søndag den 29. august 2010

Legefrokost...

Madbloggersymposium 2010 bød på en masse fede oplevelser. Dem vil der komme meget mere om i de kommende dage. Det var meningen at dette indlæg skulle ha' været skrevet i går til selve symposiet, men min lille computer nægtede simpelthen at logge på stedets netværk. Derfor kunne jeg kun uploade det lille billede af dåsen fra min HTC Desire.

Frokosten blev leveret af Beta som er kokken Mads Nybros hjernebarn. Maden var en pivfræk oplevelse, en legefrokost hvor sanserne blev udfordret og pirret. Mads var med via Skype og da teknikken endelig ville makke ret, fik vi en gennemgang og forklaring på hvad og hvordan vi skulle spise frokosten. Og hvad fik vi så?

Makrelguf eller måske fransk leverpostej? Vi fik befaling på at dumpe dåsen (tø hø) i en stor zinkbalje med kogende vand og glemme alt om den i ca 15 minutter.

Ta dah.....dåsen gemte på en lille thai-suppe lavet på muslingefond. Der lå en enkelt udon-nudel og svømmede, klar til at fiske op med de medfølgende pinde. Det var smæk for skillingen i smagen fra chili og ingefær. Virkelig lækker, omend ALT for lille en dåse. Signe og jeg ville gerne ha' delt en liter, for det var lige noget for os.

Ud over suppen, bød frokosten også på 2 rustikke boller og en tube, en bøtte og en pose med en pind.

Bøtte indeholdt lidt hjertesalat. Man skulle så selv tilsætte 'dressingen' der var en rygeosteskum fra en siffon. Super kombination med det sprøde friske og det røgede cremede.

Tuben bød på 'spread' af foie gras/brændt kartoffel. Syndig og god.

I posen fandt man desserten, der bestod at hindbærmarcipan overtrukket med hvid chokolade. Der var også popkornstøv med vanille i bunden af posen. Det skulle bruges til at nulstille smagsløgene inden den efterfølgende chokoladesmagning.

Tak for mad!

Nu vil jeg hive nogle ekstra kræfter frem fra den hemmelige gemmer og endnu engang drage mod København sammen med Piskeriset og Hanne K. Dagens program byder på Grønch (grøntsagsbrunch), madmessen eat2010 og releaseparty på det nye madblad Copenhagen cooking.

11 kommentarer:

  1. Det er så spændende at læse, Malou - rigtig god fornøjelse også i dag!
    Solskinsklem.

    SvarSlet
  2. Uhhhh, det var en fræk og lækker frokost, som smagte af meget meget mere....

    Tak for igår - ses til Grønch :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det en fed måde at gøre det på !!!!

    Håber I dag bliver mindst lige så god og spændene !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  4. Næste gang kan du bruge din desire som hotspot og lade din pc gå på nettet via den

    SvarSlet
  5. Jeg ville nok hellere have gullasch mmm. Cool at du nyder foderet :)

    SvarSlet
  6. Tak for i går, søde.
    Mmmm, det var så god suppe, omend portionen var lige i underkanten.
    Tror du i øvrigt ikke at Beta er hans hjerTebarn???

    SvarSlet
  7. Tak for en fremragende weekend - det er altid dejligt at have jyder på besøg! Håber du får slappet af og regenereret de næste dage :-)

    SvarSlet
  8. @Madame - Det var også spændende at spise :-) Tak. Klem

    @Det lyseblå køkken - Ja, vi var vist flere der godt kunne ha' spist lidt mere :-) Selv tak.

    @Marianne - Ja, det var bestemt en fed måde at spise frokost på :-) Hyggehygge

    @Therese - Ja tak :-D

    @Thomas Jensen - Det prøvede jeg skam også, men min netbook ville heller ikke logge på det :-)

    @Morfar - Aj, du skal da ikke være så gammeldaws ;-)

    @Signe - Selv tak :-) Nope, jeg mener skam hjernebarn (brain-child), han har jo selv udtænkt konceptet.

    @Piskehaps - Selv tak, det var virkelig hyggeligt. Glæder mig til vi skal gentage succesen her til november :-) Tak, jeg forsøger stadig at komme mig.

    SvarSlet
  9. Hej. Hvor kan man få fat/købe sådan nogle tuber?
    Jeg vil nemlig gerne lave en lign gimmick :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.

      Det aner jeg ikke. Prøv at kontakte Beta Beta som leverede frokosten ;-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...