torsdag den 30. september 2010

Nyt uheld og ny madklub...

Jeg har simpelthen været SÅ uheldig at jeg næsten ikke kan rumme det lige nu. Min højre arm er mere eller mindre sat ud af funktion og det er en katastrofe. Alt ting i køkkenet tager 10 gange så lang tid som det plejer, hvis jeg overhovedet kan lave noget som helst færdigt. Fibromyalgien er gået helt agurk pga den ekstra konstante smertepåvirkning og nu gør ALT ondt. Ikke engang mine morfinpiller kan tage de her smerter. ARGH!!!

Jeg skal gå med den her 'forbinding' til smerterne klinger af, så jeg ikke gør skaden værre. Der sidder en metalskinne som støtter håndleddet og forhindrer yderlige vrid. Og hvordan kunne det så gå så galt?

I tirsdags var jeg ude hos Sif til eftermiddagsthe og hygge. Vejret var godt, så jeg hoppede på cyklen. Da det var tid til at jeg skulle hjem, tog vi over i Kvickly og handlede. Uden for Tranbjergcenteret sagde vi farvel og jeg begyndte at cykle hjem af.....og BANG....5 meter nåede jeg inden jeg blev ramt af en bildør. Der stod en parkeret bil i højre side af vejen med snuden mod mig. Der stod et par der lige var stået ud af bilen på fortorvet ved siden af. I det jeg cykler forbi smækker deres barn, som jeg ikke kunne se på bagsædet, bagdøren op lige ud i mit styr. Jeg får et kæmpe smæk, stød og vrid i højre hånd, håndled og underarm. Der går ikke mange sekunder før smerterne begynder at slikke som flammer op af overarmen, halsen og ned af ryggen til skulderbladet. Jeg bliver dog nærmest blændet af smerterne og skriger FUCK flere gange meget højt. Ved et mirakel er jeg i stand til at få cyklen stabiliseret så jeg ikke ryger i asfalten og triller ca 5 meter før jeg rystende står af. Sif kommer løbende til og vi prøver at vurdere om jeg skal på skadestuen eller hvad.

Og bilens ejer og passagerer? De hverken siger eller gør noget som helst. De går lige forbi os, undgår øjenkontakt og går ind og handler i Rema 1000. WTF? De kunne da i det mindste ha' spurgt om jeg var ok eller sagt et eller andet. Det at blive ignoreret oveni var bare for meget. Havde jeg ikke haft så ondt ville jeg ha' konfronteret dem, men jeg tænkte bare på at komme hjem i en fart. Hvad ville du ha' gjort?

Det er jo ikke fordi der ikke var et bevis på hvor hårdt jeg var blevet ramt. Jeg tog også et billede af bilens nummerplade, som nu er bevis i sagen. Onsdag morgen ringede jeg til min læge og så tog det fart. Der er ikke brækket noget, men håndledet er forstrakt og forvreddet. Fingrene summer/sover og smerterne brænder op og ned at arm og ryg hele tiden. Det er nu meldt til både forsikringen og politiet, som tog sagen forbavsende alvorligt. Sidste nyt i sagen er at bilen ejer har vedkendt at det skete og jeg har fået hans oplysninger som jeg skal videregive til mit forsikringsselskab. Og da barnet der smækkede døren op er under 14 år, slipper de for en bøde. Nu skal jeg 'bare' ryste den grimme oplevelse af mig, lade være med at tænke hvor galt det kunne være gået og så komme ovenpå igen. Men hvordan skal jeg gøre det når jeg ikke kan bruge højre arm ret meget?

I går aftes startede 'Gourmet Girafferne' op. Selv om jeg ikke kunne være med til at lave ret meget tog jeg af sted alligevel. Og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde. Det var virkelig en god oplevelse. Der blev kun lavet 2 retter denne gang, da vi også skulle holde stiftende generalforsamling. Signe blev valgt som vores formand og det er hende og jeg der skal stå for maden (planlægning, indkøb, opskrifter og instruktion) næste gang. Vi er indtil videre 18 på holdet og der er plads til 24. Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig her.

Her er de planlagte datoer. Vi er i skolekøkkenet på Samsøgade skole fra 18-22 hver gang. Der er et kontingent på 300 kr pr år og så koster det ca 150 kr pr gang til råvarer.

I går bestod forretten af en ragout af skaldyr (kammuslinger, kæmperejer og hummer) indbagt i rismelsdej, serveret med krydderurteflødesauce og kaviar. Og ja, jeg fik selvfølgelig en uden kammusling i. Nu har jeg altså lært det og tager ikke flere chancer.

Hovedretten bestod af hvidvinsdampede havtaskekæber og penne fyldt med auberginekaviar, garneret med marineret spinat, bacon og aurberginefrit. Hertil skummende wasabisauce.

Det var lækker mad og jeg glæder mig til selv at kunne være med. Jeg blev helt høj af stemningen, det var så fedt at være sammen med andre der også var nogle rigtige madører. Nu skal vi bare sammensætte en spændende 3 retters menu med udfordringer i til næste gang.

I vores gruppe var der lidt fisk til overs. Jeg blev spurgt om jeg ville ha' det med hjem og det sagde jeg bestemt ikke nej til. Havtaske er en skøn fisk. Kødet minder i tekstur mere om en hybrid mellem lyst svinekød og kylling end fisk. Det er fast, flager ikke og er den mest børnevenlige fisk der findes - der er nemlig ingen ben i! Der var lige nok til at lave en salat af til frokost.

Så jeg tog en latexhandske udenpå 'forbindingen' og brugte ca 20 minutter på at snitte lidt rød peber og 2 hjemmesyltede drueagurker i tern. *suk*. Dressingen blev lavet af 1 spsk mayonnaise, 2 spsk græsk yoghurt, 1 tsk French's sennep, 1 tsk karry + salt og friskkværnet peber.

Salaten blev smagt til med lidt citronsaft og blev serveret på ristet flutes. Og her er så den første citronskive jeg nogensinde har skåret med venstre hånd.

Det er virkelig svært at bevare nogen form for optimisme lige nu. At lege i køkkenet plejer at være det der får mig igennem de dårlige dage. Men regulære måltider kan jeg altså ikke lave. Den kylling jeg kogte i går, skulle ha' været tryllet om til kylling i karry - men det kan jeg ikke. Max er desværre for træt til at jeg kan 'fjernstyre' ham til at lave mad i dag, så det bliver bare kylling på rugbrød. Men jeg har alligevel en masse mad jeg kan blogge om i den næste tid, der er en hel mappe med billeder og opskrifter der bare venter på at se dagens lys.

Men nu står den på piller, sofa og film.

14 kommentarer:

  1. Øv hvor er det bare sur mås for dig!
    Og så kan jeg sidde og blive fuldstændig forarget over de skide forældre der bare ser på og lader som ingenting. Føj for pokker!
    En ting er at de ikke kan gøre for at ungen smækker døren op, men de kunne sgu da i det mindste sige undskyld og sikre sig at du var ok.
    *Hrmpf" !!
    Godt du var vaks og fik sikret dig beviser.
    Nå men jeg ønsker dig rigtig god bedring og håber hånden heler snart - og at du får noget at spise på trods af den :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er ked af at høre, at du har været så uheldig :(

    Og så er det bare utroligt, at folk opfører sig på den måde! Normalt bryder jeg mig ikke om den kultur i USA hvor alle sagsøger alle, men havde det sket der, kan jeg love for, at de ville have spurgt dig, om du var okay, tilbudt at køre dig på skadestuen mv. for at undgå et sagsanlæg. Det er godt nok ringe, så lidt vi passer på hinaden her i DK.

    Er dog glad for at politiet har taget sagen seriøst :)

    Håber du snart får det bedre :)

    SvarSlet
  3. Er du da splitter-ravende-gal, nogle klaphatte til forældre! Jeg er målløs!!! Fin stil at vise sit barn :o(
    Sender helbredelseskarma og kram!

    SvarSlet
  4. Kære Malou,
    Jeg er så imponeret over, at du stadig kan få din mad til at se fortryllende lækker ud - selv med en forbinding om hånden... Sikke noget ged, hva'... Og hold da kæft, hvor nogle MEGA idioter! Tænk at de bare gik, tstk hhmmmrff!!! Jeg fatter ikke, hvordan nogle mennesker kan være så hensynsløse.
    Nå, men ikke mere dårlig karma herfra. Vil i stedet afslutte med at sige, at jeres mad fra Giraf-klubben ser SINDSSYGT lækker ud, mmhmmmm :-D
    Rigtig god bedring!
    Kh. Eva

    SvarSlet
  5. Nå, det var dig der fik al fisken - jeg måtte så nøjes med et bundt porrer ;-)
    Træls at du har så mange smerter, men jeg er SÅ glad for at du var med i går alligevel. Sådan nogle dumme smerter skal heldigvis ikke forhindre os i at snakke en masse om mad!
    Vi ses i morgen
    Møs
    (hey, bekræftelsesordet er champ - det er jo dig!!!)

    SvarSlet
  6. Mette Lindgaard Eriksen30. september 2010 kl. 21.25

    Æv hvor er det en sur oplevelse, og at det så lige gik ud over højre arm. Men sikke en lækker mad, du lige tryller frem alligevel - det tror jeg ikke, jeg havde haft tålmodighed til med venstre.
    Det var hyggeligt at møde jer i virkeligheden :) Ser frem til næste gang madnørderi.

    - Mette/Giraf

    SvarSlet
  7. Hvor er det bare synd for dig. Men for s.... hvor er det godt, at du fik det meldt, hvis du skulle gå hen og få skavanker fremover.

    Man kan da kun fryde sig over den bule, de fik i bilen - Det er nok det eneste, som det forældrepar har skældt ungen ud over.

    SvarSlet
  8. Crap - sådan en skodbilist! Jeg var godt nok blevet sur...

    Til gengæld lyder madklubben vildt hyggelig, og som jeg også skrev hos Signe - jeg er sleeeet ikke misundelig. Overhovedet. *hosthosthost* ;-)

    Er spændt på, hvad I ellers finder på af narrestreger!

    SvarSlet
  9. Øv, Malou, rigtig god bedring! Det er jo en sindsoprivende oplevelse oven i din fibromyalgi - det er synd for dig.
    Jeres madklub lyder til gengæld bare så dejlig!

    Varme klem og pas godt på dig.

    SvarSlet
  10. Hold op !!! Hvad hulen er de for nogle klap hatte... Man går sgu da ikke bare forbi og lader som ingenting !!!!

    Men hvor godt du ikke også landende på astfalten !!!

    Og ja... det er RØV irriterende ikke at kunne bruge sin højre hånd...Venstre kan bare ikke det samme, når ens hjerne er højre kodet.........

    Håber du hurtigt bliver okay igen.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  11. Hvad fanden er det for nogle forældre!!??! Ja undskyld, men når jeg engang får børn, så håber jeg ALDRIG at de ser mig opfører mig sådan.. Hvad er det for nogle værdier at give børn; bare luk øjnene og gå, så forsvinder det nok!
    Som du måske kan læse er jeg meget forarget.. Samtidig vil jeg jo vildt gerne sige, at jeg selv havde sagt noget, men det kan jeg desværre ikke.. Jeg er ikke super god til sådanne konfrontationer og slet ikke i en situation hvor smerten er det der fylder mest..
    Super at du fik nummerpladen og fik det meldt!!
    Jeg har virkelig ondt af dig og sender store virtuelle knus..
    Kærligst Lea

    SvarSlet
  12. Sikke en ækle oplevelse! Håber der er nogle der har røde ører..........
    Tænk at de ikke stopper op og ser til, at du er ok!
    Rigtig god bedring.
    KH
    Marie

    SvarSlet
  13. Ajjh altså. det er så øv træls.
    Jeg var blevet hidsig og havde nok klart og tydeligt gjort forældrene opmærksom på hvad jeg mente om den sag og det er altså ikke altid den bedste løsning, man kan nemt få trusler om et par på hovedet.
    Men hvis mit barn havde voldt skade på andre, så havde jeg da som minimum tilbudt at køre på skadestuen og givet oplysninger om mit forsikringsselskab.
    Hvis vi ender med at flytte til Jylland, så vil jeg altså gerne være med i jeres mange sjove tiltag.
    Knus

    SvarSlet
  14. Hej Heidi, Becky, Bibbi, Eva, Signe, Mette, Mutter, Piskehaps, Gitte, Marianne, Lea, Marie og Signe.

    Tusind tak for de søde og indfølende kommentarer. Jeg er meget glad for alt den støtte.

    Det var bare en rigtig grim oplevelse og det har taget noget tid at ryste den af mig. Politiet har været ekstremt søde og taget sagen meget alvorligt. Det er nu en ren forsikringssag og det skal bare gå sin gang.

    Jeg har skånet mit håndlet og hånd siden for ikke at gøre det værre. Men nu tror jeg snart jeg har mod på en tur i køkkenet igen :-)

    Girafferne skal samles i aften og der er stadig ledige pladser ;-)

    @Signe - 'Champ'? Wuhu :-D

    Mange glade hilsner
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...