tirsdag den 29. november 2011

Godt på vej...

Som ved et eller andet mirakel nåede jeg hertil. ALT gik bare galt - men til sidst lykkedes det mig dog at få bagt alle delene til årets peberkagehus.

Det viste sig at være en STOR fejl at lave en dobbelt portion peberkagedej. Den blev ikke æltet nok og var bare forkert. Det var er mareridt at rulle den ud - jeg har nu helt døde arme og vabler i håndfladerne. Dejen gik fra stenhård til alt for blød på 0,5. Jeg tabte et udrullet stykke på gulvet, ødelage et andet da det skulle over på bagepladen og satte hånden ned i et nybagt stykke så der gik hul. Det første tag knækkede og jeg kastede det hen af gulvet i et hissyfit. Efter et par meget dybe indåndinger rullede jeg et nyt stykke ud og begyndte omhyggeligt forfra. Jeg VILLE lave et hus i år - basta!

Heldigvis var gavlene noget af det der makkede bedst ret. Da stykkerne havde bagt i 5 minutter fyldte jeg de udskårne huller med knuste bolcher.

Og det blev faktisk til nogle helt hæderlige vinduer. Til huset i 2010 brugte jeg nogle dumme bolcher som smeltede for mig efter et par dage. Det var SÅ ærgerligt når jeg nu havde brugt 45 timer på at dekorere det. Det lykkedes mig dog at få fat på de samme bolcher som jeg brugte i 2009, så jeg sætter min lid til at de bliver hvor de skal. I år bliver pynten ret simpel - magter ikke at sprøjte så meget glasur ud. Nu får vi se hvor meget det bliver til - skal først arbejde videre på det på torsdag.

Lige nu sidder jeg nemlig i et tog på vej til København i rasende fart. Kræfterne er små og helbredet ikke det bedste, så jeg har måtte trimme lidt i programmet. Sif står klar på hovedbanen når jeg ankommer og så skal vi spise frokost på Bistro Boheme. Senere i dag står den på Chokoladehistorier - et arrangement med en masse chokolade. Jeg tager til Herlev og overnatter, så jeg også får mulighed for at se min søster og lille ny niece Luca. I morgen skulle jeg så ha' været til frokost og hyggetur i torvehallerne med SushiStegen. Det har jeg desværre måtte aflyse til fordel for at hvile ud hos min søster inden jeg skal være på Hotel Marriott kl 17 og lære at lave fyldte chokolader sammen med en flok andre madbloggere - og direkte hjem med tog bagefter.
Det er træls at der ikke er kræfter til det hele - men for en gang skyld er jeg på forkant og får meldt fra inden det går galt og jeg går i undtagelsestilstand.

Argh, det her tog har ingen salgsvogn. Det er bare for meget. Jeg har ikke taget vand med fordi der ikke var plads i tasken - jeg regnede med at købe en flaske og en banan nu. Der er pludselig meget langt til København.....og den labre frokost bestående af kalvetatar pikante rørt med chili & tabasco, crème fraîche, trøffelolie, rødløg, kapers, estragon & cognac, serveres med salat, cornichons,ristet rugbrød & kartoffelchips med havsalt. Suk, måske skulle jeg ikke tænke så meget på mad?

I bedste fibrohjernestil har jeg husket min bog - men glemt mine læsebriller. Så nu vil jeg slukke computeren, tage mine høretelefoner på og slappe af til lidt stille og roligt Nine Inch Nails. Er allerede i Middelfart og der er 'kun' 2 timer til jeg rammer storbyen. Vi ses på onsdag når jeg skal med toget hjem og har computeren fremme igen
d

9 kommentarer:

  1. Kære Moster K
    Jeg er altså også nysgerrig - hvilke bolcher?
    Og jeg kan afsløre at kongen af DK er noget rigtigt skidt at bruge.
    Signe

    SvarSlet
  2. Hvor er det smukt, man bliver glad helt ind i barnesjælen :) Hvilke bolcher bruger du?

    Venlig og beundrende hilsen fra Mette

    SvarSlet
  3. De er altså SÅ skønne de vinduer. Jeg MÅ prøve at lave sådan nogle. Jeg kan dog ikke få linket til at virke (siden der kommer frem er tom). Kan du afsløre hvilken type bolsjer der er bedst?

    Og tusind tak for sidst. Det var super hyggeligt.

    SvarSlet
  4. Tusind tak :-) Uh, jeg glæder mig til at skulle hjem og pynte det i morgen. Du kan jo starte med at lave et lillebitte et ;-)

    SvarSlet
  5. Tusind tak - jeg håber de makker ret i år og ikke smelter. Tak, det har været den fed tur. Bistroen skuffede bestemt ikke - og det blev endda plads til en bette kage hos Strangas bagefter ;-)

    SvarSlet
  6. Aww, tak - hvor er du sød :-)

    SvarSlet
  7. Camilla-fabricius.blogspot.dk29. januar 2012 kl. 18.31

    Kram, et kærligt et som gør godt i sjælen, men ikke ondt i kroppen.

    SvarSlet
  8. Smukke vinduer, det skal nok blive godt. Og god tur til København. Bistro Boheme er virkelig lækker så der er noget at se frem til :)

    SvarSlet
  9. Jeg er vild med de vinduer. Glæder mig til at se det færdige peberkagehus. :) Jeg har selv tænkt på at lave et i flere år, men har aldrig haft tiden.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...