mandag den 18. januar 2010

Mayday...

Der bliver desværre ikke udtrukket nogen give-away vinder i dag. Hvis alt går vel bliver det i morgen formiddag, så det er ikke for sent at deltage. 

Min computer (og mediecenter) er mere død end levende og Max er i gang med at udøve livgivende førstehjælp. Der er udført en harddisktransplantation og det hjælper forhåbentligt på det. Men så er der lige en geninstallering af Windows og alt muligt andet der skal ordnes før jeg må se patienten. Lige nu krydser jeg fingre for at indholdet på den gamle harddisk kan reddes. Der ligger alle mine billeder og alle de opskrifter jeg har skrevet, alt min post, samt mange ugers arbejde (artikler og varebeskrivelser) for Aarstiderne. *gys* 

Det er så mærkeligt at være afskåret fra alt mit sædvanlige isenkram. Jeg kan hverken se film eller serier, blogge med billeder, printe eller læse min post. Her på Maxs computer kan jeg dog komme på FB, Twitter, MSN og Blogger. Men jeg kan ikke holde ud til at sidde i det her lille kolde rum ret lang tid af gangen. Jeg er meget forkølet, har feber og hoster fælt. Så dagen er tilbragt i sengen med sammen med lune katte, varm te og Eeeeeeevard. Edward Cullen that is. Endelig fik jeg hul på Twilight på engelsk og har allerede slugt halvdelen. Bogen er meget bedre end filmen og min indre teenager jubler.  

Og så vil jeg godt lige sige tak for alle de fantastisk søde kommentarer, mails og sms'er jeg har fået i forbindelse med mit sidste indlæg. Det har været utroligt overvældende og rørende med alle de søde ord og konstruktiv feedback. Jeg har godt nok grædt meget mens jeg læste det hele, men det var gode tårer. Det var den helt rigtige beslutning at fortælle om min søn. Han er en del af mit liv og ikke en hemmelighed jeg skal skjule. Det kniber med overskuddet lige nu, men jeg skal nok melde tilbage til alle jeg har hørt fra - I har alle fortjent et kæmpe kram!

7 kommentarer:

  1. YES! Twilightbøgerne er way bedre end filmen, hehe! *swoonswoon* God bedring :)

    SvarSlet
  2. uuh Edward *klappeklappe* nam ;) de er så gode på engelsk. Jeg har tilgengæld også et godt øje til carlisle cullen! haps.
    Øv både med dig og computerskidtet! håber at i snart kommer på højkant igen :)

    SvarSlet
  3. Gys og gru!! Håber at alt på pc'en bliver reddet.

    SvarSlet
  4. Hov og god bedring til dig også!

    SvarSlet
  5. Det lyder som om din computer ligger på intensiv, men den skal nok komme sig, tror jeg.
    Godt du har kattene at hygge dig med, når du er sløj og i seng. Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  6. God bedring til dig og din comp/mediecenter!

    SvarSlet
  7. Kære Malou

    Humoren er da i top på trods af , at din nære ven er på ithospitalet. Jeg krydser fingre ... puha, det er skrækkeligt når skidtet ikke virker og endnu værre, hvis ting, man har arbejdet med, går tabt. Men det gør det ikke for dig!!!

    Også god bedring til dig:o)
    Knus Hanne

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...