onsdag den 6. juli 2011

Karrypandekager med tun og rejer...

Det er varmt og appetitten er derefter. Magter ikke varm mad i dag - så jeg var i fryseren efter noget der kunne bruges. Jeg fandt en pakke karrypandekager som var blevet til rest fra årets pandekagedag.

Det var både nem og hurtig mad til den lille appetit.

Der var også en lille pakke rejer i fryseren som blev tøet op i koldt vand. En dåse tun i vand blev drænet og ½ gul peberfrugt skåret i små tern.

Lidt Hellmann's mayonnaise, French's sennep, fuldkornssennep, salt, peber og karry udgjorde dressingen.

Tun, rejer, peberfrugt og lidt hakket koriander blev vendt i dressingen.

De optøede pandekager var nemme at skille fra hinanden pga papiret.

Fyldet blev fordelt på pandekagerne, som blev rullet sammen med en ekstra tot koriander.

Der er også en anden grund til at det blev nem og hurtig mad i dag.


Jeg har fået at vide at jeg af og til viser tingene lidt for rosenrødt herinde. Værsgo, her er et kik bag facaden. I mandags lavede jeg en lækker middag fordi Max skulle komme på besøg - det kostede alle de skeer der var på kontoen og flere til. Så i går kunne jeg slet ingenting og i dag er det ikke meget bedre. Derfor ser mit køkken sådan her ud nu. Og sådan ser det faktisk tit ud. Da Max boede her hjælp han til med at tage det hen af vejen. Nu skal jeg selv både lave maden og vaske op bagefter - og det er der sjældent kræfter til den samme dag. Jeg skal 'bare' tømme opvaskemaskinen og 'bare' skylle det hele af så det kan blive fyldt i den. Men jeg har ikke kræfterne til det. Velkommen til min virkelighed.


5 kommentarer:

  1. SÅ flot du tør poste det billede af dit køkken.. Sidder og klapper i mine små fede hænder...

    SvarSlet
  2. Jamen ER der nogen som seriøst tror på at det IKKE ser sådan ud når man har lavet mad?

    SvarSlet
  3. Ligner mit køkken, når jeg har haft gang i gryder, potter og pander og andet... :-)
    Pandekage m. rejer og tun, lyder lækkert :-)

    SvarSlet
  4. Det vakre kjøkkenbord :-)

    Jeg elsker at du har valgt at lave en madblog og ikke en klynkeblog - og jeg elsker også når du så laver en lille 'behind the scenes' som denne her! Dat is de vay de cookie krumbels xo

    SvarSlet
  5. virkeligheden er barsk - sådan er det for alle, om vi vil være ved det eller ej. Du var så for nyligt i radioen - hatten af for det og nej man kan altså ikke alt - og det uanset om man har fået en diagnose eller ej

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...