onsdag den 31. marts 2010

Udbrændt...

Oh my, der er ikke meget at give af i de her dage. Heldigvis har vi ikke de store planer i påsken. Det bliver dog til lidt hygge med venner og kagedåser, men på et plan hvor jeg kan magte det. 

Vi har meget at tænke på lige i tiden og det stresser desværre lidt for meget for mig. Max har været til 1., 2. og 3. samtale til et job som han bare er perfekt til. Der kommer først endeligt svar efter påske, der er lige et par reference personer der skal tales med først. Puha, det er hårdt med alt den ventetid. Vi håber på det bedste og krydser alle fingre.

Jeg blogger nok lidt ujævnt her i påsken. Der er både en anmeldelse af Restaurant Miró og et ABC indlæg på vej. Når jeg engang får samlet nogle kræfter til det....

mandag den 29. marts 2010

I fibromyalgiens favntag...

Æv, jeg ville ellers så gerne ha' blogget om vores besøg på Restaurant Miró i dag. Der er bare ingen skeer til at skrive det med. Jeg har totalt fibro-overload i med smerter overalt. Så jeg tager mig lige en slapper i dag og prøver at samle nogle kræfter.

Men jeg kan sige så meget at det var noget skønherligt mad vi fik og at det var en helt igennem vellykket aften. Fortsættelse følger.....

lørdag den 27. marts 2010

Fredags forkælelse...

I går var Max og jeg på "køb dig glad" tur i Salling Super. Begrebet er faktisk en smule misvisende, for man behøver faktisk ikke at købe noget dernede for at blive glad. Man skal bare gå langs hylderen og kigge på alle de spændende specialiteter i glas, på dåser, i poser og i løs vægt. Der var faktisk kun en ting jeg SKULLE ha', for min Vladimir-dåse var gabende tom - og et liv uden Vladimir er ikke et liv værd at leve. Overdrivelse fremmer forståelsen, ikke?

Jeg magtede ikke rigtig at skulle hjem og lave det helt store aftensmad, så vi besluttede os for at købe noget guf med hjem og så nippe lidt af det til et glas rødvin. For det kan godt være at bøffen kan undværes på en fredag, men rødvinen kan bestemt ikke. 

Jeg købte en dåse artiskokker som efter planen skulle marineres i hvidløg, persille og citron. Da jeg havde hældt væden fra ændrede jeg dog mening. De skulle da laves til dip! Først klemte jeg den overskydende lage (vand tilsat citronsyre) fra artiskokkerne med fingrene. Dippens øvrige ingredienser blev: 1½ dl græsk yoghurt, 1 spsk mayonnaise (Heinz), 1 fed presset hvidløg og 2 spsk hakket persille. Frem med stavblenderen og *wroom wroom*.  Dippen blev smagt til med salt peber og et squeeze citron.    

Jeg kunne ha' købt mig fattig i afskåret delikatessepålæg nede i Salling. Men når jeg står foran montren og skal vælge bliver jeg altid så praktisk (læs: nærig). Holdbarheden er simpelthen for kort til at man bør købe for meget. Ellers ender man jo med *gys* at skulle smide noget ud. Så det blev kun til et enkelt lag med røget lammekølle. Derefter gik den praktiske og økonomisk bevidste husmoder så over og fandt en spegepølse og en paté i køledisken. Så er der da pålæg til frokost de næste par dage.

Tilbehøret blev: lækre økologiske cocktailtomater, pesto, oliven-tapanade, artiskokdippen, cornichoner, hjemmesyltet rød peber og italienske grønne oliven.  

Brødet var et stort lækkert bondebrød fra Emmery´s.

Og så var der dækket op til hyggemad. Adventskrans, siger du? Der er ingen adventskrans på det billede, som i *This is not the adventskrans you are looking for*. Virkede mit Jedi mindtrick? Nå ikke. Det siger lidt om hvor mange (eller få) kræfter jeg har i tiden. Det virker som et uoverskueligt projekt at få pakket det julepynt væk. Men nu er kasserne da kommet op fra kælderen, så er det 'bare' om at tage mig sammen til at fylde dem.     

Aj, hvad er nu det? Nede i Salling er de SÅ snedige. Der står man og får vejet sin Vladimir af henne ved den skønne tedame - og så lyder det pludselig bagfra: Skal du ikke lige smage et stykke chokolade? Så er det gudhjælpemig en Summerbird-pusher der står det med hele sortimentet af påskeæg. Han byder gavmildt af dem alle og vi er ikke sene til at finde vores favoritter. Og der står jeg så - på "køb dig glad" tur med skattepenge på lommen. Verdens nemmeste offer. Både Max og jeg køber 5 stk hver. De skal nydes her i påsken.   

Er de ikke smukke? Jeg er fuldstændig forlibt i det blå spurveæg. Det var dog ikke det jeg spiste i går. Det var det mørkebrune 'Pollock d´Or' med marcipan og mørk chokoladeganache, der måtte lade livet. Uha, hvor var det godt. 

Nu skal jeg hvile mig og slappe af. I aften kommer nemlig til at koste kræfter. Vi skal ud og spise fancy for sidste gang i et stykke tid. Indtil Max får et job har vi ikke så meget på kontoen til luksus. Faktisk ved vi ikke helt hvad der kommer ind på kontoen i de næste par måneder. I år har vi dog været så heldige at få penge tilbage for både varme og el, så dem vil vi bruge på en dejlig aften på Restaurant Miró. Så kan vi sidde med vores vandgrød hele April og mindes den gode mad vi fik derinde ☺  

fredag den 26. marts 2010

ABC i ord og billeder: Æ...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til Æ. 

Æ for mig kan være Ægte saucer, Æbler, Ærter og da det nu er påske - Æg.

Der findes mange gode måder at lave æg på:
 Spejlet til en 'full english breakfast'.

Scramblet til røget laks og spinat.

Pisket og lavet til omelet med ost og tomat.

Kogt og serveret som en klassisk æggemad med mayonnaise, tomat og karse.

Eller hvad med et smilende vagtelæg som en del af en fancy frokost?

Påskeæg må der også til. De her lækre økologiske chokolade æg fra Mølle Skovly har jeg købt hos Aarstiderne. Vi har virkelig sparet på den og kun delt et af gangen. Der er stadig et tilbage i æsken. Det skal vi nyde i aften. 

Og da det så SKAL handle om ÆG i dag, er der lige en joke jeg ÆGGE kan nære mig med at fyre af:

Mand: "Når hvordan vil du have dine æg imorgen tidligt?"
Kvinde: "Ubefrugtede!"

Se andre bidrag med Æ her

torsdag den 25. marts 2010

Kært barn har mange navne...

Denne post skulle faktisk handle om alle de kæle- og øgenavne jeg har støvet op i min tid i blogland. Men jeg kan mærke at der lige er noget jeg skal af med først.

Puha, jeg har haft en blogkrise. Har endda tænkt om om jeg skulle lukke bloggen ned i et stykke tid. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg blandt andet har fået tilkendt førtidspension pga invaliderende lav stresstærskel. Jeg skal nu lære at slappe af og ikke hele tiden gøre det som jeg føler andre forventer af mig. Efter samråd med min psykolog har jeg derfor holdt lav profil i blogland i et stykke tid. Ladet kommentarerne ligge uden at svare, lave en mappe med mails til senere besvarelse, ikke melde nye blogs til mine feeds og nyde at læse med rundt omkring uden at få dårlig samvittighed over ikke at lægge en kommentar. Det er også derfor der ikke kommer så mange indlæg i tiden. Det er svært at skrive om noget nyt, når der ligger gamle kommentarer og venter. Men jeg må sige at filmen knækkede her den anden dag. Der var en læser der kom med en halvfornærmet bemærkning om at jeg åbenbart ikke besvarede kommentarer og at det var tomt. Tag endelig ikke fejl: jeg sætter stor pris på de kommentarer der bliver lagt. Det er bestemt ikke med ond vilje at jeg ikke svarer med det samme og vigtigt at det ikke bliver taget personligt når jeg ikke gør. Jeg MÅ bare ikke stresse og da bloggen er mit åndehul SKAL den holdes stressfri. Håber at der er forståelse for det!

Nå, men tilbage til det sjove. Jeg har lavet en liste med alle de navne jeg er blevet kaldt i den tid jeg har blogget. Der er så også lige et par stykker som jeg godt kunne ha' undværet, men de har så til gengæld en høj underholdningsværdi. Navnene optræder på listen i den rækkefølge de er blevet mig tildelt:

Kmoster, MosterK, K'mozta (quaddamaddafunk - top radio), Moster Klid, Glidemoster, Moster, Linselusen, Kikært, Maolu, Malou Automatique, Malutten, Malotte, Guldfiskehjerne, Margarinefaster, Kusmikusinen, Sushisvigerinde, Kernefaster, Linselækker, Knorrmutter, Klepto-Klidmoster, Klepto-Karla, SMØRmoster, Fetamoster, Dipmoster, Kmutter, Sildemoster, Julemoster, Amokmoster, Malmu, Moster Kål, Moster Julekål, Moster Klejne, Chokolademoster, Klidkagehusmoster, Multitaskmoster, Multimoster, Julemosser, Yndlingsmoster, Levermoster, Kammuslingeørler, Løg-moster, Ristetløgsmoster, Klimåsser, Klidmåsen, Måsserkå, Englebamse, Moster Cool, Linse Linda, Kliddame, Bøfmoster.   

Tak for kaffe (som jeg jo så ikke drikker). Det er noget af en omgang. De fleste stammer fra kagedåserne og andre bloggere som jeg også kender ude i det der 'virkeligheden'. 

Jeg må sige at der er 2 kælenavne som jeg er blevet meget glade for, nemlig Kikært og Malou Automatique. 'Kikært' er Vitas påfund og det har hun kaldt mig helt fra starten. Det er simpelthen det bedste kælenavn til en selvudråbt klidmoster. 'Malou Automatique' stammer oprindeligt fra Tine, men er blevet en slags service jeg udbyder for kagedåser, andet godtfolk og min kære søster. Og det fungerer ganske enkelt: man fodrer mig med nogle oplysninger om råvarer, kødstykker eller smagskombinationer. Og vupti - så går automatique-funktionen i gang og spytter idéer ud. For oppe i mit hovede er der åbenbart en database over alt muligt og umuligt gastronomisk viden der ellers bare ligger og samler støv. Og nu skal I høre det frækkeste: de driller mig nogen gange ved at snakke om en eller anden ting for at se om automatique-funktionen går i gang. Og det gør den - og så griner de fordi det virkede. I feel played - and I love it!        

Fandt et link på nettet til en side hvor man kunne lave sig selv om til en Na'vi fra Pandora (fra fimen Avatar, hvis der er nogen der har boet under en sten og skulle være i tvivl). Og der var lige et navn på listen der passede til: Maolu. Det er faktisk Sif der har fundet på navnet.

Mit navn på Twitter er MosterK. Sif har lige skrevet en sang til mig med det navn. Den vil jeg gerne dele med jer.  

Hvad med dig, har du sjove kæle- og øgenavne?

søndag den 21. marts 2010

Pinlige indrømmelser...

Det kan jo ikke være lødig økomad jeg spiser hele tiden *host host*. Slemme Ibber har introduceret mig for et amerikansk fænomen, nemlig 'Fluffernutter'. Det er verdens ondeste morgenmad!

En Fluffernutter består af brød, peanutterbutter og Marshmallow Fluff®. Begge dele indkøbt hos Super Best på Vesterbro Torv i Århus. Der har de mange amerikanske og engelske produkter fra 'Food From Home'. 

Jeg foretrækker crunchy peanutbutter, det er godt med lidt der knaser. Og se lige den skønne klat marshmallow. Det smager som flødebolleskum, men er tykkere og ondere. Sif har lovet at lære mig hvordan man laver det, for sådan et lille glas koster 30 kr. Det kan laves meget billigere.

Til min morgen Fluffernutter brugte jeg dog en økologisk bolle. Det er de dersens boller fra Finn's som jeg har blogget om før. Den ristes godt på brødristeren og lægges sammen mens den er varm, så peanutbutteret og marshmallowcremen smelter sammen. Nydes lun med et stort glas mælk. Resten af formiddagen bruges så til at kravle rundt på vægge og loft i en voldsom sukkerrus. 

En ting som de så ikke forhandler i Super Best, men kun på Food From Home's hjemmeside er Heinz mayonnaise. Herhjemme kan det vist ikke fåes andre steder. Well, på Burger King i bittesmå bøtter. Den er simpelthen en helt fantastisk mayonnaise, både syrlig og aromatisk.

En ristet bolle med hamburgeryg, tomatskiver og lækre avocadoer fra Aarstiderne synger af fryd med mayo og friskkværnet peber.  

Hvad med dig - spiser du ting som ikke burde indrømmes over for andre?

lørdag den 20. marts 2010

Hvem er du?...

Så kom den, den første mur. Jeg har været til fredagsbar sammen med et par kagedåser. Der var mange spændende mennesker og mange interessante samtaler i købet af aftenen. Men spørgsmålet: "Hvad laver du?", sendte mig bare til tælling. Argh, jeg blev nærmest kvalt i sætningen: "Jeg er lige blevet førtidspensionist". Det kræver vist øvelse.....   

fredag den 19. marts 2010

Weekend på dåse...

Denne weekend kommer til at stå i kagedåsernes tegn. I dag har kagedåse nr 3 inviteret kagedåse nr 1 og 2 (det er så mig) med til fredagsbar der hvor hun læser. Jeg har ikke været til fredagsbar i 15 år, så det skal nok blive en oplevelse. Jeg ved det lyder lidt pløk, men jeg er næsten mere nervøs over det end da jeg skulle til Roskilde festival. Det er den der fornemmelse af at være lukket inde i et rum sammen med fulde mennesker, der giver lidt ondt i maven. Men jeg ser det som endnu et led i den sociale træning jeg er kommet så godt i gang med.  

I morgen skal alle kagedåserne så samles til Konditorilørdag hos Anarkisten, som jo er alle kagedåsers moder. Der skal spise skøn, skøn hjemmebagt øko-kage, bælles te og snakkes ører af.

Oh yes, det bliver en god weekend! 

Se lige hvad Sif og jeg fandt ude i Metro i går: risengrød på dåse. Hvor klamt er det lige? 

torsdag den 18. marts 2010

Six pack...

Tra la la - døgnrytmen er vendt tilbage med det spirende forår. Det har godt nok holdt hårdt at vende tilbage til et mere normalt dag/nat program. Men nu er klokken 8.15 og jeg er, om ikke frisk, så oppe. VVS manden har lige været og udskifte den defekte vandhane, Max skal til samtale i dag og jeg skal selv på 'rør-ved-alt-og-køb-dig-glad-tur' i Metro med Anarkisten. Jow jow, det bliver en god dag. 

Jeg kan godt lide en god six pack. Altså både bajere, mavemuskler og andre ting der er 6 af i en pakke.

Dog er jeg ikke så stor fan af en kombination af bajere og 'mavemuskler'.

Jeg er vild med Supernatural, som er en gyser/spændingsserie for......sådan nogen som mig. Altså folk der ikke har alt for travlt med at blive voksne og humorforladte. Her viser seriens 'storebror' Dean Winchester (Jensen Ackles) sin six pack frem. Det er så homo-erotisk, med Arto mund og det hele, at jeg mistænker kvindekønnet for ikke at være målgruppen for det her billede. Serien har et kæmpe gay-appeal i USA og der er endda lavet en pornofilm hvor brødrene Winchester kommer hinandens ved. Ak ja, Jensen er kommet langt siden hans rolle som Eric Brady i Horton-sagaen hvor han faktisk vandt en Soap Opera Digest Award for Outstanding Male Newcomer. Hæ hæ...

Her er så en six pack som jeg er ret begejstret for. 6 lækre økologiske påskeæg fra Mølle Skovly. De koster desværre på den forkerte side af 100 kr. Men for pokker hvor er de pengene værd.

Jeg måtte holde mig i skindet for ikke at købe en portion mere i denne uge. 1 æg koster 17,50 kr og vi DELER 1 af gangen. Der er stadig 3 tilbage i æsken, men lad os nu se hvor længe de overlever.

tirsdag den 16. marts 2010

Helvedes Køkken...

Så oprandt dagen endelig hvor 'Helvedes Køkken' fik premiere på TV2. Det er dejligt, for så skal jeg ikke længere holde tand for tunge. Jeg havde jo 'lovet' produktionsselskabet bag programmet, Blu, ikke at skrive noget om min oplevelse som gæst, før programmet havde været sendt. Men det har det så nu og her kommer min ærlige mening om oplevelsen: 

[Advarsel! Det er et langt, rablende indlæg. Skrevet af en halv-fornærmet, hel-hyklerisk, sulten og meget bitter kvinde. Læs med på eget ansvar.] 

'Helvedes Køkken' er en direkte oversat udgave af 'Hells Kitchen'. Det er amerikaniseret reality-tv når det er mest irriterende. Her er det primære fokus ikke på maden, men på menneskelige problemer og intriger. Vi sidder jo kun og venter på at deltagerne træder ved siden af i køkkenet så chefkokken har mulighed for at rulle sig ud og råbe til han bliver gasblå i hovedet. Og dog......hvor er det svært IKKE at se det. Det handler jo alligevel en lillebitte smule om mad. Som den madnørd jeg er, har jeg set de mærkeligste programmer bare der har været et eller andet madrelateret. Jeg mindes med længsel da BBC food var at finde i min tv-pakke. *suk*. Nu må jeg så stille min sult med andre madprogrammer som Top Chef, F Word og andet guf jeg finder på nettet. Og ja - jeg har set alle afsnit af alle sæsoner af det originale Hells Kitchen. Jeg prøver ikke at lade mig irritere for meget over det cirkus som Gordon Ramsey render rundt og ter sig i, det er jo en del af showet. Han kan om nogen også blive gasblå på et øjeblik. Men for mig er det primære altså det der kommer på tallerkerne.......når der altså kommer noget.    

Da Kim fra Madblogs.dk, i samarbejde med TV 2, inviterede madbloggere til at gæste programmet, slog jeg til. Det passede med at jeg kunne køre med min søster til Sjælland efter vores søsterboble her. Da der et par dage efter så blev gjort opmærksom på at der var flere ledige pladser meldte jeg også min søster til. Der kom derefter en mail fra produktionsselskabet Blu, der bekræftede tilmeldingen der kun gjaldt for en person. Jeg ringede straks til Blu og fik plads til både min søster og jeg. Begge vores navne blev skrevet på listen, dog kunne der ikke gives lovning på at vi kom til at sidde ved samme bord. Det med bordet var nu ikke vigtigt, jeg ville bare gerne ha' hende med. Desuden jeg skulle så bare videresende mailen til hende. I mailen var der nemlig oplysninger om tid, sted og vores rettigheder (eller mangel på samme) i forbindelse med programmet. Og så begyndte jeg at glæde mig. Det er grænseoverskridende at stille an som gæst i et tv program som overvægtig med et snert af social fobi - men sikke da en udfordring. Jeg havde jo min søster ved min side og vidste at der ville komme et par bloggere som jeg vidste hvem var. Og ikke nok med det - en af bloggerne, Bente, havde jeg endda mødt før. Så selv om jeg havde lidt kriller i maven mødte jeg op med godt humør og forventningen om at få en god oplevelse ud af det. 

 (Foto: Jakob Mydtskov / TV 2)

Den 'danske Gordon Ramsey' er ingen ringere end Wassim Hallal. Ham har jeg den største respekt for og næste gang pengepungen tillader det, skal Max og jeg på Frederikshøj, hvor han til dagligt slår sine folder. 

Nå, men Søs og jeg ankommer til Madeleines Madteater, hvor programmet skal optages, kl 16 nul nul dut. Vi er blevet bedt om at være der meget præcist, da det er vigtigt at restauranten bliver fyldt i etaper så køkkenet kan følge med. Da vi kommer ind står der dog allerede at hold gæster og venter, de skulle være der kl 15.30. Der står vi så og venter en rum tid. Vi venter faktisk så længe at 'hold 16.30' og 'hold 17.00' også når at komme uden der sker en pind. Men stemningen er stadig god og vi bliver da også budt på et glas vin eller to. Pludselig kommer der dog gang i sagerne og de først ankomne bliver vist på plads i restauranten. 

ENDELIG bliver det vores tur og søs og jeg bliver vinket hen til overtjeneren der skal vise os på plads. Vi prøver at ignorere det snurrende kamera og får fortalt overtjeneren hvem vi er så han kan placere os ved de rigtige borde. Og hvad siger manden så? At mit navn ikke er på listen!!! WTF!!!! Jeg var lige ved at vende om på min hæl og gå i raseri. Så stod jeg der og fremstammede at jeg havde ringet til Blu. Hvad jeg mere fik sagt kan jeg ikke huske, jeg gik helt kold. Det var en utrolig pinlig og ubehagelig situation. Min søsters navn stod da heldigvis på listen. På en eller anden måde kom vi hen til et bord, med det resultat at der så var en anden der ikke var plads til, nemlig Bente. Heldigvis kunne der dækkes op til en ekstra, så vi endte med at komme til at sidde sammen, både Søs, Bente og jeg. Og der sad vi så og ventede videre. Ved bordet sad også Kim fra Madblogs.dk samt en frisk ung kokkeelev, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Vi fik vin og vand i glassene og et menukort i hænderne. Menuen var spændende og maven rumlede. Jeg bestilte foie gras, oksemørbrad og chokoladedessert. Og så satte vi os til at vente igen. Snakken gik livligt rundt om bordet og det var så det mest hyggelige og positive jeg oplevede den aften. Høflige tjenere sværmede omkring os og fyldte op i glassene og bød på godt italiensk brød med sej krumme. Og ja - det var så det vi fik i maven i Helvedes Køkken.  

(Foto: tv2.dk)

Fra restauranten er der frit udsyn til det åbne køkken. De deltagende kokke render forvirret rundt i deres nye, uvante omgivelser og prøver at få mad på tallerkerne. Efter laaaaaaaang tid er der et par forretter klar til at blive inspiceret af Chef Hallal. "Duer ikke - væk" siger manden. Maden ryger i skraldespanden, med tallerkner og det hele. Jeg stirrer fascineret på optrinnet - det er som at se det amerikanske program live, synkroniseret med dansk tale. Vi får besøg af et kamerahold ved bordet der beder os om at fortælle hvor irriterede vi er af at vente. Kamerarene snurrer videre og stemningen forværres i køkkenet. Man fornemmer kulminationen af råberiet komme. Nu har maden ikke nogen betydning længere. Vi venter kun på en ting: hvornår lyder de berømte ord? Og bum - så kommer de. Chef Hallal råber "Jeg lukker køkkenet nu". Han stormer ud og de slukørede deltagere begynder at rydde op. Efter oprydningen skal de tilbage til deres 'bofællesskab' og filme afsnittets sidste del. Den del hvor der skal sendes en deltager hjem. Vi gæster, vi skal også hjem nu. Søs og jeg siger farvel til de mennesker vi næsten har spist middag med og finder vores jakker. Vores maver er på det tidspunkt gabende tomme. 

Heldigvis ved vi lige hvor vi skal hen og hvad vi skal ha': Running Sushi på Nagoya. Så vi sætter kursen mod Sølvtorvet og får endelig noget rigtig mad i maven. Mens vi trøste-guffer sushi i rå (no pun intended) mængder, snakker vi om aftens begivenheder. Jeg følte mig godt dum og var glad for at jeg skulle hygge hos min søster de følgende dage. Bare tanken om at tage toget hjem til Århus efter den omgang. Skuffelsen havde da været katastrofal hvis jeg skulle ha' betalt en togbillet tur/retur for at drikke et glas vin og spise et par stykker brød. Og når jeg så ikke engang stod på gæstelisten.    

Som faguddannet cater, tidligere Danmarksmester og nu madblogger føler jeg mig sgu fejl-inviteret. Jeg er interesseret i mad. Og hvorfor tog jeg så afsted kan man spørge? Jeg vidste jo at køkkenet ville blive lukket og vi ikke fik noget mad at blogge om. Var det fordi jeg gerne ville på tv? Nej sgu, jeg ville gerne møde andre madbloggere og spise noget godt mad som jeg siden hen kunne blogge om. Jeg tog en dyb indånding og forsøgte af fokusere på det positive. Mødet med nogle dejlige mennesker som Bente og Nicolai. Sushi ad libitum med søster og et par hyggelige dage i København. 

Åh, jeg har lige noget mere bitterhed jeg vil af med. Hvorfor blev der overhovedet inviteret madbloggere som gæster til optagelsen af det første program? Alle der kender konceptet, ved jo at der ikke kommer mad ud af køkkenet i de første 2 - 3 programmer. Deltagerene har ikke lært hverken køkkenet eller hinanden nok at kende til at kunne producere noget som helst. Der har været noget skriveri i blogland om programmet. Kasper Bergholdt sagde nej tak til at deltage. Noget jeg nu lidt har fortrudt jeg ikke selv gjorde. Hvorfor ikke vente med at hive madbloggerene ind til der rent faktisk er noget mad at blogge om? Er vi der for at skrive om den mad vi ikke fik? Er vi inviteret fordi de forventer at vi vil brokke os og give programmet omtale? Er dårlig reklame bedre end ingen reklame? Åh, nej - er jeg nu så selv faldet i den fælde? Hvorfor dit og hvorfor dat?  

Og så er jeg også lidt muggen over at jeg ikke må blogge noget som helst før programmet er vist for ikke at røbe noget. TV 2 skriver jo selv i deres programguide: "Der er frustrerede miner og ildrøde ører hos begge hold, da chefkok Wassim lukker køkkenet". Hvis det ikke er en spoiler af format, så må du sgu kalde mig Mads!

Og så sidder jeg jo her i min asbest-pyjamas på, for der er varmt der hvor jeg lige har været. Selvfølgelig skal jeg da se alle 10 programmer (skrev jeg jo ikke at jeg var hel-hykler?). Dog skal det fremover optages og ses på et andet tidspunkt. TV 2 har nemlig været så 'smarte' at sende programmet samtidigt med at der vises 'Spise med Price' på DR 1. I dag er det dog de skønne brødre der er blevet optaget til senere. Jeg var sgu lidt nysgerrig for at se hvordan Helvedes Køkken så ud fra den her side af skærmen.    

Ahhhhh, det var sgu dejligt at læsse af. Nu bliver jeg atter mild og blid som en skoleost.....

En aften i helvede...

I aften sender TV2 første afsnit at Helvedes Køkken. Jeg var en af de 'heldige' der var gæster i restauranten den aften programmet blev optaget. Jeg har skrevet et langt indlæg om oplevelsen, som jeg først må poste når programmet har været vist.     

Helvedes Køkken ruller over skærmen kl 20.00 og slutter kl 20.50 i følge programoversigten. Mit indlæg om oplevelsen kan derfor først læses fra kl 20.51.

mandag den 15. marts 2010

Oscar og Chili con carne...

Det er godt nok ikke meget jeg får blogget i tiden. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst eller mangler noget at blogge om. Der er bare ikke ret meget overskud på kontoen i de her dage. Der har dog været kræfter til at lave noget rigtigt hyggeligt sammen med nogle af Kagedåserne. Vi holdt nemlig Oscar-uddelings-nat her sidste søndag/mandag. Vi startede ud allerede kl 19.30.

Anarkisten troppede op med denne drøm af en kage. Det er en top-hemmelig nyudviklet opskrift, men jeg kan røbe at den indeholder hasselnødder både i fast og flydende form. 

Det var kraftig kost, men vi holdt os jo ikke ligefrem tilbage, så vi blev pænt mætte. Jeg havde lavet en stor gryde chili som vi skulle på bordet meget senere (kl ca 03). Og kagen havde lagt så god en bund at vi slet ikke åd hverken chips eller slik hele natten!!!!!  Ja, chokerende ikke? 

Kagedåserne havde godt nok også været på Burger King inden de kom herud. Og se lige hvad de havde med til mig og Max. 'His and Hers' Whoppere. De kom straks på køl og gemt til frokosten om mandagen. Og ja, de kan sagtens lige varmes i mikroovnen og kyles i hovedet.

Men vi fik da plads i maverne til en portion chili hen på natten. Jeg havde lavet basen af 3 x 400g økologisk hakket oksekød, 3 store løg (snittet groft), 4 fed hvidløg (skåret i tynde skiver), 2 friske røde chilifrugter, forskellige tørrede chilier, 1 kanelstang, 3 dl rødvin og 1 glas tomatkoncentrat. Den ene røde chili blev snittet fint os svitset sammen med kød, løg og hvidløg. Den anden prikkede jeg nogle huller i med en kødnål og lod koge med hel i gryden sammen med kanelstangen. Jeg smuldrede også en stor og en lille af de tørrede chilier i. Der kunne altid komme mere i senere hvis det trængte til mere 'heat'. Jeg tilsatte også 2 tsk røget paprika og 3 tsk stødt spidskommen. Tomatkoncentrat og rødvin kom på og basen simrede i små to timer ved lav varme. 

Peberfrugten blev skåret i tern og gemt til senere. Den kommer jeg først i til sidst, sammen med bønnerne, ellers koger den bare helt ud.

Bønnerne bestod af 3 dåser Heinz baked beans, (de er godt nok ikke økologiske, men dem jeg allerbedst kan lide i hele verden) en dåse kidneybønner og 4 dl kikærter fra fryseren. Det er mange bønner at komme i, men det kan jeg godt lide. Når bønnerne og peberfrugten først er tilsat, skal chilien ikke koge mere end 20-30 minutter før den er færdig. Den færdigkogte ret smages til med ekstra stødt chili, 50 - 75g god mørk chokolade samt rigeligt salt og peber.  

Jeg havde lavet en god grov salat til, af letdampet broccoli, rød peber og fintsnittede gulerødder. Vi fik en klat Thise cremefraiche på toppen og et godt sejt stykke brød til. 

De sidste kagedåser tog hjem kl 9 mandag morgen. Vi har allerede aftalt at gøre det igen til næste år. Og så håber vi at de tager sig lidt sammen der ovre i Hollywood - for det var sgu lidt tamt i år. Højdepunktet var faktisk ikke da Sandra Bullock vandt sin Oscar, men da hun ankom på den røde løber i en fantastisk sølvkjole og kastede håndtegn. Ikke alt for selvhøjtideligt og meget cool. Respekt! 

Til aftensmad mandag fik vi en klat chili på et stykke rugbrød med et bette spejlæg. Resten røg i fryseren til en anden god gang.

Jeg sidder lige og kigger på mine billeder af weekendens mad. Dette vil for altid blive husket som weekend hvor vi fik rød bøf med bearnaisesauce 2 dage i træk. Nu skal vi leve vegansk og biodynamisk den næste uge. Med løg på....... 

onsdag den 10. marts 2010

Running on empty...

Oj, der er godt nok mindre end ingen kræfter at gøre med i de her dage. Alle dagens skeer er næsten brugt inden jeg står ud af sengen. Men da det der har sendt mig i knæ, har været dejlige ting, er det sådan nogenlunde til at leve med. Det værste er dog smerterne. De sidste par dage har været helt til grin og jeg kan næsten ikke gå op og ned af trapper. 

I lørdags var jeg til koncert med skønne Nephew i Scandinavian Congres Center. Opvarmningsvandet White Pony fik mig godt nok op at ringe. Der var knald på skal jeg love for. Men igen blev jeg puffet og skubbet rundt. Vi stod ellers ude i siden. Det er altså også bare så hjerteknusende som overvægtig at høre ordene 'flyt dig fede' flere gange i løbet af sådan en aften. Hvorfor tror nogen at det er ok at tale sådan til et andet menneske? Det ville svare til at jeg prikkede dem foran mig på skulderen og sagde 'flyt dig høje'. Jeg tror at det her blev min sidste live koncert. Jeg magter det ikke mere. Da jeg vågnede søndag var jeg totalt smadret og radbrækket. Jeg havde heldigvis hele dagen til at hvile og komme mig i. Kl 19.30 kom der 3 dejlige kagedåser på besøg til hygge og Oscar-nat. Jeg havde lavet en kæmpe gryde chili con carne og Sif havde en lækker kage med. (Opskriften på chili kommer i et senere indlæg). De sidste kagedåser tog hjem kl 9 mandag morgen og jeg gik kold på sofaen så snart mit hovede ramte puden. Siden har jeg bare haft det som en karklud der er vredet for hårdt. Så det er blevet til en del ingenting. Jeg har ikke haft overskud til madlavning, blogland eller noget der involverede at jeg skulle sidde op.

I dag har jeg så brugt mine få kræfter meget fornuftigt. Anarkisten havde nemlig inviteret mig til frokost hos hende. Jeg hoppede i et betalings-automobil (sponseret af Max) for at bruge få skeer på transport, så der var flere til at hygge for. Taxa er for mig den ultimative luksus. En dag som i dag er det den eneste mulighed for at kunne komme ud af huset, så det er godt at de findes.      

Sif havde lavet økologiske gedeskank i vin og ingefær til frokost. Oh la la, det var det pureste guf. Smør-mørt braiseret kød i en herlig sauce, som vi sugede op med brød. Jeg elsker hendes fascination af mad fra gammel tid og det er sgu cool af spise frokost med rødder tilbage i 1400-tallet. Desuden må jeg lige slå et slag for gedekød. Der er altså et hit!    

Efter geden blev jeg trakteret med Kusmi og hjemmelavet guf i form af honningkarameller og chokoladetrøfler. *fryd* Vi fik også lige vendt verdenssituationen og havde en rigtig interessant snak om kød og økologi. Det er en sand fornøjelse at tale med en der har de samme meninger og holdninger til dyrevelfærd, miljø og ernæring som jeg selv har. Jeg bliver nærmest helt høj af det. Hvis jeg havde haft flere kræfter ville jeg helt klart prædike en helt masse nu. Men heldigvis for dig der læser med, magter jeg det ikke. Men bare vent.........der skal nok komme noget om dyrevelfærd og kvalitetsbevidsthed - når der igen er kræfter til det. Jeg springer ABC legen over i denne uge. Bogstavet et Y og det ville ha' været Yoghurt af den græske variant og hvad jeg bruger den til (som jo er både dip, dressing, i stedet for cremefraiche, til tzatziki og som dessert).

Men jeg ooooooooooorker det bare ikke. Så nu tager jeg lige et par dage i allerlaveste gear. Well, næstlaveste - har lige en 3D date med Johnny Depp i morgen aften. So long!

fredag den 5. marts 2010

ABC i ord og billeder: X...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til X. 

Hmm, den er svær. Da jeg jo har besluttet mig for kun at skrive om ting der har en kulinarisk tilknytning er mulighederne meget begrænsede. Jeg kan kun komme på Xylitol (kunstigt sødemiddel) og Xanthan gum (konsistensmiddel). Jeg har faktisk begge dele i huset som en del at de ting jeg skal bruge til mine molekylære gastronomiske eksperimenter. Men mere om det på et andet tidspunkt.

Så mit X bliver Xtra. Ja ja, det er ikke den korrekte stavemåde, men når Kvickly kan skrive det - så kan jeg sgu også! Og i dag har den fået xtra meget gas på alle tangenter. Skattefar havde lidt i godteposen til os begge, så vi besluttede os for at tage ind til byen og spise en fancy frokost.

Valget faldt på Restaurant ET. Vi har været derinde en skøn aften i sommers og det var et hit, så vi ville gerne se om de også kunne diske op med en lækker frokost. Vores forventninger blev indfriede til fulde.

Da vi kom fik vi en lækker brødkurv med lunt hjemmebagt brød. Maltet mørkt og sejt lyst, med urteaioli og smør. Vi havde ikke mod på at dele en hel flaske vin så tidligt på dagen, så vi bestilte 2 glas hver. Tjeneren fandt så frem til et par hvidvine der ville passe til vores forretter og en god rødvin der passede til vores hovedret. 

Max startede med stedets klassiske fiskesuppe med crouton, revet gruyère og safran-aioli.

Jeg fik lov til at smage og det var virkelig kræs. En cremet kraftig suppe hældt over en bund af hvid fisk, fennikel, kammusling og en kæmpe reje. 

Jeg fik en ret der ikke figurerede på menukortet. Men da tjeneren fortalte at den var en mulighed, slog jeg straks til. Koldrøget laks med radise, agurk, peberrod. Desuden var der smilende vagtelæg, skovsyre, citronemulsion og malt-croutoner. Jeg var i den 7. himmel!

Hovedretten var Confit de Canard med kartoffelpuré, fennikel og krydderurter.

Kartoffelpuréen var rørt med fuldkornssennep og toppet med sprødstegt tørsaltet bacon. 

Den smør-møre and lå i den mest fortryllende sauce. Reduceret til det punkt hvor den nærmest geléterer mod læberne. Krydderurterne, der inkluderede fennikeltop og estragon, var vendt i en skarp, krydret dressing der brød fedmen på en forfriskende måde. 

Det var virkelig en xtra lækker frokost.

Se andre bidrag med X her.  

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Klidmoster.dk Copyright © 2009 Designed by Ipietoon Blogger Template for Bie Blogger Template Vector by DaPino