lørdag den 20. februar 2010

ABC i ord og billeder: V...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til V.

V kan være Vegetarmad og Vin for mig, men jeg er nu alligevel endt med at vælge Vanille (kan også staves vanilje). Hvis det ikke skulle ha' handlet om mad ville det selvfølgelig ha' handlet om Vampyrer. Surprise! 

Duften at vanilie er en af de lifligste dufte jeg kender. Den gør mig rolig og afslappet. Men det skal være den ægte vare - kunstigt vanille lugter fælt og syntetisk. 

Her har jeg haft fat i en af de fede lækre stænger inde fra Chas E til 45 kr. Den brugte jeg til 3 portioner småkager og julerødkålen. Det er bestemt 'value for money' at købe sådan en. Men ak, den fik jo ben at gå på og så stod jeg igen der aldeles vanilleløs.

Heldigvis fandt Siffoladen et sted i USA (The Organic Vanilla Bean Company) hvor man kunne købe økologiske stænger så billigt at det næsten var løgn. Jeg købte 40 stænger på stedet (20 Bourbon og 20 Polynesieske). Jeg måtte slippe 180 kr incl porto! Så mon ikke jeg har stænger nok til et stykke tid. De er vakuumpakket i 10 stks pakker og når jeg tager hul på en pakke ryger resten i fryseren. De holder bedre på den delikate aroma hvis man opbevarer dem på den måde. Når jeg får lidt flere kræfter vil jeg til at lege med vanille i det salte køkken også. 

Vanillekranse

Jeg bagte straks en omgang af Madam Mangors vanillekranse. Det er forresten et rigtig godt scoretrick at bage dem. Når en mand kommer ind et sted hvor det bliver bagt bagværk med vanille vil hans dufthukommelse udløse gode minder. Desuden vil han føle sig elsket og forkælet. I USA bruges duften af vanille sågar i visse butikker for at booste folks købelyst. Duften er afvæbnende og få folk til at slappe helt af. 

Se andre bidrag med V her.


Psst.......kan alligevel ikke dy mig. Kan ikke skrive om V uden at snige en lillebitte vampyr ind.

*Suk* der er stadig laaaaaang tid til d. 30/6 hvor Eclipse får dansk premiere. 

15 kommentarer:

  1. Elsker også vanille - fik en gave af min Svigersøn, da han var ganske ny i familien - en kæmpefed stang fin vanille - gæt om mit hjerte smeltede! (han er kok), men den duft....

    SvarSlet
  2. Jeg er også ret vild med vanille. Og du har absolut ret: Den syntetiske duer ikke!

    SvarSlet
  3. TAK TAK TAK!! :O) Har straks bestilt vanille! Din blog er guld! Dejligt at du er på igen !
    :O) God dag til dig Stinne

    SvarSlet
  4. Dansk retstavning siger nu vanilje. Men vanille ser pænere ud. Og uhm, jeg elsker vanille!

    ...som jeg har i mine Belleboller!

    PS dagens bekræftelsesord er darthrat. Han lyder som en nasty sith!

    SvarSlet
  5. Vi skal så meget ind og se Eclipse lige midt i salen, så vi kan høre hvor mange der tuder og hvor mange der får orgasme.

    Det bliver så gåååååt.

    (og jeg skriver også vanille. Meget pænere!)

    SvarSlet
  6. Bare et lille pip fra en sprognørd: På dansk staver man kun vanilje sådan her - jf. Dansk Sprognævn (beklager, jeg kunne ikke holde mund ;-))

    SvarSlet
  7. vanilje lukter herlig og selv en gammel dame som meg syntes vampyrer er spennede se på og lese om . True blood sesong 2 er importert og La den rette komme inn er favoritt bok og film. F

    SvarSlet
  8. I take the blame!

    Det var mig, som insisterede på stavemåden "vanille"... sådan stavede man det, da jeg var barn - og vi ved jo alle, at alting var meget bedre dengang vi var børn!

    Der er noget ved "vanilje", som skærer mig i øjnene... arrrrgh...

    Bortset fra det, dejligt at se dig på bloggen igen, baby :) du har været savnet...

    SvarSlet
  9. ØV! Så ville jeg også bestille en masse god vanilje, og så var alle andre hurtigere end mig - så nu er de "out of stock". Altså ALLE slags stænger. Typisk!

    SvarSlet
  10. Vanille er godt men Vampyr er nu bedre - suuk. Vil blot fortælle at min datter på 16 og jeg på 41 er vilde med Twilight. Sommerferien i år holder vi i Toscana 5 km. fra Montepulciano, hvor New Moon/Volterra scenerne blev filmet. Så må man og søn følge trop den ene dag hvor vi går lidt Twilight amok. De er alligevel vant til at høre os snakke Twilight hele tiden. Vi glæder os også til Eclipce komer på film. kan du tro. Tak for din fantastiske side og den tid du bruger på os andre. Knus fra Lena i Glostrup

    SvarSlet
  11. Ekte vanilje - nydelig.
    Kunstig vanilje er ikke en gang i nærheten, enten det er i iskrem eller i enhver form for matlaging.

    Ha en Vaniljesød uge

    SvarSlet
  12. Utrolig godt med ekte vanilje. Men vi er ikke så flinke å bruke her hjemme.Ha en riktig god helg!

    SvarSlet
  13. Velije er namnam:) Bruker det mye! er ikke så glad i vampyrer da, men bra kommet på det også!

    SvarSlet
  14. @Lavendel - Åh, det var en dejlig ting at give sin svigermor. Bonus :-)

    @Henny - Ja, ikke :-)

    @Stinne - Tusind tak for rosen, får helt røde kinder :-)

    @Ibs - Jeg går heldigvis ikke så meget op i retstavning :-D Ja, ham ville jeg ikke møde i en mørk gyde. Men vi kunne jo pudse Eric på ham?

    @Sif - Tjek, jeg skaffer en rulle plastiksække vi kan sidde på. Det er skam fra dig jeg har stavemåden ;-)

    @Bente - Det er helt ok, jeg ved jo hvordan du er med sprog :-) Jeg har ellers fundet stavemåden vanille her, så jeg gik ud fra at den var god nok :-)

    SvarSlet
  15. @Living next to me - Dejligt at møde endnu en vampyrelsker :-)

    @Voksenmis - Ha ha, det var jo også dig der i sin tid fik mig til at elske duften af vanille. Roma er verdens bedste parfume :-) Tak, det er rart at være savnet. Kram

    @Astrid - Åh, det var ærgerligt at der var udsolgt. Håber at de snart får et nyt parti til salg.

    @Lena - Tusind tak for din søde kommentar! Hvor må det være dejligt at du kan dele din datters interesse for vampyrer. Håber at det bliver en god oplevelse i Italien :-) Knus

    @TorAa - Tak, i lige måde :-)

    @Qehenne - Uh, så skulle du prøve t bruge det noget mere :-)

    @Petunia - Ha ha, jeg tror nu jeg kan lide vampyrer og vanille lige meget :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...