mandag den 22. august 2011

Knuste kartofler med rosmarin, hvidløg og parmesan...

Jeg har virkelig fået smag for knuste kartofler. Efter at ha' lavet 'salt & vinegar' versionen lavede jeg den her:

Rosmarin, hvidløg og parmesan gør dem til sprødt og lækkert tilbehør til mange kødretter - eller en selvstændig vegetarret.

Bær over med mig - for der kommer lige et par gentagelser. Tænd først ovnen på 220°C. Læg kogte kartofler på et stykke bagepapir.


Den her gang fik de nogle gevaldige dask med den grove ende af kødhammeren.


Kartoflerne pensles med rigelig olivenolie og pudres med hvidløgspulver.

Og så drysses de med rosmarin og flagesalt inden de smækkes i ovnen.


Når de begynder at blive gyldne og sprøde tages de ud.

Og der rives godt med parmesan ud over.

Og så skal de ha' 4-5 minutter ekstra til parmesanen er sprød og gylden også.

De knuste kartofler blev serveret til den sprøde karbonade og en hurtig blandet salat.


13 kommentarer:

  1. Mums, siger jeg bare. Og det siger jeg til alle dine madindlæg. Tak for inspiration og deling.

    SvarSlet
  2. Hej, jeg har lavet de her super lækre kartofler her til aften i mit bofællesskab. Stor succes. Tak for inspiration!
    Vh Agnete

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre :-) Den her er altså virkelig også god. Parmesan kan godt nok give smag og knas til mange ting.

    SvarSlet
  4. Hej Susanne

    Tak, de er virkelig værd at prøve - meget lækre :-)

    Det ser vel nok godt ud med frokosten. Jeg har også spist frokost der for noget tid siden - det er altså dejligt at de kæler sådan for detaljerne.

    Jeg er meget glad for den nye kasse - men jeg laver altså ikke de opskrifter der er med. Kan bedre lide at lave mine egne ting. Men det er dejligt at der både er kød, stivelse og grønt med til 4-5 måltider.

    Du kan jo smutte forbi Lone Kjærs blog og melde dig til hendes nyhedsbrev, så går du ikke glip af den slags fremover ;-)

    SvarSlet
  5. Uh, bare se at kom i gang - de er virkelig gode :-)

    Tak :-)

    SvarSlet
  6. Tak :-) Ork ja, jeg syntes det er rart med et par forskellige varianter at veksle imellem. Men jeg skal da lave dem med eddike i aften :-D

    SvarSlet
  7. Vi lavede din Salt&Vinegar-version forleden og selvom resultatet ikke så lige så godt ud som på dine billeder, smagte de forrygende. Altså er jeg mere end fristet til også at prøve denne variant :-)

    SvarSlet
  8. Det er vel nok dejlig feedback - tusind tak for det :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  9. Jeg må virkelig snart afprøve de der knuste kartofler :) Jeg ser dem efterhånden alle vegne her på blogland :) og lækre ser de jo ud :) Skøn tallerken :)

    /Kristine

    SvarSlet
  10. Hej Klidmoster. Det er første gang jeg skriver men har læst med længe. De kartofler - både denne og den med salt/vinegar skal simpelthen prøves! Min mund løber i vand bare ved at se på billedet.

    Så i øvrigt at du havde været på Cafe Hack til brunch. Jeg har også lige været der og fik frokostbrættet. MUMS det var godt. Se evt. min anmeldelse her altmellemhimmelogjord-sgs.blogspot.com. Jeg glæder mig i øvrigt til at høre om din oplevelse med den nye kasse fra aarstiderne. Surt show at jeg ikke vidste at Lone Kjær var i Magasin. Er vild med hendes bog SUND på den fede måde.

    Mvh. Susanne -også fra Århus

    SvarSlet
  11. De ser godt nok lækre ud - men kan man mon undvære eddiken, når man nu har fået smag for den version?!

    SvarSlet
  12. Hejsa!
    De ser virkelig lækre ud! Hvor mange kartofler skal der bruges til 4 voksne, vil du tro? - og hvor længe skal de have, og hvor mange grader i ovnen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Temperaturen står skam oppe i teksten - tiden er mellem 10-? minutter. Det kommer helt an på hvor sprøde du vil ha' dem.

      Jeg vil anbefale at du beregner minimum 200 gram kartofler pr mand - for de er yderst vanedannende.

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...