fredag den 18. november 2011

Hukommelse som en guldfisk...

Min hukommelse har taget endnu et skridt i den forkerte retning - det er ofte et mirakel at jeg kan finde hjem med bussen selv. Jeg glemmer de mærkeligste ting hele tiden.

Nu hvor det er blevet koldere i vejret lukker jeg altandøren når Iske er derude. Med det resultat at jeg glemmer ham. Ikke bare en gang imellem - men hver gang. Så sidder jeg der og tænker "hvad er det for en kat der hyler". Argh, det er jo den stakkels Iske der nu har været lukket ude i over 1 time.

Det er vildt synd for ham. Han blev nemlig fundet som lille killing i en snedrive med forfrosne poter. Teorien var at han var sat der for at dø en hurtig kuldedød. Han har nemlig en genfejl (en grisehale) som gør at han ikke kan holde balancen så godt. Men jeg lover ikke at glemme ham mere - for nu er jeg nemlig begyndt at sætte æggeuret når jeg lukker ham ud.

Alle omkring mig er begyndt at kommenterer på min dårlige hukommelse. Heldigvis kan lave vi lave lidt sjov med det - men det er jo faktisk alvorligt. Jeg har selv været irriteret på andre når de har glemt aftaler, ting man har talt om eller ting der er vigtige - og nu er det så mig selv der har problemet. Og jo mere træt og stresset jeg er - jo værre er det.

Jeg læser de mails jeg får, både i Gmail og på Facebook, men glemmer tit alt om dem inden jeg får svaret - det er jeg meget ked af og det er bestemt ikke for at være uforskammet.
I dag har jeg lige ryddet op i min inbox og fundet ikke mindre en 16 ubesvarede mails. Min samvittighed er kulsort - men jeg har ikke hverken tid, kræfter eller overskud til at gå i gang med at skrive tilbage lige nu.

Føler mig konstant stresset af at forsøge at overskue og huske de ting jeg måske/måske ikke har glemt. Skriver lange lister til hjælp - og glemmer hvor de er. Forsøger forgæves at følge med på blogs, Twitter, Facebook og i mit eget kommentarfelt.

Det er skræmmende, meget skræmmende faktisk. Før jeg blev syg var jeg nemlig knivskarp - og huskede ALT ned i de mest sygelige detaljer. Det var som om jeg havde stillbilleder i hovedet som jeg kunne gennemgå for at få det hele med. Et kæmper arkivsystem af hvad jeg havde spist hvor og hvad jeg havde haft på. Det er nu pist væk. Navne, mennesker, steder, telefonnumre, film og musiknumre......gone without a trace.

I dag skal jeg lave salat til bestyrelsesmøde i Slow Food. Det havde jeg glemt da jeg bestilte kasse hos Aarstiderne i denne uge - så jeg har bestilt en måltidskasse i stedet for Kuk-kassen. Det havde jeg så glemt at jeg havde gjort - så salaten er planlagt efter indholdet af ugens Kuk-kasse. Nu står jeg her 2 timer før jeg skal af sted og hiver mig i håret - kan ikke nå at handle, så må smække noget sammen af de ting er er. Argh!

Bær over med mig - det er ikke af ond vilje. Min fibrohjerne lever sit eget liv - og det er ikke altid jeg får lov til at være med.


10 kommentarer:

  1. Når hukommelsen svigter, så er det om at få omorganiseret alt til skrift hurtigst muligt. Der er vores smartphones faktisk et rigtig godt redskab :)

    Hilsen

    Henrik
    http://iphonereparationer.dk/

    SvarSlet
  2. Hej
    Uha jeg kender det godt, ikke fra mig selv men min mor har fibromyalgi og har flere gange glem sin hunden udenfor om natten. Heldigvis har den ikke noget i mod det - med mindre det regner;-)

    Jeg er glad for at kunne følge med både i din madhverdag og i din fib-hverdag, da det viser at man virkelig kan få en masse ud af livet, selv om man har visse begrænsninger - du og din blog er meget livsbekræftende, inkl dit berettigede "brok";-) som viser hvordan det virkelig er og dermed gør din blog endnu mere livsbekræftigende;-) Når jeg kommer hjem til jul, vil jeg introducere min mor (som lever i stenalderen hvad computere angår) til din blog. Jeg tror hun vil kunne lide at læse den. selvom hun har mistet evnen til at have mere end en gryde på komfuret af gange.

    Tak for din blog og PAS godt på dig selv
    Christine

    SvarSlet
  3. Jeg kan trøste dig med, at jeg også glemmer Miss Mis, når jeg fodrer hende i badeværelset (for at Sofus ikke skal æde hendes mad) - jeg er også begyndt at sætte æggeuret. Nu ved Sofus så, at når uret ringer, er det om at drøne ud til maden :-)
    Uha, pas nu på dig selv, kære du! Stress er meget alvorligt. Kan du ikke twitte lidt mindre i en periode og falde helt til ro?
    Jeg skriver selv alle aftaler i min lommebog. Det er en stor hjælp at have dem samlet ét sted.
    Varme klem!

    SvarSlet
  4. åh ha, det er træls... har nogle bud næste søndag hvis du har overskud - det med google-kalenderen lyder godt.

    SvarSlet
  5. Min mand har fået samme problem efter han er blevet syg. Han har løst det ved at bruge sin Google kalender og syncronisere den med telefonen. På den måde kan han altid se hvad han skal og selv bestemme om der skal påmindelse på eller ej. Måske det er en hjælp?

    Mvh Maj

    SvarSlet
  6. Haha geniale billeder af missen, selvom du er en ond ond kattemor ;0) :P

    Tænkte på... snorker du når du sover? Kæresten kom nemlig over til mig idag og fortalte at han havde læste at det at snorke medvirkede til dårlig hukommelse. Ved ikke om det er skyld i din, men jeg kan i hvert bruge det som undskyldning for min.

    Hilsen hende der: Allerede har glemt jeg skal til Berlin når kæresten han glæder sig til 1. december, også glemmer katten ude i kulden, ikke kan huske om dyrene er blevet fodret, må vaske samme ladning tøj 3-4 gange fordi det bliver glemt i maskinen og må ned i byen for at handle ind til aftensmad mindst 2 gange fordi jeg har glemt noget vigtigt (bare lige for at nævne et par få ting) :P

    SvarSlet
  7. Ok, det er godt nok træls! Hjælper det, hvis du skriver aftalerne i Google Kalender og sætter 'alarm' på, så du bliver mindet om aftalen en eller flere timer før?

    Pøjpøj med bestyrelsesarbejdet - er sikker på, at du nok skal lave en skøn alligevel - altså du har vel lidt bacon på lager? ;-)

    SvarSlet
  8. Uhh jeg ville virkelig hade hvis min hukommelse forsvandt.. Men ja.. stress gør nok ikke det hele bedre..

    Pas nu på dig selv...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  9. Min hjerne har altså også huskebrist - jævnligt - tror jeg nok. Jeg har bare ikke fibro at give skylden, så jeg må nøjes med at føle mig lidt dum.
    Jeg sender dig et varmt knus - fordi du er dig og skriver så dejligt og om så dejlige ting at det giver lyst til at være med.

    SvarSlet
  10. Åh hvor jeg kender det. Knivskarp - og så pludselig væk. Desværre et af vore 'åg'. Jeg trøster mig med, at jeg stadig er knivskarp, i øjeblikke af gangen ;) Det er du iøvrigt også!
    *åndekram*

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...