tirsdag den 1. december 2009

Hjemmelavet pistaciemasse...

Wee, så blev det den 1. december. Nu går det for alvor løs. Og i dag kom postmanden med en stor pakke til mig. Max har revet sig og givet mig en luksus pakkekalender. Det er smart at den kommer færdigpakket med posten. Jeg tror ikke der er mange mænd der orker at finde 24 spændende (og brugbare) ting og selv pakke dem ind, så det er et fremragende koncept. 

Myren stirrer vantro på pakken. Måske ved hun allerede at indholdet af den vil fratage hende rettigheden til kurven? 

Efter at ha' lokke Myren væk fra kurven med en gnalling skinke, fik jeg lagt pakkerne tilrette. Og med rolig hånd rakte jeg ud efter den der stod 1 på........og voldflåede papiret af.

Wow, det tegner allerede rigtigt godt med den her pakkekalender. En pakke af min yndlings marcipan! Jeg er vel nok en heldig pige. Og det er så her jeg får en idé til bloggen i december. Blog om dagens pakke og lav noget spiseligt ud af den. Well, altså ikke hvis der kommer duftlys eller den slags. 

Jeg har længe drømt om at lave min egen pistaciemasse. I en indvandrerbutik har jeg nemlig fundet afskallede, usaltede pistacienødder. 

Der var 65 g smukke grønne nødder.

De fik en gang *wroom wroom* i minihakkeren til det næsten kunne hænge sammen som masse.

De 200 g marcipan blev delt i mindre stykker og lagt i et fad sammen med pistacien.

Med en gaffel blev de to masser most sammen.

Til slut tog jeg en latexhandske på den ene hånd og æltede massen helt færdig. Nu ligger den på køl og venter på at blive trillet til kugler der skal overtrækkes med god chokolade. 

Hvad mon der er i pakken i morgen?

16 kommentarer:

  1. Fantastisk smukke billeder Malou. Og sikke heldig du er med den pakkekalender. Jeg er dybt misundelig :)

    SvarSlet
  2. Øjøj! Ham har du opdraget godt! :-D

    Spændende projekt du har kastet dig ud i. Jeg kunne nu ellers godt tænke mig at se, hvad du kunne få ud af et duftlys ;-)

    SvarSlet
  3. De er satme godt nok grønne, de nødder der, når de sårn blir hakket!

    Det ser GODT ud!

    SvarSlet
  4. Uhmmmm..hvor ser det lækkert ud...Min 2. kalendergave bestod af en pose mini marshmallows og dem skal der vist laves kage af :-)

    SvarSlet
  5. Sød, god mand, du har dig :-)
    Er vild med den grønne farve - og elsker pistacie (særligt som is).

    SvarSlet
  6. Kære Malou!

    Du er en meget heldig kvinde, det er sådan noget min kæreste aldrig ville kunne finde på.......

    Din pistaciemasse ser SÅ lækker ud, hvis du boede tættere på hoppede jeg på cyklen, så jeg kunne prøvesmage :-)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  7. Total flot farve massen fik !!!
    Hyggehygge

    SvarSlet
  8. Malou ... jeg er næsten lige så grøn som den pistaciemasse af misundelse.

    Tror lige, at jeg vil "komme til" at lade pc'en stå åben på din side;o)
    Knus

    SvarSlet
  9. @Nadia - Mange tak skal du ha' :-) Du kan tro jeg føler mig heldig og sætter stor pris på den. Hallo, hvor misundelig tror du jeg er på at du bor sammen med en sushikok? :-D

    @Piskeris - Well, et lille hint på det rigtige tidspunkt er ikke af vejen ;-) Ha ha, nu får vi se hvad det bliver til. Et duftlys kunne ellers blive noget spændende konfektovertræk: "smelter hverken i hånden eller i munden" :-D

    @Ibs - Yep, det ser næsten fake ud ikke? Tak, og du må smage på lørdag :-)

    @Mrs Cakeaholic - Tak skal du ha'. Åh, dem elsker jeg. I en kop varm kakao eller i brownies. Jeg er spændt på at se hvad du vil bruge dem til :-)

    @Signe - Yep, har lige trukket et godt lod der ;-) Det er godt nok en flot grøn farve - uh, jeg kunne lave is af noget af det. Tak for stikordet :-)

    SvarSlet
  10. @Tine - Det er så sandt som det er sagt :-)

    @Kære Birthe - Tak, jeg føler mig også meget heldig. Det gælder vist om at droppe hints nok og i lang tid :-D Åh, jeg har lige været på posthuset i dag og sende en pakke til dig - du skulle da ha' haft en smagsprøve. Det må blive en anden gang :-) Knus

    @Jule Mig - Ja, den er simpelthen så flot. Det er næsten ikke til at fatte at den er ægte :-) Hygge!

    @Kære Hanne - Uh, det lyder som den rigtige taktik. Jeg har også gjort noget lignede med den hjemmeside hvor man kan bestille pakkekalenderen og sagt: "Se Max - er det ikke smart?" ;-) Knus

    SvarSlet
  11. Hej Malou - Kan din mand huske adressen på hvor den her pakkekalender er købt stadigvæk mon ? den lyder som en succes.

    Engel
    www.enhimmelskmundfuld.dk

    SvarSlet
  12. Hej Engel

    Ordet 'pakkekalender' (markeret i rødt) øverst i teksten er et link til webshoppen hvor den er købt.

    SvarSlet
  13. Pinligt - Den havde jeg ikke spottet. Den er i favoritter nu.

    Engel

    SvarSlet
  14. Hej.Den flotte grønne pistaciemasse du selv lavede, kan den bruges i is uden at den skal blandes med noget andet..??(foruden isopskriften)
    Jeg har selv købt nogle usaltede nødder og spist nogle af dem, og synes altså slet ikke at de smager som pistacieis...
    hilsen Mette-iselsker

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...