mandag den 4. juli 2011

Helt til hest...

I den sidste uges tid har jeg godt nok fået spist noget hest. Og jeg må sige at jeg er overrasket både over smag og mørheden på det meget flotte kød. Der skal nok komme opskrifter på hen af vejen - hvis det altså har nogen interesse. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om hest er 'hot eller not' i blogland.

Jeg synes selv jeg har fundet den rette vinkel på madlavning med hestekød. Kødet er lidt sødere end oksekød og har et snert af vildt. Der skal syre, skarphed, bitre ting og umami til at give modspil. Sennep, parmesan, æbleeddike og ramsløgskapers har vist sig at være rigtig gode legekammarater.

For første gang i 4 dage er der ikke hest på menuen. Jeg har nemlig fundet resten af årets påskelam i fryseren - så det får lige en enkeltbillet til Indien. Tilbehøret bliver dampet amarant, raita, marinerede løg og en fake chutney. Max kigger forbi og spiser med, så jeg vil gerne gøre lidt ekstra ud af det. Det er stadig meget mærkeligt at han ikke bor her mere og det bliver rart at se ham igen. Hvis han er meget heldig får han måske en lille kugle is til dessert - men så skal han også hjælpe med opvasken ☺


11 kommentarer:

  1. hmm hest. Det er da værd at prøve :)
    Jeg er dog ikke vild med Amarant. Jeg spiser glutenfrit af ufrivillige årsager og Amarant bliver brugt i flere melblandinger.. og det giver en sær smag....

    kan godt forstå det må være sært med Max men også godt i kan være venner :)

    SvarSlet
  2. Jeg er årgang 1954 og i mit barndomshjem opdrættede vi heste og spiste hest. I dag er jeg stadig rytter, men synes det er helt OK at spise hestekød.
    Jeg er bare ikke stødt på det i butikkerne.
    Kan godt huske det havde en anelse sødme...

    Glædelig mandag.
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Så vidt jeg husker, spiste vi vist hest nogle gange i løbet af min barndom og kunne da sagtens finde på det igen.

    Synes egentlig det virker som om folk reagerer stærkere på at spise små, søde (kæle)dyr - som fx. kanin. Begge dele er nu i mine øjne, helt ok at spise. Jeg prøver nu også gerne lidt af hvert (en god tommerfingerregel er: hvis det giver dig kvalme allerede inden du har smagt på det, bør du måske lade være), men tror aldrig jeg ville kunne spise hund. Det skyldes nu nok mere, at jeg synes det virker lidt ulækkert at spise kødædere.

    SvarSlet
  4. Uanset om det er hot eller not, så er det altid sjovt at høre om andres eksperimenter :-)

    SvarSlet
  5. Her i huset er vi meget glade for heste. 4 ud af 5 rider. Den store pige er endda rejst til Australien for at træne heste i det næste år.
    Jeg har dog smagt hest, og det smagte glimrende. Jeg tror dog aldrig vi kommer til at spise det regelmæssigt, men det er nok mere pga tradition en noget andet.

    SvarSlet
  6. Blog du bare lidt hest - det "sære" er jo det særlige ved din blog :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er så smagsnysgerrig, at jeg aldrig holder mig tilbage. Så kom frisk med lidt mere og flere af de der hesteopskrifter -særligt det der hestebaconsmør!?!

    SvarSlet
  8. Tante Gul - Tro mig, det er virkelig godt :-) Ok, hvordan sær? Jeg skal lege lidt mere med det en anden dag. Ja, det er sært - men vi elsker jo heldigvis stadig hinanden :-)

    Kisser Laptern - Godt at høre. Jeg er heller ikke stødt på dit i mange år. Er glad for at ha' fundet det :-)

    Maria - Jeg er helt enig, det er en god regel. Uh, jeg har faktisk smagt en enkelt kødæder. I Tallinn fik jeg bjørn - og det smagte rigtig godt.

    Hottie von Dottie - Tak, det er en god indstilling ;-)

    SvarSlet
  9. Kirsten - Den holdning tror jeg der er mange der deler med dig. Spændende med Australien :-)

    Ungersvenden - JA!

    Tine - Hæ hæ, du kender mig så godt. Det næste skøre bliver blæksprutte :-D

    SushiStegen - Cool, der skal nok komme mere :-) Hestebaconsmørret ligger på bloggens Facebook side. Jeg linker til den i indlægget med hestebøffen ;-)

    SvarSlet
  10. Hvor er det opløftende, at se alle dine blogindlæg omkring hestekød. Ind imellem føler jeg, at jeg er den eneste i verden der spiser det frivilligt. Hold op hvor er jeg blevet vrænget på næsen af mange gange, når jeg taler om lækkerheden i en hestefilet! Men så længe dyrene har haft et godt liv, er det altså ikke mere synd at spise en hest, end det er, at spise en kalv/ko/gris/kylling/whatever! Må jeg have lov at spørge, hvor du køber kødet? Jeg synes det er svært at få fat i.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...