fredag den 20. august 2010

Mozzarella i sprød kurv af røget skinke...

Et af elementerne på gårsdagens ostetallerken var et forsøg på at indbage frisk mozzarella i røget skinke. Idéen opstod engang jeg manglede noget til en brunchtallerken, men jeg fik det aldrig afprøvet. Jeg er glædelig overrasket over resultatet og ser frem til at lave flere forskellige versioner i fremtiden.

Ægte parmaskinke koster kassen i vores lokale biks, så jeg valgte at bruge den her tyske variant i stedet.

Mozzarellaen drænes og duppes tør med lidt køkkenrulle og skæres i halve. Fedtkanten skæres af skinken, der går 2 skiver til ½ kugle ost. Placer osten på skinken og fold enderne op.

Jeg lavede en dobbelt fold, da jeg ikke vidste hvor stabil en 'kurv' osten havde brug for.

Det andet stykke skinkes foldes op om på den modsatte led og der bindes til med lidt køkkensnor. Vær omhyggelig med at få enderne til at overlappe.

Sæt fadet med de færdige kreationer i ovnen på 225°C på varmluft til de er færdige. Og med færdige, mener jeg at skinken skal være sprød og osten næsten flydende. De her fik ca 7 minutter.

Jeg mistede lidt ost til fadet, det var umuligt at holde det hele inde i skinken. Overvejer nu at sætte dem i papirforme til muffins næste gang. Lidt balsamico-reduktion og friskkværnet peber kom på toppen.

Det tog desværre lidt langt tid at få fotograferet og dækket bord, så osten kølede lige vel meget af inden servering. Den skal vist serveres rygende varm næste gang. Som så bliver i morgen, for der er en kugle mozzarella tilbage i køleskabet der skal bruges. Jeg vil også eksperimentere med at få skinken svøbt omkring osten i stedet for foldet. Nu får vi se hvad det bliver til.

I dag har jeg spist frokost med SigneSoya 2. Jeg er så skuffet at jeg ikke engang gider at blogge om det. Kvaliteten af sushien og de varme retter var meget svingende, noget desideret dårligt. Stedet får dog en chance til når jeg kommer hjem fra København, men det bliver til aftensmad. Har de ikke oppet sig der, kommer jeg der ikke igen. Ærgerligt, for Running Sushi er sådan et godt koncept - hvis kvaliteten bare er i orden.

Næste fredag skal jeg også ha' sushi til frokost. Det bliver sammen med Hanne K og Piskeriset i Roskilde. Der er jo det store Madbloggersymposium lørdag og søndag i København. I den forbindelse har Piskeriset inviteret Hanne og jeg på weekend hos hende og det glæder jeg mig helt vildt til. Vi skal spise, snakke, grine og hygge til den store guldmedalje. Nu skal jeg bare lige ha' samlet nogle kræfter til det. Jeg rejser allerede over til min kære søster og søsterbobler med hende fra på tirsdag. Det skal nok give overskud og fornyede kræfter så jeg kan stå weekendens strabadser igennem.

12 kommentarer:

  1. det er alligevel vildt at der kan være så stor kvalitets forskel på det sted...
    Jeg synes egentligt at mozarella er ret kedeligt, blev det mere interessant med skinke og dims?

    SvarSlet
  2. Det får du også brug for - jeg har jo både planlagt militær forhindringsbane og det, der er værre! :-D

    *muærhæhæh*

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Det ser bare SÅ lækkert ud. Smuk tallerken du fik lavet.

    Åh, åhhh, hvor jeg også glæder mig for vildt til næste weekend!!! Allerede lidt rejsefeber i maven ;)
    Eller ... først nu får jeg læste Piskes lille, søde ... bemærkning. ;D

    Ærgerligt med running sushi ... hvis det ikke bliver bedre, så må vi holde os til sushi+.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  4. Tak for i går, det var hyggeligt :-)
    Jeg springer nok over sushien næste gang, men vi kan jo heldigvis bare spise noget.
    God tur til Herlev, vi ses på lørdag.
    Knus

    SvarSlet
  5. Ejjj hvor ser den tallerken bare super flot ud !!!

    I mad damer kan altså bare det der !!!

    Håber i 3 kvinder får en super weekend, i næste uge...

    Og din uge i Herlev... næsten min BY hihihi Mørkhøj... ligge i hvertfald lige op til...


    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. 'Mozzarella i sprød kurv af røget skinke' lyder bare så lækkert, Malou! Og en weekend hos Piskeriset - wauw :-))
    Ha' en rigtig dejlig søndag med jeres blogtræf i dag - klem fra Nordsjælland!

    SvarSlet
  7. Kære Malou
    Spændende talerken du der fik lavet, skinkekurven kune jeg godt finde på at abe efter.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Jeg var på Soya 2 fredag aften, og det var en forfærdelig aften. Efter halvanden time havde vi ikke fået vores miso-suppe endnu, personalet var forvirrede og kampsved allesammen fordi de ikke havde styr på noget, en af tjenerne spurgte om min veninde "da var allergisk?" siden hun ville have misosuppe uden rejer, da min veninde så fortæller at hun er vegetar og hører om køkkenet ikke kan lave nogle makiruller uden fisk, er tjeneren igen fræk og spørger om "hun ikke kan spise dem med fisk da?" og sushien var helt og aldeles forfærdelig. Og vi kom alligevel af med 250 kroner per mand - det var det slet ikke værd! Jeg håber det er opstartsproblemer, for der var ikke styr på en skid.

    Ligeledes har jeg fået et maveonde, der startede igår. Måske har det noget med vandforgiftningen i Århus at gøre, men det kan også komme derfra da min veninde der var med, har noget af det samme!

    ØV hvor var det altså skidt! Og jeg plejer som regel ikke at brokke mig når jeg er ude og spise, fordi jeg er ret overbærende, men det var simpelthen for ringe.

    SvarSlet
  9. Super sjov ide at lave en ikke-sød cheesecake!

    Det bliver superfedt til blogger-symposium, håber vi lige kan sige hej til hinanden.

    SvarSlet
  10. Jeg er nu lidt forelsket i dine osteanretninger - og god tur til djævleøen
    Knus

    SvarSlet
  11. @Pernille - Vi var målløse. Overvejer nu om vi overhovedet vil derind igen. Well, skinken hjælper. Jeg lavede nogle andre med en kvart kugle ost i hver og de var endnu bedre.

    @Piskehaps - Nu er jeg bange! Du godeste, du vil simpelthen spise os i form? Vi skal nok gøre alt hvad du siger - eller noget :-D

    @Kære Hanne - Tak skal du ha' :-) Jeg glæder mig også rigtig meget, det bliver en kæmpe oplevelse. Mon ikke du og jeg tilsammen kan wrangle Piskehapsen hvis hun bliver for streng ved os? Jeg ved snart ikke med det sushi, overvejer kun at spise på Sushi+ fremover. Det er altså det bedste der er til at få i Århus. Knus

    @Signe - Ja, tak for i fredags - det var rigtig hyggeligt at være lidt sammen med dig. Kom til frokost ude hos mig når jeg kommer hjem, så skal jeg lave noget rigtig lækkert til dig i stedet for. Tak, det var en rigtig dejlig tur herover. Jaaaa, vi ses lige om snart. Du må også ha' en god tur sammen med pigerne. Knus

    @Marianne - Tusind tak skal du ha' :-) Jeg er også selv ret tilfreds med den. Uh, du kan tro vi nok skal få en super weekend. Der skal snakkes, grines og spises til den store guldmedalje :-D Ja, nu sidder jeg ikke langt fra dig -lidt sjovt at tænke på :-) Hyggehygge

    SvarSlet
  12. @Madame - Tusind tak, det var bestemt ikke nogen dårlig kreation. Ja, du kan tro jeg glæder mig til at skulle på weekend hos Piskeriset - vi skal nok få det super herligt. Vi havde et rigtigt hyggeligt blogtræf på Himmelbjerget og jeg kan læse at I også hyggede Jer derovre. Varme klem :0)

    @Kære Vibeke - Tak skal du ha' :-) Jeg tror det er lige noget for dig. Knus

    @Rikke - Puha, det lyder som en sand katastrofeaften. Jeg syntes du skal skrive en anmeldelse på Mangospot. Det kan ikke passe at de skal slippe afsted med at servere den kvalitet. Jo flere vi er der klager, jo mere seriøst bliver det taget. Jeg er godt nok ikke sikker på om de skal ha' et besøg mere. Men på den anden side kunne jeg også godt tænke mig at skrive en anmeldelse af stedet igen, både her og på Mangospot. Nu får vi se om jeg tør gå derind igen efter dit besøg :-)

    @Rukiye - Tak skal du ha' :-) Ja, jeg tror også at det bliver et par fede dage. Mon ikke der bliver rig mulighed for at sige hej, det håber jeg i hvert fald :-)

    @Signe - Tusind tak skal du ha' :-) Det var ikke så tosset. Tak, jeg sidder allerede her i Herlev og samler kræfter. Knus

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...