torsdag den 4. august 2011

Baconflet, net eller gitter?...

Derovre i det store Amerika kaldes det bacon weave vævet bacon. Jeg har set det pakket om farsbrød og til at lave en dekadent brunch-rulle med scramble eggs og ost inden i. Selvfølgelig skulle jeg prøve at lave det i dag.

Fra råt.

Til sprødt.

Jeg åbnede for den store pakke bacon og tog en del skiver ud. Det er den fordel at lave nettet af skiver der er skåret lige efter hinanden. Tænd ført ovnen på 190°C.

Start med 2 skiver og læg dem, på bagepapir, sammen så de former et hjørne - lad sværsiden være udad.

Byg videre, sørg for at være omhyggelig.

Der kan være 5 skiver på hver led. Det går langsomt men sikkert fremad.

De 2 yderste stykker vendes så de også har sværsiden udad.

Hjørnerne og de løse ender fæstnes med tandstikker. De kan nemt fjernes bagefter ved at dreje dem forsigtigt lidt rundt først. Bagepapiret glides over på en bageplade som sættes i den forvarmede ovn.

Efter 7 minutter tog jeg pladen ud og duppede alt den overflødige væske fra (billigt bacon er pumpet og vil smide en masse væske). Efter endu en rum tid tog jeg pladen ud igen - og denne gang hældte jeg det afsmeltede baconfedt fra i en lille skål. Derefter fik baconen lov til at stege færdigt til det var gyldenbrunt.


Tandstikkerne blev pillet ud og det færdige flet blev løftet over på fedtsugende papir. Det havde bestemt potentiale - og jeg har et par ideer det skal afprøves til. Altså ikke lige der her, for det er spist.

Jeg lavede en lille broccolitærte hvor jeg kunne bruge det som låg. #AEBMB

20 kommentarer:

  1. Vibeke ( min-Kage )29. jan. 2012 18.56

    Årh hvor fint :-)))))
    Jeg er helt vild med din bacon dille ;-)

    SvarSlet
  2. mette kristensen29. jan. 2012 18.56

    Bacon er helt klart et undervurderet krydderi :-)

    jeg har selv flettet bacontæppe på størrelse med en bageplade, det bliver nemmere jo flere gange man gør det ;-) Jeg skulle bruge mit til en baconeksplosion, en slags fars/bacon roulade med ceddarost, det kan klart anbefales !

    SvarSlet
  3. Meget dekorativt!

    SvarSlet
  4. Ej hvor cool!
    Jeg synes altså, at du skal tjekke "Epic MealTime" ud på Youtube, de laver en masse skøre ting med bacon - og de elsker det! ;)

    SvarSlet
  5. C'est la vie by G.29. jan. 2012 18.57

    Bacon-flet holder da max!!! Hvor cool - endnu engang super god inspiration :)

    SvarSlet
  6. Ej det var da en sjov idé, for bacon er der bestemt ikke noget galt med ;)

    /Lise

    SvarSlet
  7. Hannekriegbaum29. jan. 2012 18.57

    Kære Malou
    Genialt! .. du er da stopfyldt med gode idéer!!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  8. Ha ha, tak - det appellerer til mit indre legebarn. Jeg ville jerne lave noget af det de laver - men det bliver for dyrt når det bare er "legemad". Men man kan jo overføre nogle af ideerne ;-)

    SvarSlet
  9. Ej hvor er du cool! Alle de voksne jeg kender, som jeg har vist "Epic Mealtime" til, synes bare det er klamt og burde forbydes.. Du er for cool! Thumbs up!

    SvarSlet
  10. Jeg kan ikke tage æren for ideen, men synes det var sjovt at prøve kræfter med. Tusind tak :-)

    SvarSlet
  11. Jaha, det er det nye sort. Tusind tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  12. Kære Hanne
    *bukker* Tusind tak skal du ha' :-)
    Knus

    SvarSlet
  13. Mange tak :-)

    Åh, jeg ELSKER bare "Epic MealTime" - og abonnerer skam på deres videoer. Det er der jeg har fået min baconiver fra ;-)

    SvarSlet
  14. Mange tak :-)

    SvarSlet
  15. Ih, tak :-)

    SvarSlet
  16. Tak skal du ha' :-)

    Hæ hæ, så bare vent - det kommer MEGET mere :-D

    SvarSlet
  17. Mange tak :-)

    SvarSlet
  18. Oh yes, meget undervurderet :-)

    Åh, har haft kik på baconeksplosion - og planlægger at lave en fordansket udgave af den.

    Wow, Det må ha' set vildt ud med en hel bageplade fuld. Væskede det ikke meget?

    SvarSlet
  19. Bacon Quilt - ser meget indbydende ud :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Klidmoster.dk Copyright © 2009 Designed by Ipietoon Blogger Template for Bie Blogger Template Vector by DaPino