekt.

Det var godt nok som et møde med en gammel glemt ven. Smagen af sol og sommer var helt perfekt på en lidt halvgrå dag. Ratatouille kan sagtens spises som en selvstændig ret f.eks med godt brød til. Det er også fremragende tilbehør til kødretter og fisk. Åh, et stykke skindstegt multe og lidt oliven til - så er lykken gjort.

Jeg valgte at lave halvdelen om til en pastaret med resten af min osso buco. En fransk-italiensk hybrid af bedste skuffe. Jeg havde jo lavet saucen fra bucoen om til en suppe, så ratatouillen kunne fint lege med som sauce her. I stedet for pasta lavet på hvedemel, kogte jeg en portion af den her økologiske variant lavet på majs og ris.

Ratatouille blev vendt med kødet og kom i ovnen i 30 minutter så smagene kunne nå at smelte godt sammen. Inden servering vendte jeg retten med en god håndfuld hakket persille.

Lidt revet parmesan og ekstra persille pyntede gevaldigt. Uhm, love on a plate. Jeg regnede sammen at den ret i alt havde fået 5½ time i ovnen. Det er godt nok slow food så det basker. Jeg frøs resten af 'pastasaucen' ned - den vil jeg lave en lasagne af en anden dag. I morgen skal jeg nemlig ikke lave mad, men til mit 2. besøg i madklubben Ad Hoc.

Det har været nogle ret trælse fibro-dage med mange smerter og meget lidt søvn. De få kræfter der har været er blevet brugt på at lave aftensmad og pakke kuffert til Tallinn. Vi fik godt nok take-out en aften, men det bekom mig altså ikke halvt så godt som en hjemmelavet portion mad. Det var ellers en rigtig fin burger som jeg pimpede med avocado, tomatskiver og karse. Jeg tror fremover at det eneste take-out vi kommer til at bestille bliver sushi. Nu hvor jeg har fået min drøm om en røremaskine opfyldt håber jeg at tingene bliver anderledes.

Til mit store held havde Imerco i sidste uge en Kenwood KMC650 med kødhakker på tilbud til 2499 kr (før 3999 kr). Før jul vandt jeg et gavekort på 1000 kr i en forbrugerundersøgelse, så det var 'kun' 1500 kr der skulle på bordet. Dem fik jeg allernådigst lov til at låne fra husholdningskontoen og så betale af i rater. Gavekortet havde jeg egenligt øremærket til en pålægsmaskine de havde på tilbud også. Det er nemlig næsten umuligt for mig at skære brød og pålæg med en kniv. Max kunne dog godt se det fornuftige i at jeg valgte røremaskinen - og det fornuftige valg belønnede han så ved at købe pålægsmaskinen til mig. Wow!

Nu er der blevet ryddet op i køkkenet og det hele rokeret rundt. Maskinparken står fremme og er klar til brug. Det er vigtigt for mig at jeg ikke skal hive dem frem og tilbage fra et eller andet skab, for så kommer de aldrig i brug. En verden af muligheder åbner sig nu: der skal bages, piskes, hakkes og skæres - når jeg altså får nogle kræfter på kontoen.

Og nu tror jeg at jeg vil gå ud og lave en hurtig kop kage og en kop varm te inden jeg skal forsøge at få noget søvn. Jeg krydser fingre for at den her nat byder på mere søvn end de sidste 3.

tirsdag den 18. januar 2011

En kop kage...

Kender du det at du har lyst til et stykke nybagt kage? - men der er ikke tid til at bage eller du orker ikke at svine i køkkenet. What to do? Løsningen er super simpel, hvis du altså ejer en mikrobølgeovn. For gør du det kan du ha' nybagt kage på ca 4 minutter. 1 minut til at lave dejen og 3 minutter til at bage kagen. Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt?

Der findes et utal af opskrifter på 'en kop kage' på nettet, men de fleste er på en chokolade/kakao variant. Kokkekniven har en med kakao her og Signes Mad en rigtig lækkerbisken der også indeholder hakket chokolade her.

En aften ude hos Sif fik vi *surprise* lyst til kage efter maden. Jow jow, vi havde skam fået dessert - men et lille stykke kage kunne da være rart til en kop te. Det blev mit første møde med den berygtede kage fra mikroovnen. Sif lavede en kombi mellem de 2 overnævnte opskrifter og vi blev enige om at den bedste grunddej bestod af: æg, sukker, mel og SMØR. Det blev til en chokoladekage som vi fik med lidt cremefraiche til. Bestemt ikke dårligt. Jeg fik straks en masse ideer til andre varianter og i de følgende dage eksperimenterede jeg mig frem til de her 3.

Muscovado og lakrids:

De tørre ingredienser var: 4 spsk muscovadosukker, 3 spsk mel, 1 spsk lakridspulver og ½ tsk bagepulver.

Først smeltede jeg 20 g SMØR i et stort krus (på 3 dl), tilsatte 3 spsk letmælk og 1 æg. Blandingen blev pisket let sammen.

De tørre ingredienser blev pisket i og koppen sat i mikroovnen 3 minutter på fuld skrue.

Den færdige kage vendes straks ud og damper af i 2 minutter før den spises.

Strukturen er svampet og lækker når den er nybagt - men det bliver meget hurtig tør. Kombinationen af det mørke sukker og lakrids var virkelig lækker - en glasur med lidt lakridssirup ville virkelig sætte prikken over i'et.

Æble og kanel:

Til den næste variant brugte jeg også muscovado, men skiftede lakridsen ud med kanel. Samme mængde mel og bagepulver som før. I stedet for SMØR brugte jeg 2 spsk rapsolie.

20 g æble i små tern blev tilsat den færdige dej.

Det virkede helt fint, men man kan sagtens komme meget mere æble i.

Virkelig også en lækker kombination - men man går jo sjældent galt i byen med æble og kanel. Jeg spiste den her med at stort glas mælk til og det var som at være barn igen.

'Fake' mazarin:

Jeg er ikke den store tilhænger af mandel-essens, men ville gerne lave noget hen af mazarinkage også. Løsningen blev at bruge makroner. Til en 'kage i kop' er 5 stk passende.

Denne gang brugte jeg 4 spsk gyldent rørsukker, 3 spsk mel, 1 tsk vanillesukker og ½ tsk bagepulver. Også her valgte jeg rapsolie - men jeg vil helt klart bruge smør næste gang.

Det blev en helt fin og lys kage.

Jeg smurte lidt økologisk 'nutella' på toppen og drak te til. Bestemt ikke dårligt. Der er flere varianter i støbeskeen - jeg skal bare lige ha' anskaffet nogle æg inden jeg kan komme videre.

I dag har jeg slappet godt af og bare lavet lidt restemad i Römertopfen. Mere om det i morgen....

Madbloggermiddag...

I fredags var vi 4 madbloggere der mødtes for at spise og hygge sammen. Det var virkelig lige hvad jeg trængte til. Vi mødtes hos Lars (Grydeskeen) og hans kone kl 18 og så gik vi sammen i køkkenet. Jeg så dog mest på, for jeg havde lavet desserten hjemmefra og nøjedes med at gå til hånde.

Nadia (Foodfanatic) diskede op med 3 virkelig lækre kanapéer. Når madbloggere mødes, bliver der virkelig taget MANGE billeder af maden. Jeg tror aldrig at 3 kanapéer har fået taget så mange headshots.

Kyllingelevermoussekanapéer med portvinpocherede pærer samt portvin/balsamicogastrik & brøndkarse. En himmerigsmundfuld skulle jeg hilse og sige! Nadias på dem opskrift ligger her.

Rosastegt oksefilet med peberrodscreme på crostini. Cremen blev rørt af cremefraiche 38%, masser af friskrevet peberrod, salt, peber, lidt eddike og sukker - og til sidst vendt med lidt flødeskum. Laber smag af BØF og et blidt rap fra peberroden.

Den sidste lækkerbid var også en crostini. Den bød på flødeostecreme med krydderurter, koldrøget laks, dild og rødløg. Det var håndskåret laks nede fra Sallings fiskedelikatesse - og den smeltede i munden. Tough act to follow!

Men godt opfulgt, det blev det: værtsparret diskede nemlig op med en variation af Gambas Al Ajillo. Store tigerrejer, marinerede i ingefær, citrongræs og hvidløg - stegt i SMØR og olie. Tilbehøret var en skøn aïoli og hjemmebagt brød.

Hovedretten stod Philip (Faster Philip) for. Fra det rustikke franske bistrokøkken fremdrog han mælkepocheret svinemørbrad med dijonsauce på kartoffelpuré, garneret med tørsaltet baconsmuld, sauterede svampe og persille.

Mums, sådan er svinemørbrad allerbedst - saftig og smørmør. Vi blev helt sendt til tælling af den generøse portion. Vi valgte at vente en rum tid med desserten som var min Mocca panna cotta.

Den var heldigvis nem at anrette da der endelig blev plads i maven til lidt sødt. Jeg havde lavet den om formiddagen og haft den med i en termokasse. Sirupen var i en lille pose, lige klar til at trykke ud ovenpå.

Der kom en lille kaffebønne, overtrukket med chokolade, på hver. Og så kunne vi simpelthen ikke rumme mere den aften.

Turen gik derefter med taxa mod byen, drinks og musik på Salon Salon. Selv om der gik ild i mit hår, jeg faldt og smadrede 3 ramakiner og fik 7 blå mærker, var det alligevel en skøn aften. Min taxabon fortæller mig at jeg var hjemme kl 03.38. Jeg kan godt mærke at jeg hverken er 20 eller 30 år længere - men sådan en bytur har sgu sin charme, jeg følte mig nemlig så glad og levende for en stund. Jeg drak farvestrålende drinks, pjattede og grinede - en stor lettelse efter et par ret strenge måneder.

Men det er bestemt ikke godt for en krop med fibromyalgi at hælde indenbords på den måde - og det koster mig så noget andet nu. I morgen skulle jeg ha' været til Odense og deltaget om et seminar om rodfrugter - det kan jeg simpelthen ikke. Kroppen har brug for hvile og der skal jo bruges en del kræfter i næste uge når Sif og jeg skal på eventyr i Estland. Et liv med fibromyalgi er virkelig "gyngerne og karrusellen" hele tiden - men pyt med at jeg ikke kommer op og gynge i morgen - fredagens tur i karrusel var det hele værd!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Klidmoster.dk Copyright © 2009 Designed by Ipietoon Blogger Template for Bie Blogger Template Vector by DaPino