fredag den 15. april 2011

Røget kyllingesalat...

For at få mest muligt ud af den røgede kylling fra Sødam pillede jeg ALLE små bidder af skroget. De blev brugt til en meget enkel kyllingesalat.

Man kan selvfølgelig komme asparges, peberfrugt eller lidt syltet agurk i - men her er den bare helt plain og serveret med et drys friskkværnet sort peber.

Indrømmet: det er ikke en salat for de fedtforskrækkede. Her er brugt den samme gode mayonnaise som til sandwichen. Den får følgeskab af lidt cremefraiche 38%, fuldkornssennep, French's sennep, salt og peber. Let den gerne med skyr eller græsk yoghurt - det havde jeg bare ikke i huset.

Alt kødet blev skåret i små tern.

Kyllingesalaten var heller ikke tosset i en halv avocado skulle jeg hilse og sige.

Her går det stille og roligt. Separationen er nu officiel med bevilling og det hele. Max flytter ind i sin nye lejlighed d. 15/5. Det bliver mærkeligt at skulle bo alene og det giver mange bekymringer allerede. Men jeg håber at jeg kan få det vendt til at det er en god udfordring for mig. Så jeg messer mantraet "Det skal nok gå alt sammen" og håber på det bedste.

I aften skal Sif og jeg på Klassisk 65. Min del af præmien fra Olivadokonkurrencen skal omsættes til en laber middag der. Åh, det bliver dejligt at blive forkælet i godt selskab.

God weekend til alle!
Link

7 kommentarer:

  1. Alt godt til dig og dine.

    God tur i aften :D

    SvarSlet
  2. Hej Malou :)

    Det ser lækkert ud :)

    Hvor er det godt at høre, at du holder modet oppe.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  3. God måde at få kyllebassen på - nammenam! Håber I får en god tur i aften - husk at hilse :-D

    SvarSlet
  4. Kære Malou
    YUM!! Og heldigt at vi ikke er fedtforskrækkede ... tænk alt det lækre mad, vi så ville gå glip af.
    God aften til jer 2 :)
    Kh Hanne

    SvarSlet
  5. uhm, din kyllingesalat ligner en jeg fik fra Meyers Deli for nylig. Også bare helt plain - dog ret store stykker kylling, og stod der dressingen var lavet på youghurt og grovkornet sennep. Og den smagte stadig herligt fuldfed:-)
    Håber du får en dejlig aften for din præmie
    God weekend
    Mariannne

    SvarSlet
  6. Kære Malou
    Den ser super lækker ud. Kan godt lide ideen om at bruge røget kylling på den måde. Det skal prøves! Jeg håber, i fik en god middag. Jeg elsker det sted.
    Kh Nadia

    SvarSlet
  7. Mums for en kyllingesalat. Sikke en lækker blog du har, det er bestemt ikke sidste gang, jeg kigger forbi :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...