tirsdag den 21. september 2010

Græskarsuppe...

I sidste uge var der årets første hokkaido-græskar i min kasse - dyrket på friland her i Danmark. I køleskabet havde jeg den skønne fond fra det langtidsbraiserede lam, så jeg besluttede mig for at lave en spicy og fyldig suppe.

Ud over græskar, brugte jeg 3 gule og 2 almindelige gulerødder, 4 små løg, et stort stykke ingefær, 5 fed hvidløg og 1 citron.

Græskarret vaskes grundigt med en stiv børste, flækkes og kernerne skrabes ud med en ske. Man kan vælge at bage det i ovnen inden det kommes i suppen. Det giver en sødere og mere markant græskarsmag. De her nye fine græskar behøver man ikke skrælle, skallen kan sagtens spises med også.

Grøntsagerne skæres i mindre stykker. Jeg fandt også en tørret chili frem, men endte med kun at bruge den halve.

Løg, hvidløg, ingefær og gulerødder sauteres i lidt olivenolie. Græskar og chili tilsættes og fonden (4,5 dl) hældes på. Jeg tilsatte samme mængde vand. Suppen kan også sagtens laves på hønse-, okse- eller grøntsagsfond + varme krydderier. Brug f.eks. spidskommen, kanel, kardemomme og nelliker. Man kan også smage til med karrypasta hvis det skal være ekstra nemt.

Lad suppen simre til alle grøntsagerne er godt møre (ca 35 min) og giv den en tur med stavblenderen *wroom wroom*.

Suppen tilsættes derefter 2 del kokosmælk eller fløde. Og så skal den justeres. Salt, friskkværnet sort peber, agavesirup og citronsaft. Det er svært at sige hvor meget af der skal i af det forskellige, det er en smagssag. Jeg endte faktisk med at komme saft fra 1½ citron i før jeg var tilfreds.

Suppen serveres med et syrligt mælkeprodukt f.eks. cremefraiche eller skyr. Jeg havde lidt skyr som jeg rørte op med til A-38. Suppen fik et drys ristede græskarkerner til sidst. Giv godt brød til og så har du et fyldigt hovedmåltid.

Nu vil jeg tage ind til byen og drikke te med Sif. Og så skal jeg på jagt - efter en god BØF. Jeg vågnede i morges og det var det første jeg tænkte på. Får du nogensinde trang til bøf på den måde?

9 kommentarer:

  1. Jeg kan vågne om natten og bare vide, hvad jeg MÅ have til aftensmad ........

    Sidst var det stegt flæsk med persillesovs og nye små kartofler...

    Og,,. hmmm vi har faktisk ikke fået det siden.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Kære Malou
    Hvor er det bare skøn efterårsmad. Jeg kan rigtig god lide step by step billederne. Får lyst til at slæbe flere græskar med hjem :)
    Kh Nadia

    SvarSlet
  3. Kære malou
    Du har da bare fingren på pulsen når det handler om årstidsmåd.
    Og din suppe ligner guf.
    Jeg tror sushi er det eneste jeg kan have absolutte behov for og måske sorbet af frugt.
    I øvrigt har din pulledepork/langtidslam skabt en trend hjemme hos os som vi er enige om og ellers kan der godt være lidt diskussion om mandemad og girlyfood (hvor jeg godt kan lide mandens distance ved at give det et fremmedsordnavn).
    Nå men knus til dig

    SvarSlet
  4. Uhm, lækker mad du laver. Jeg har selv en "næse" for hakkebøf med bløde løg. Når jeg går tur og kommer forbi et hus, hvorfra der dufter af hakkebøf med løg, så kommer den også tit til at stå på hakkebøf med bløde løg her hos os dagen efter.

    SvarSlet
  5. JA! Det kender jeg godt :-)

    SvarSlet
  6. Græskarsuppe har bare den flotteste farve!
    Og ja, jeg får også jævnligt (aj, måske ikke så tit som dig) lyst til bøf!
    Knus

    SvarSlet
  7. Uhm - den suppe ser meget indbydende ud!

    Og ja til spørgsmålet i forbindelse med bøf - sådan havde jeg det med laks i går :-D

    SvarSlet
  8. Uhm, wauv, det er dæleme nogle gode billeder -- og en flot efterårskomposition!

    Go' weekend!

    Kasper

    SvarSlet
  9. @Marianne - Åh, stegt flæsk. Nu kan jeg ikke tænke på andet :-) Hyggehygge

    @Kære Nadia - Tak skal du ha' :-) Det er virkelig lækker efterårsmad.

    @Kære Signe - Tak :-) Jeg elsker at bruge årstidens råvarer. Ih, det er jeg glad for at høre. Kram

    @Jette - Tusind tak skal du ha' :-) Duften af hakkebøf med bløde løg kan også være helt berusende. Oh la la...

    @Maxibon - Din bøfoman ;-)

    @Signe - Ja, den er også en fryd for øjet ;-) Du sagde BØF :-D Knus

    @Piskehaps - Tusind tak skal du ha' :-) Laks er altså heller ikke dårligt og vågne med lyst til.

    @Kasper - Tusind tak skal du ha' :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...