fredag den 29. april 2011

#AEBMB...

For de uindviede må jeg hellere forklare overskriften. Den stammer fra Twitter og er det der kaldes et hashtag (#). Det betyder her i alt sin enkelthed: Alt Er Bedre Med Bacon. Oh yes, det er der vi er.

Nystegt bacon - fra mikroovnen???

Jeg har længe påstået at bacon er gastronomiens gaffatape som kan reparere enhver ret. Men det at stege bacon hader jeg - det bliver enten ikke som jeg vil ha' det eller også får jeg kvalme af lugten. Så det er faktisk ikke ret tit jeg laver bacon. MEN det ændrer sig nu. For i onsdags snakkede jeg med Lars Grydeske om mikrobølgeovnens fortræffeligheder. Han kunne berette at han skam stegte bacon i sin. Han fik sig et godt grin over mit vantro ansigtsudtryk, men forsikrede mig om at den sørme var god nok.

Det skulle jeg selvfølgelig straks afprøve. Og som den last mover jeg er har jeg siden opdaget at ALLE andre end mig åbenbart vidste at man kunne stege perfekt bacon på den måde. Skulle der alligevel sidde en enkelt derude der tænker: Æh, hvad kan man? - så kommer her en hurtig guide. Læg først baconskiver på en tallerken mellem 2 stykker køkkenrulle. Her den gængse fra Tulip.

Alt afhængig af mikrobølgeovnens muskelkraft skal baconen ha' 4-5 minutter på fuld knald. Hellere kigge til det efter 4 end brænde det til slagger på 5 (empirisk indlæring rules).

Tah da.....sprødstegt og næsten lugtfrit bacon. Det er et mirakel! Baconen pilles lynhurtigt af papiret og så er det klart til at guffe i sig.

Her til labre scrambled eggs og HEINZ ketchup. Og sådan kan det jo gå at man kommer til at æde en hel pakke bacon......selv.

Det vælter bare ind i tiden med invitationer til spændende arrangementer og det er desværre ikke dem alle der er kræfter til. På mandag er der et et meget interessant et på Carlsberg med lancering af nye drikkevarer og dejlig middag til - men jeg magter simpelthen ikke at skulle med toget til København for en dag. Jeg har en aftale tirsdag som er ret vigtig, så det ville betyde ca 8 timer i et tog frem og tilbage - det kan jeg altså ikke holde til.

Til gengæld har jeg så sagt 'ja tak' til at tage til Ebeltoft sammen med Sif og Signe for at spise frokost på Fregatten Jylland d. 12/5. Hotel & Restaurantskolens innovationslinje laver en spændende menu hvor de indrager ingredienser fra Fregattens proviantliste fra togtet til de Vest-indiske øer. Det tror jeg bliver en rigtig sjov oplevelse.

Hold nu op hvor var det en god Lakridsmiddag i aftes på Malling & Schmidt - jeg skal lige simre lidt mere over det og udvælge billeder inden jeg blogger om det. Men jeg kan fortælle så meget som at det var legen.......wait for it.......dary!

Point til dem der ved hvor det kommer fra ☺

11 kommentarer:

  1. jegveddetjegveddetjegveddet! How I met your Mother!!!! Og jeg vidste også det med mikroovnen! - skal vi ikke lige hurtigt lave det her til en giveaway? :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er også fan af Mikroovns bacon, hader at stege det, det lugter og sprøjter!

    Og jeg er også kæmpe fan af "How I Met Your Mother" - specielt Barney ;D

    - Maj

    SvarSlet
  3. Ej, det vidste jeg sgu faktisk ikke at man kunne - endnu en "very last mover". Men det skal da prøves asap. Tak for tippet.

    SvarSlet
  4. og skal man stege rigtig meget så kan det også lade sig gøre på bagepapir i ovnen ;) men micro'en er altså old news ;)

    SvarSlet
  5. #AEBMB, I lurve it! En hyldest til bacon. Det ser man alt for sjældent :)

    SvarSlet
  6. Hvor er det lækkert at vi lever i en tidsalder, hvor man kan tilberede en HEL pakke bacon, på bare 10 minutter. Og det er uden man behøves at stå og vende ting på en pande, eller frygte for sit liv. (Jeg er ret bange for sprøjtende olie :( ...)

    AEBM <3

    Mvh,
    Kris!

    SvarSlet
  7. Jeg bliver nødt til også at fortælle, at jeg også steger bacon i mikroovnen. Den bliver brugt en del her i huset:-)

    SvarSlet
  8. Jeg lærte af min foretrukne bagel-cafe, at man kan stege bacon i mikroen. Tjuhej hvor det gik! Man kan roligt sige, at der gik et hashtag eller 2 gennem køkkenet, da vi først fandt ud af det (vi æder nemlig pænt mange sandwiches..)

    SvarSlet
  9. Ork, det har jeg da gjort i årevis - men altid med bagepapir. Det er dejlig nemt hvis man skal have sprød bacon til salat og så'n.
    Møs

    SvarSlet
  10. Jeg kender godt microtricket, men gamle vaner kan være svære at udrydde, så jeg ender ofte med at stege det på panden alligevel.

    Jeg var ret fristet af Fregatten, men det passer dårligt ind i programmet, da jeg har en del at se til de næste par uger - det lyder ellers ret spændende.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...