The-røget and med pappadelle...

Her er en opskrift fra gemmeren. Det hele startede en dag hvor jeg fandt en pose andekød i fryseren fra falsk confit (and langtidssimret i kraftig fond frem for fedt). Det havde ligget siden før jul og det fede kød havde taget lidt af 'den der fryser-smag' til sig. Men da jeg jo praktiserer Stop spild af mad, satte jeg mig for at kamuflere den smag og bruge kødet alligevel - for det fejlede jo bestemt ikke noget. Jeg overvejede først en kraftig indisk sauce eller en wokret med mange krydderier. Men så var det jeg kom i tanke om et kinesisk madprogram jeg havde set på BBC Food engang - der blev der røget et andebryst over the inden det blev tilberedt. Mon ikke man så kunne gøre det omvendt også?

Jeg gjorde min lille Abu røgovn klar - ikke med røgsmuld, men med Bouquet of Flowers fra Kusmi (blandt kagedåserne kendt som Fleurs du mal).

Andekødet blev lagt på den folie-indpakkede bakke og røget i ca 2 minutter. Brændende the kradser noget mere i halsen end røgsmuld skulle jeg hilse og sige.

Grøntsagerne til retten var 'resten af ugens kasse'. Der var bla disse smukke bladbeder. Dem skyllede jeg og snittede i stykker - stænglerne og bladene hver for sig.

Ud over bladbederne var der alm løg, rødløg og lidt romanescokål.

Pappadellepasta, piskefløde og røget and.

De 2 slags løg, kålen og stænglerne fra bladbederne blev sauteret i lidt olivenolie. Bladene blev tilsat sammen med 2 dl fløde.

Den røgede and kom i og retten blev smagt til med agavesirup, citronsaft, salt og peber.

Den nykogte pappadelle blev vendt i og så var der mad. En overraskende god måde at bruge en rest and på. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger the til at ryge med.

Max flytter allerede på lørdag. Det bliver vildt mærkeligt, men vi håber på at det er den rigtige beslutning i længden. Jeg skal nu bo for mig selv og i den forbindelse visiteres til hjemmehjælp. Det er ikke sjovt som 37 årig, men den tunge rengøring kan jeg simpelthen ikke magte. Det har hængt på Max i mange år. Og med fuldtidsarbejde, en kronisk syg kone og sparsom fritid har det været en stor mundfuld for ham. Da jeg først fik konstateret fibromyalgi fik jeg bud på at acceptere at mit hjem ikke længere kunne være pletfrit. Det er dog ikke alle gæster jeg har haft siden der har kunnet acceptere min nye rengøringsstandard. Jeg har sågar oplevet at blive valgt fra fordi her var for beskidt - endda af en anden førtidspensionist.

Det at støvsuge gør så ondt i hænder og arme at det koster 3 dage i sengen på Dolol bagefter. Men det skal jo gøres ellers bliver her jo ikke rart at bo. Alt bliver anderledes nu - for jeg kan f.eks ikke selv tage de tungeste gryder ud af skabet og den slags. Hver dag støder jeg på nye forhindringer. Når jeg tusser rundt og laver mad, med indlagt pauser, plejer Max jo at rydde op, vaske op løbende eller tage køkkenet bagefter - nu skal jeg selv tage det hele. Det betyder at jeg ikke skal gå i gang med for store projekter, for så kommer jeg til at må give op halvvejs. Det kræver tilvænning.

Det er bare så træls at skulle bede om hjælp udefra - men nu er det nødvendigt. Det næste stykke tid vil jeg hele tiden opdage nye ting der skal findes en praktisk løsning på. Jeg vil dog som altid prøve at se det fra den mest positive vinkel. Gider ikke blive en af de der forurettede der er bitre på livet og spilder gode kræfter på at brokke sig (alt for meget) - det handler om at få det bedste ud af det. Livskvaliteten skal være i højsædet og jeg skal prøve at glæde mig over de ting jeg trods alt stadig kan. Her vil jeg så godt sætte et citat om citroner ind - men jeg kan ikke vælge mellem de 2 jeg har fundet. Oh well, så kommer de begge: "When life gives you lemons, suck out all of the vitamin C and yell “EAT THAT, LIFE!” og "When life gives you lemons, tuck them in your bra. Couldn’t hurt, might help". Så sandt som det er sagt......